« Tilbage til søgeresultaterne
Tvungen eller frivillig Undervisning i Husgerning
Det er udmærket, naar Medlemmerne ude i Landet vil komme frem med deres Meninger - afvigende eller ikke afvigende - om de Ting, som drøftes indenfor D. K., thi det, vi skal have ud af Samarbejdet, er et Udtryk ikke alene for, hvad vi her inde i Byen (i hvis Lod det falder at føre de fleste Sager frem) mener, men et Udtryk for, hvad D. K. i Almindelighed tænker om den eller den Sag - saaledes ogsaa med dette Spørgsmaal.
Jeg ved saa godt, at det ofte paa store Møder kan være vanskeligt at tage bestemt Parti for en Sag - det kan meget let blive Tilfældigheder, der afgør Stillingen til enkelte Punkter i den, en Diskussion i et eller andet Blad senere kan i ethvert Tilfælde kun være oplysende for det Udvalg, som behandler Sagen.
Inderst inde tror jeg egentlig ikke, at nogen af os har udpræget Sympati for en tvungen Undervisning i Husgerning - den frivillige Vej er absolut den mest tiltalende -, men ved indgaaende at drøfte Spørgsmaalet i Fællesstyrelsen om det skulde føres frem og hvorledes - rejste det Spørgsmaal sig i første Linie - naar man overhovedet noget ad Frivillighedens Vej, vil der ikke i saa Tilfælde blive mange tilbage, som ikke føler det som en Pligt at kende Husmoderens og Moderens Gerning, og som ikke tænker paa, hvad de udsætter deres Hjem for af økonomiske Vanskeligheder, naar Forsøgene skal tage sin Begyndelse der.
Ja, saadanne Tanker var det, der bragte os til at tage den Beslutning, at Spørgsmaalet burde føres frem under Navn af tvungen Undervisning igennem Diskussionen paa Fællesmødet mente vi saa at komme til et Rsultat om, hvilken Vej Stemningen gik -, men Resultatet viste kun, at Stemmerne var omtrent ligelig fordelte for og imod - ja, der var en mere for Tvang end imod - men dette siger jo intet; derimod var der Enighed om, at et Udvalg burde nedsættes til at drøfte og overveje Sagen nærmere, og dette Udvalg har begyndt sin Virksomhed, det er omtrent alt, hvad der i Øjeblikket kan siges om denne Sag. - Om man faar noget, eller paa hvilken Maade det bliver -, det hviler i Fremtidens Skød, men ved Fællesmødet til Sommer skal Udvalget jo aflægge Beretning om sit Arbejde, og vi er maaske da alle bleven mere klare paa, hvorledes man skal gaa frem i denne Sag, end vi var det i Somren 1912. -
For mit eget Vedkommende vil jeg udtale, at kunde vi endda naa dertil, at der blev givet enhver Kvinde Adgang til at faa nogen Uddannelse i disse for Samfundet saa vigtige Ting, saadan at ingen i Fremtiden kan undskylde sig med - hvadenten det nu er af Fattigdom eller andre Grunde, at der aldrig blev givet hende Lejlighed til at sætte sig ind i Husmoderens og Moderens Gerning, - saa er vi jo da naaet et Stykke henad Vejen - saa har Samfundet gjort sit, - Ansvaret kommer da til at hvile paa den enkelte Person.
Kbhvn., d. 7. Novbr. 1912.
