« Tilbage til søgeresultaterne
Sundhedsvedtægterne paa Landet
I Juni Maaned udsendte Sundhedsudvalget indenfor Danske Kvinders Nationalraad et Opraab til Mødre og Husmødre om at søge at værne deres Hjem og deres Børn mod den Smittefare og det Griseri, som Fluer medfører.
Opraabet blev optaget i en Del Blade og gav Anledning til nedenstaaende Brevveksling. De Forhold, der her skildres, er sikkert ikke enestaaende, og det er at haabe, at Offentliggørelsen af denne Sag maa bidrage til at andre, der lider under lignende Forhold, vil rejse sig i Protest, for »naar vi lader os nøje med det, saa bliver det jo aldrig anderledes«.
Uddrag af Breve fra Fru M.*)
*) Offentliggjorte med Fru M.’s Samtykke. Fremhævelserne er foretagne af mig. H. F.
1. - 7. - 1912.
»Ja, det er godt nok, alt hvad De skriver om Fluerne, at de er meget skadelige. Vi har saa mange, saa der er næsten sort i August, men vi bor rigtignok heller ikke sundt. Vi har en stor Mødding 10 Al. fra vort Hus; vi har talt til Sundhedskommissionen, men de vil ikke have med det at gøre, for det er en Gaardmand, der har Møddingen, og det er Gaardmænd, der er i Sundhedskommissionen, og vi er blot Husfolk. De kan ikke gøre Dem nogen Forestilling om, hvor slemt det er; for Gaardmanden kaster døde Grise og Indvolde af Slagtefaar og selvdøde Høns derud, saa her lugter sommetider, saa vi ikke kan aabne et Vindue. Jeg skriver det, for det kan maaske interessere Dem at høre, hvor usundt her er ude paa Landet, men vi ved ikke, hvad der er at gøre, naar ikke Sundhedskommissionen vil have med det at gøre. Der er altid et forfærdeligt Søle omkring Møddingen, og naar det regner, staar det som et Gadekær omkring den, og Fluerne traver omkring derude og lige ind i Maden. Man kan stille Fælder og Fluepapir op; men kommer der 20 paa, saa kommer der 50 ind igen, saa det nytter ikke meget.
Da vi kom her for 11 Aar siden, var der en Brønd 2 Alen fra Møddingen, men den var fuld af Møddingvand, saa det kunde vi ikke bruge; saa gravede vi en Brønd paa den anden Side af Huset, men Aaret efter gik Møddingvandet ind i den med, saa nu har vi fyldt den igen.«
22.-7.-1912.
»De kan tro, en saadan varm Dag som idag er den rigtignok stram herude; i Stuerne kan vi ikke opholde os, for det er lige ud til Møddingen, og Solen er lige paa, saa der er ikke til at være for Fluer og Stank. Vi har et Køkken i Nordsiden; der er vi om Sommeren, men Fluerne skal nok finde derom.
Den Gang, jeg sagde til Sundhedskommissionen, om de ikke kunde skaffe os af med det forfærdelige Pløre, for det løb ind under Huset og ned i Brønden, som vi havde gravet, svarede de og sagde, at det, der gik nede under Jorden, havde de ikke noget med at gøre; men det maa da høre med til Sundheden, at man har godt Vand til Mad og Drikke. Det var os en dyr Bekostning, vi lige havde gravet Brønd, og saa Møddingvandet gik ind i den, saa det ordentlig skummede, naar vi pumpede.
Manden, som ejer Møddingen, blev saa vred, da vi sagde det til Sundhedskommissionen, saa han sagde, at vi ingen sød Mælk kunde faa at købe, vi købte nemlig Mælk til et lille Barn, saa det var jo en slem en for os. Den lille Pige maatte saa til at spise al Slags Mad, for det er saadan her ude, der er ingen, der vil sælge Mælk, den skal paa Mejeriet alt sammen. Det gik jo ogsaa, for hun var l Aar gammel, men jeg havde da ikke tænkt at tage Mælken fra hende den Gang.«
Uddrag af Brev fra Fru E. (Medlem af Sogneraadet).
»Som De af medfølgende vil kunne se, har jeg forsøgt hos baade Distriktslægen og Herredsfogeden uden Nytte*), og nu er Fru M. og jeg blevet enige om at stille Sagen i Bero til efter Nytaar 1913, da Sundhedsvedtægten, saa vidt jeg ved, skal revideres og forhaabentlig bliver strengere end nu.
*) Distriktslægen beklager at han ikke paa eget Initiativ kan gøre noget, men maa have Paalæg fra Herredsfogden. Herredsfogden erklærer, at han før han kan foretage noget maa have en Erklæring fra den lokale Sundhedskommission. Rettens Gang er lang og undertiden en Cirkel. H. F.
Med Hensyn til Forholdene ved Fru M.’s Hjem er de efter min Overbevisning saa uhygiejniske, saa det er utroligt, at det kan taales her til Lands.«
Fra Fru M.
»Ja, det er sent at faa skrevet til alle de forskellige Steder, og saa ser De nok, at vi faar ikke noget for det. Fru E. har ellers gjort alt, hvad der kan gøres, men nu er vi bleven enige om at vente, til det bliver forandret i Sundhedsvedtægten, det skulde jo blive noget strengere, saa tager vi fat paany.
Det er nu 14 Dage siden, Gaardmanden kastede en død Gris her uden for, saa det var rart, om der kunde blive gjort noget inden næste Sommer. Hvis den Mødding kunde komme helt af Vejen, var det bedre, for vi har kun en Udgang fra og til vort Hus, og naar Gaardmanden kører Gødning ud paa sin Mark, kører han Vejen fuldstændig op, saa den er ud i et Møddingpladder, og her er helt ufremkommeligt.
Frøkenen kan nok sætte sig ind i det, naar jeg skriver, at det er den eneste Udsigt, vi har, den Mødding, for om Vinteren opholder vi os til den Side.
Naar vi lader os nøje med det, saa bliver det jo aldrig anderledes.«
Uddrag af Sundhedsvedtægt for Fru M.’s Opholdskommune (1893).
§ 2. Sundhedskommissionen har Adgang til at undersøge alle de Forhold, som i denne Vedtægt omhandles, saavel paa offentlige som paa private Ejendomme.
§ 4. Om alle offentlige og private Vandsteder og Brønde skal der fredes. Enhver Urengørelse af samme saasom ved Afløb fra Møddinger, Stalde og lignende Steder el. ved Henkastning af Aadsler o. s. v. skal være forbudt.
§ 5. Nærmere end 10 Al. fra anden Mands beboede Hus maa Møddinger Svinestier og Latriner ikke være anbragt, med mindre Sundhedskommissionen skønner det ugørligt for vedkommende at anbringe den i saa stor Afstand. (!)
§ 6. Aadsler, dyrisk Affald fra Slagtning samt Fisk maa ej henkastes paa Møddinger, men skal nedgraves el. forsvarlig dækkes med Jord, Tørvesmuld el. l.
Udbreder Latriner, Svinestiers Afløb eller Affald fra Husholdning eller Mejeri Stank, eller foraarsager anden Ulempe, skal Sundhedskommissionen foreskrive vedkommende Ejer eller Bruger de fornødne forebyggende Foranstaltninger (Nedgravning, Udskylning o.l.).
Af ovenstaaende Uddrag vil det ses, at paa adskillige af de Punkter, som Fru M. klager over, er Sundhedsvedtægten streng nok - hvis den blot blev overholdt. Derimod er den paa andre Punkter forældet og trænger i høj Grad til Skærpelse, f. Eks. m. H. t. Møddingens Afstand fra anden Mands beboede Hus.
Til Sammenligning følger her en enkelt Paragraf af en ganske ny Sundhedsvedtægt for en anden Kommune.
§ 4. Møddinger, som ligger inden for 30 Meter fra anden Mands beboede Hus, skal have en Dybde af mindst l m. og have murede eller cementerede Sider og Bund. Møddingen maa ikke ligge nærmere end 10 m. fra beboet Hus, og der maa kun være Afløb fra den til lukkede Møddingvandsbeholdere.
Udbreder Møddinger, Latriner, Svinestier, Gødningevand o. 1. Stank el. foraarsager andre Ulemper, kan Sundhedskommissonen foreskrive de fornødne forebyggende Foranstaltninger (Udskylninger, Bortskaffelse, Opfangelse i Stalde og Skur af Gødningens flydende Bestanddele ved Anvendelse af Tørvesmuld el. Jord).
Ved det hygiejniske Møde, som »Selskabet for Sundhedsplejen i Danmark« holdt i Aalborg i August Maaned, var et af Forhandlingsemnerne »Sundhedsvedtægterne«*).
*) Se Maanedsskrift for Sundhedspleje September, Oktbr. og Novbr. 1912.
I sit Indledningsforedrag oplyste Docent Erlandsen (Forstander for Hygiejnisk Institut), at af Danmarks 1148 Landkommuner har kun de 648, altsaa lidt over Halvdelen, Sundhedsvedtægter. Hvorledes de ofte bliver overholdte, har vi i det foregaaende set et slaaende Eksempel paa. En Læge siger i Diskussionen: »I mange Landkommuner, der har udmærkede Sundhedsvedtægter, er disses Betydning ikke mere værd end det Papir, de er trykt paa. De kendes ikke af Befolkningen, de overholdes ikke.«
Her ligger sikkert en stor Opgave for Kvinderne, først og fremmest at varetage Sundhedsplejen i Hjemmene, men ogsaa at vise en større og mere aarvaagen Interesse end hidtil for den offentlige Sundhedspleje.
Man maa ofte spørge: hvor er Kvinderne henne? Ved det ovenfor omtalte Møde var f. Eks. af c. 360 Deltagere kun de 7 Kvinder, deraf 2 Byraadsmedlemmer og l Læge. Vi Kvinder maa blive os Medansvaret for vort Folks Sundhed mere levende bevidst.
Og for at komme tilbage til det her foreliggende Spørgsmaal, vilde det være en smuk Opgave for Dansk Kvindesamfunds Landkredse at undersøge, hvorvidt deres Kommuner har Sundhedsvedtægter, hvis ikke, agitere for at faa saadanne og saa holde et vaagent Øje med, at de bliver overholdte.
Henni Forchhammer,
Formand for Danske Kvinders Nationalraads Sundhedsudvalg.
