« Tilbage til søgeresultaterne
Den tvungne Husmoderuddannelse
Ved Fællesmødet i Kolding blev, som bekendt, Forslaget om, hvorvidt D. K. skulde tage Arbejdet op for en tvungen Uddannelse af Husmødre og Mødre forhandlet. Og det blev med stort Flertal vedtaget at nedsætte et Udvalg til at overveje Sagen. Det var med Undren, at jeg saa dette Forslag paa Programmet; ti Dansk Kvindesamfund plejer at kæmpe for Frihed, og det er, saa vidt mig bekendt, første Gang det arbejder for en Tvangsordning. Det er mit Haab, at der sidder mange omkring i Landet, der dog er imod dette Forslag, og jeg vilde ønske, at der maatte rejse sig saa kraftig en Protest imod det, at Udvalgets Arbejde blev standset; ti det vilde være en Plet paa Dansk Kvindesamfund at vise en saadan Mistillid til Mødrene og Hjemmene.
Naar vi kæmper for, at Kvinderne skal have lige Ret med Mændene, saa er vi ikke blinde for, at der vil gives Kvinder, der misbruger denne Ret, Kvinder, der ved Deltagelse i det offentlige Liv vil forsømme deres Hjem, ligesom der findes Mænd, hvis Hjem lider ved, at de er for meget derfra. Og dog er vi enige om, at der skal vises Kvinderne den samme Tillid som Mændene til selv at kunne sætte Grænsen, selv at tage Ansvaret for, hvorledes Retten skal bruges. Den Tillid maa ogsaa vises ethvert Hjem over for deres Børn. Der er det Ansvaret skal hvile. Med Ret og Frihed vokser Ansvar og Interesse, hvorimod Tvang kalder paa Trods og Modvilje.
Naar Fru Thora Knudsen og Birgitte Berg Nielsen taler Hjemmets Sag og varmt lægger Kvinderne paa Sinde, at det er de bedste Evner og Kræfter værd, saa mener jeg, at det er Vejen, vi skal gaa at virke for, at det mere og mere klares i Bevidstheden; men saa maa Ansvaret ikke tages fra Hjemmet. Med Tvangsordninger udretter man ikke det tilsigtede. Hvis ikke der er Vilje til at gøre Brug af Undervisningen eller Trang til den hos den enkelte, saa tvivler jeg om, at selv den bedste Husmoderskole kan udrette noget. Med »Fag« - om man nu vil kalde det saadan - som Huslighed, Husmoderlighed, Sygepleje m. m., som der blev talt om at Børn eller ganske unge Piger skulde lære, er det ikke saadan som med Læsning og Skrivning, de kræver mere, og Evner og Anlæg dertil kommer i meget forskellig Alder. Den egentlige Interesse kommer først, naar man føler, at man har Brug for det, naar det skal være ens Gerning. Da er Husholdningskoler og -kursus paa deres Plads. Men at forlange Ensartethed og Tvang paa dette Omraade i Barne- og Overgangsalderen er urigtigt og unaturligt. Og vi er inde paa et Skraaplan ved at lægge flere og flere »Fag« til Undervisningen i Skolen. Det er vist en almindelig Tankegang, at et Barn helst i sin Skoletid skal erhverve alle de Kundskaber og Færdigheder, han eller hun har Brug for senere i Livet.
Det er i Virkeligheden en urimelig Betragtning. Et Barn skal have det, som det for hver Dag har Brug for og for hver Dag har Evner og Kræfter til at modtage. Forældrene har de bedste Betingelser for at mærke, hvor Børnenes særlige Evner og Anlæg ligger, saa der er mere Grund til at forkorte end forlænge den ensartede Undervisning.
Fru Birg. Berg Nielsen fortæller en Gang om en lille 5 Aars Pige, der hjælper sin Mor at røre Pandekager og viser kønt, hvorledes saadan en ganske lille Pige derved kan have den mest levende Interesse for Husgerning.
Det er Idealet at modtage denne Undervisning af sin Mor eller i hvert Fald i Hjemmet. Nu ved jeg meget godt, at det ikke kan lade sig gøre i alle Hjem, men vi kan vel nok blive enige om, at det er en Brøst paa vort Samfund, naar der ikke i alle Hjem kan være et voksent Menneske til at lede Børnene. Men fordi et Lem paa Legemet er sygt, er der dog ingen Mening i at operere alle de raske Lemmer.
Der er ingen Mening i at tvinge de Forældre, der baade kan og vil tage sig af deres Børn paa den Maade, som de finder bedst, til at modtage Undervisning i en bestemt Retning og Forlængelse af Skoletiden. Og det fordi nogle Forældre, dels paa Grund af Ligegyldighed, dels paa
Grund af uheldige eller ulykkelige Forhold, forsømmer det. Saa maa der tages Sigte paa disse Forhold, selv om det kan have Ulemper. Det er lettere at skære alle over en Kam, men det er uretfærdigt.
Jeg vilde gerne vide, om der ikke er mange med mig, der mener, at for Hjemmets Sag virkes bedst i Frihed.
Vedsted v. Birkelse, d. 3. Novbr. 1912.
