« Tilbage til søgeresultaterne
Feminisme i Holland
I.
Holland er frem for andre Frihedens Land, og det er derfor ganske naturligt, at ogsaa i Kampen for Kvindens Frihed og Ligestillethed med Manden indtager det en fremskudt Plads. Paa en tre Maa-neders Rejse i dette interessante Land havde jeg god Lejlighed til at studere ogsaa denne Side af det moderne Holland og at skitsere nogle interessante Kvindeportrætter, af hvilke jeg for »Kvinden og Samfundet«s Læsere først skal nævne
Mewrouw Nelly Mansfeldt de Witt-Huberts. Utrecht.
Byen Utrecht er et Knudepunkt for Hollands Jernbanelinjer, og den betegnes derfor hyppigt som Nederlandenes Hjerte. Hvad enten Rejsen gælder Amsterdam, Leiden eller Rotterdam, tager det kun en Time at naa dertil fra Utrecht.
Byens centrale Beliggenhed har til alle Tider givet den en stor Betydning, og den kan med Rette kaldes en blomstrende By (120,000 Indb.). Domkirken og Universitetet med de gamle Bydele, som omgiver dem, danner Byens Kærne. Det middelalderlige Præg, der udmærker saa mange hollandske Byer, er her fuldstændig bevaret. Domkirken, hvis Opførelse paabegyndtes i 1254 og først fuldendtes i 1519, er et mægtigt Digt i Sten, der dog var planlagt endnu større. Men en skrækkelig Storm bortrev en hel Fløj, inden Kirken var helt fuldført, og derfor staar det kolossale Klokketaarn nu i ensom Majestæt ca. 20 Favne fra selve Kirken. Taarnet, der er 120 Meter højt, gemmer mange mærkelige Klokker og et dejligt Klokkespil, der sender sine Lydbølger over Byen hvert Kvarter. En Buegang, opført i det 15. Aarhundrede, forbinder Domkirken med Universitetets store Auditorium, men i Middelalderen var det her, at Domkapitelet samledes. Denne Sal spiller en stor Rolle i Hollands Historie, thi det var her, at Unionen indgikkes mellem de syv Provinser i Aaret 1579.
Paa den anden Side af Kirken og i dens Ly boede i det 17. Aarh. den for sin Begavelse og Lærdom saa berømte Anna Maria van Schurman. Det Hus, hun beboede, er rigtignok blevet nedrevet, men det, der nu er opført paa dets Plads, bærer en Mindetavle med Inskriptionen: Her levede Anna Maria van Schurman*).
*) En Englænderinde, Una Birch har nylig udgivet hendes Biografi: Anna van Schurmann, Artist, Scolar, Saint.
Hun er født i Landflygtighed Aaret 1607.
Hendes Bedsteforældre havde forladt deres Fædreland paa Frihedskampens Tid og bosat sig i Tyskland. Men Aaret 1615 flyttede Familien tilbage til Holland og boede først i Utrecht, der hvor Anna senere gjorde sig saa fortjent, at hun fik Navnet: Utrechts Stjerne. Annas Fader var en begavet og lærd Mand, der tidligt begyndte hendes Undervisning. Han underviste hende ikke alene i Latin og Græsk, men ogsaa i moderne Sprog. Selv lærte hun sig Tegning og Maling, Træskærerarbejde og Broderi. Det viste sig snart, at hun ogsaa var en poetisk Begavelse, og i Aaret 1636, da Universitetet i Utrecht blev aabnet, var det hende, det overdroges at digte Festkantaten. Digtere og Lærde besøgte hende, besang hende og brevvekslede med hende. Teologi var paa den Tid Hovedstudiet ved Universiteterne, og for ogsaa i dette Studium at kunne følge med sine lærde Samtidige lærte hun Hebraisk. Derved bragtes hun til at fordybe sig i filosofiske og sprogvidenskabelige Undersøgelser, hvis Udbytte hun har nedlagt i Værker, skrevne paa Latin. Hendes Ry fløj ud over Verden, og fra fjerne Lande kom Fyrster og Lærde rejsende for at se og tale med denne fremragende Kvinde. Saaledes havde hun Besøg af Polens Dronning Maria Conzaga, Dronning Kirstine af Sverige og flere. Den franske Filosof Descartes var en hyppig Gæst hos hende, for ikke at tale om de mange Venner, hun havde blandt sine lærde Landsmænd. Hun var ivrig Feminist og har skrevet en Bog paa Latin om Kvindens Opdragelse (De ingenii mulieris ad doctrinam et meliores litteras aptitudine), og det er Grunden til, at jeg her har omtalt hende.
Ikke langt fra Domkirken staar det saakaldte »Pavehus«, der i sin Tid tilhørte Pave Adrian den VI, den eneste Pave af hollandsk Oprindelse.
Det er en gammel, mærkelig Bygning, der knejser mod Himmelen, medens Grunden naar ned i Kanalens grumsede Vand. Thi Kanaler er der nok af i Utrecht, som i andre hollandske Byer, og bidrager til at give Byen et malerisk Præg. Den ældste af disse: Ondegracht, med Omgivelser, er i sig selv et Maleri. Men skønt man saaledes føler sig fængslet af Fortidsminder og Fortidspragt, saa har de nyere Kvarterer ogsaa deres Tiltrækning. Store Parker fryde her Øjet, og det er ikke for intet at Hollænderne kalder Utrecht den »nederlandsche tuinstaat« (tuin betyder Have). Størst og smukkest af disse Parker er Wilhelminaparken med sine dejlige Træer, maleriske Damme og bevingede Indvaanere. Lige ved dette jordiske Paradis bor den Dame, hvis Navn staar over disse Linier.
Fru Nelly Mansfeldt er Præsident i Kvindevalgretsforeningen i Utrecht. Det er ikke ret mange Aar siden, at hun flyttede til denne By, og dog synes hun at være beslægtet med den i mere end en Retning. Hun er munter og elskværdig, som Naturen der omgiver hende; som Byen stræber hun fremad mod nye Tider og nye Maal, men inderst inde gemmes Minderne om Hollands berømte Fortid lige saa levende, som i de historiske Mindesmærker, der danner Byens Kærne.
Det er en Kvinde i sine bedste Aar, aandfuld, vittig og musikalsk, og dertil kommer endnu et meget tiltalende Ydre. Jeg har hørt hende tale offentligt og maatte beundre hendes klare Fremstilling, smukke Foredrag og behagelige Stemme.
Hendes Mand, Oberst Mansfeldt, er Præsident i det hollandske »Mannenbond voor Vrounwenkiesrecht« og Sekretær for »Men’s international Alliance of Women’s Suffrage«. Mand og Hustru arbejder saaledes for den samme Sag og begge med lige stor Varme og Energi. De rejser om fra den ene By til den anden for at gøre Propaganda, Oberst Mansfeldt holder Foredrag, og Fruen synger eller reciterer Digte, der illustrerer det, hendes Mand har sagt.
Men det er ikke alene paa denne Maade, at hun arbejder for Kvindesagen, hun er ogsaa Journalist og skriver i flere store Blade om den Sag, der ligger hende saa meget paa Hjertet. Det er Fru Mansfeldts Fortjeneste, at disse Blade nu bringer Beretninger om Kvindebevægelsen hele Verden over, men hendes Artikler er ogsaa udmærket skrevet, kvikke og morsomme. Hun var med paa Kongressen i Stockholm som Korrespondent for hollandske Blade og er allerede engageret til at udføre samme Hverv næste Aar paa Kvindekongressen i Buda-Pest.
