« Tilbage til søgeresultaterne

Til Læserne

« Se emneord

„Kvinden og Samfundet” frem­kommet med dette Nummer i en ny Skikkelse samtidig med, at

Hvad det nye Aar vil bringe vor Sag, kvindernes store Sag, af Sejre eller af Skuffelser, er der intet Menneske, der ved. Men et er i alle Tilfælde givet, at alle Kvinder bør samle sig om deres fælles Sag, i Sejr eller i Neder­lag, dersom dens Løsning skal faa den Betydning for Samfundets Udvikling, som den har Mulig­heder for. -

Maaske vil det nye Aar bringe de danske Kvinder, hvad de mest vaagne iblandt dem i over en Menneskealder har higet efter, den politiske Valgret. Kvinderne vil derved først faa fuld Ret og Anerkendelse som Borgere i det Samfund, hvoraf de bærer deres rigelige Del, men netop derfor gælder det om, at Kvinderne er sig deres Ansvar bevidst og staar samlet for at kunne gøre deres Indsats med Styrke og Vægt. - De Foreninger, der har sat sig som Opgave at virke for Indførel­sen af Kvindens politiske Valgret, de vil have naaet deres Maal og vil kunne ophøre med deres Virksomhed, medens D. K., der har langt flere Formaal, vil have faaet et kraftigt Vaaben i Hænde til at kæmpe videre frem - ad man­ge forskellige Veje - mod Maa­let: Lige Ret for Mand og Kvinde. Men alle Danmarks Kvinder maa være sammen om dette! -

Gid hvert Medlem indenfor D. K. maa føle det som sin Pligt at sprede Sympati og Interesse for Kvindesagen. Det er Redak­tionens varmeste Ønske, at „Kvin­den og Samfundet” kunde være en Hjælp hertil.

Ved det nye Format vindes no­gen Plads, hvad Redaktionen i stigende Grad i de senere Aar stærkt har følt Manglen paa.

Flere af de Sager, som vi hidtil har maattet lade ligge, vil der nu blive Mulighed for at tage op til Behandling. Det er derfor nu vor indtrængende Anmodning til D. K.s Medlemmer, at de ikke mere maa holde sig tilbage, men maa fremkomme med, hvad der ligger dem paa Sinde, for nu er der ikke alene Hjærte-, men ogsaa Husrum i Bladets Spalter. Naar vi hidtil kun saa yderst sjældent har modtaget Indlæg til Bladet fra vore Medlemmer, saa har dette ofte været beklaget baade fra Styrelsens og Redaktionens Side, idet netop Medlemmernes Deltagelse først vil kunne gøre Bladet til det rette Udtryk for, hvad der rører sig blandt Kvin­derne, og derved give det forøget Interesse for alle Kvinder.

Naar nu Bladet begynder det nye Aar med at bringe sine Læ­sere Ønsket om alt godt - og navnlig et stort Gode - i 1913, saa vil forhaabentiig dette Ønske blive gengældt fra Læsernes Side og paa en saadan Maade, at det giver sig synlige Udtryk.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner