« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Menighedsraadene
De Forudsætninger, under hvilke Loven om Menighedsraad er vedtaget af Rigsdagen, kan være meget forskellige, da der i Rigsdagen sidder Mennesker, der ikke er Medlemmer af Folkekirken, om hvis Forhold Menighedsraadsloven handler. Man kan da næppe tro, at Kristne, Jøder og Mormoner har samme Opfattelse af, hvad der bør gøres for at gavne den danske Folkekirke. Men hvor mange forskellige Forudsætninger, der end har været til Stede, saa var der én, som alle var enige om: At Mænd og Kvinder her skulde staa lige. Her var et Felt, hvor der ikke kunde tales om Mandens bedre Forstaaelse eller at det var noget, Kvinden slet ikke forstod sig paa, eller at det var en Sag, Kvinden slet ikke behøvede at være med i.
Straks fra Begyndelsen, baade da Loven af 1903 blev vedtaget og da Loven af 1912 blev vedtaget, var det givet, at Mand og Kvinde maatte have lige Ret, baade hvad Valgret og Valgbarhed angik. Den Forudsætning har været til Stede hos alle Partier. Her var jo heller ingen Tradition som ved politiske og kommunale Valg, hvor der ligefrem er Tradition for, at det er Mændene der alene forstaar sig derpaa, og det er Mændene, der alene har noget der at sige. Den Tradition er der, og det vil tage Tid at faa Bugt med Virkningerne af den.
Men endskønt den Forudsætning var til Stede, saa er der til de for nylig afholdte Menighedsraadsvalg desværre valgt altfor faa Kvinder. Der er mange Menighedsraad, i hvilke Kvinderne slet ikke er repræsenterede, ja end ikke med som Suppleanter. Derimod har jeg ikke set et eneste Menighedsraad, bestaaende af lutter Kvinder, hvilket jo ikke vilde være mere underligt end et Menighedsraad ganske uden Kvinder. Præsten er jo da med i alle Menighedsraad, saa Mændene blev endda repræsenterede. - I Sorø Amtstidende har jeg set Valgresultater refererede fra 33 Menighedsraad, i hvilke der ialt er valgt 145 Medlemmer. Af disse var 114 Mænd og kun 31 Kvinder. Altsaa ikke engang gennemsnitlig en Kvinde i hvert Menighedsraad. I 15 af disse 33 Menighedsraad var Kvinderne slet ikke repræsenterede (Suppleanterne er her ikke medregnede). –
I et østjysk Blad har jeg set Referater fra 25 Menighedsraad, til hvilke var valgt 105 Medlemmer, hvoraf 66 var Mænd og 39 Kvinder; det bedre Resultat fremkommer ved, at af disse 25 Menighedsraad var der kun 2, hvor Kvinderne slet ikke var repræsenterede. Disse Valgresultater viser for det første, at Kvinderne ikke saa nær er repræsenterede i alle Menighedsraad, og for det andet, at langt over Halvdelen af de valgte er Mænd. Maaske er ikke mere end 1/3 af de valgte Kvinder. Og dette er saa meget mere beklageligt, som Kvinderne er ansete for og sikkert med Rette at være mere kirkesøgende end Mænd. For nylig stod der i et Blad, at i et københavnsk Sogn var der for hver 6 Kvinder kun godt 4 Mænd som Altergæster, og det stod fremhævet for at vise, at Mændene dog virkelig ogsaa var med. I et Land, hvor vi har saa velsignelsesrige Virksomheder som Diakonissestiftelsen, Lukasstiftelsen, Magdalene-hjemmet, den nylig her i Bladet omtalte „Kvindehjælpen” i Aarhus, og mange flere, som, er oprettede af Kvinder, hovedsagelig ledes af Kvinder, og Arbejdet udføres af Kvinder, i et saadant Land maa Kvinderne have vist, at de vil og kan gøre et virksomt Arbejde for Menighedslivet. Og under hvilke Forudsætninger Loven om Menighedsraad end er blevet til, saa har man Lov til at mene, at det maa være hvert enkelt Menighedsraads Opgave i sit Distrikt at arbejde for de bedst mulige Betingelser for Guds Riges Bevarelse og Fremgang i den danske Folkekirke. Ser man paa hvert enkelt Forhold, som Menighedsraadet kan tage Beslutning om eller dets Samtykke kræves til, saaledes som det findes udtrykt i Loven om Menighedsraad III. Stykke § 14 og følgende, maa dette være Opgaven. At Kvinder kan løse denne Opgave ligesaa godt som Mænd, er vist egentlig alle enige om.
Men hvorfor er det da gaaet saaledes ved de nu afholdte Valg? - Hvorfor er det da saaledes, at der virkelig er Menighedsraad, hvor Kvinderne slet ikke er repræsenterede? Mon det ikke er Traditionens Magt? Den Tradition: saasnart nogen skal paa Valg, maa det være en Mand. Man tænker ikke paa, om det ikke for Sagens Skyld burde være en Kvinde. - Desuden har Kvinderne holdt sig altfor meget tilbage. De har deltaget altfor lidt i Kandidatlisternes Sammensætning. De har ængstelig holdt sig tilbage fra at deltage i Prøvevalg, fordi de da ikke vilde være fremtrædende! Tænk, om man blev den eneste Kvinde, der mødte!
Af Meddelelser i Bladene fremgaar det, at i nogle Menighedsraad er en Kvinde valgt til Næstformand, hvilket jo kan have til Følge, hvis Præsten er valgt til Formand, at hun i Embedsledighed i Pastoratet kommer til at fungere som Formand, netop ved noget saa betydningsfuldt som Indstilling til Ministeriet angaaende ny Præst. - Ifølge Krist. Dagbl. er en Kvinde valgt til Formand i Valsølille Menighedsraad, men det er vist ogsaa enestaaende.
Maatte de valgte Kvinder faa Lykke til at udføre et velsignelsesrigt Arbejde for Guds Riges Sag!
Marie Riber.
