« Tilbage til søgeresultaterne

Hvad skal vi Mandfolk stille op?

Af: Ahrent Otterstrøm

« Se emneord

Nu faar Kvinderne sikkert snart Stemmeret til Rigsdagen. Der har været talt meget for og imod, men nu er de fleste enedes om, at Kvinder dog ogsaa er en Slags Mennesker, og der­for gaar det ikke i Længden, at Mæn­dene regerer Landet ganske alene.

Men har Mændene nu ogsaa rigtig tænkt over, hvad det vil føre til, naar Kvinderne rykker frem med deres Krav til Samfundet. Der er jo et og andet, som vi Mandfolk har vænnet os til at betragte som en Selvfølgelig­hed, men som Kvinderne ser paa med ganske andre Øjne - fordi det er dem, det gaar ud over.

Der er nu saadan en Ting som Vagabonduvæsenet! Herregud, siger Mændene, hvorfor kan man dog ikke lade de stakkels, forhutlede Fyre gaa i Fred; de har det saamænd strengt nok i Forvejen, og de er jo saa fredsommelige, at de gaar af Vejen, bare de ser et voksent Mandfolk. Men nu Kvinderne? Her paa Egnen har der i de sidste fjorten Dage været to Overfald paa enlige Kvinder ved Nat­tetid, og der vilde have været flere, hvis ikke de allerfleste Kvinder, var bange for at færdes ene efter Mørkets Frembrud. Og Kvinderne vil slet ikke indse Nødvendigheden af Vagabonde­ringen, de vil mene, at naar Kvin­der ikke vagabonderer, saa behøver Mændene det heller ikke.

Der er en endnu langt større Uting, som hedder Drikkeriet. Det er Kilden til meget ondt og blandt andet ogsaa til Vagabonderingen. Heldigvis har Kvinderne i det store og hele ikke optaget Drikkeskikken; de smager ik­ke Drikken, men de lider under dens Følger, naar den gør Mændene raa og øder den Fortjeneste, hvoraf Kvinder­ne har Ret til deres Del som Vederlag for deres Arbejde. Det bliver vanske­ligt at maale den Sorg og Nød, som Drikkeriet uforskyldt har bragt over Kvinderne, og derfor vil de en skønne Dag, naar deres Mening betyder no­get, sige: „Hvorfor skal de Mandfolk øde vor Lykke og vore Penge til Spi­ritus. Kan vi undvære det, kan de vel ogsaa og være lige lykkelige for det. Nu slaar vi Prop i Flasken."

Tag jer i Vare, I Mænd, det gælder vore Privilegier!

Ahrent Otterstrøm.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner