« Tilbage til søgeresultaterne
Tvungen eller frivillig Uddannelse i Husmodergerning?
Som det gaar med ethvert nyt Spørgsmaal, der dukker frem i Tiden, man møder det baade med Tiltro og Tvivl, saaledes er det ogsaa gaaet med Tanken om at yde den voksne kvindelige Ungdom en systematisk Uddannelse i Moder- og Husmodergerning.
Blandt de Indsendere, der har haft Ordet her i Bladet, synes det imidlertid ikke saa meget at være selve Betimeligheden af denne Uddannelse, der har fremkaldt Tvivl, som Maaden, paa hvilken man har tænkt sig at realisere denne. Navnlig synes det at have vakt Anstød, at man har tænkt sig denne Uddannelse som tvungen. Da dette Spørgsmaal er af principiel Natur, er det nødvendigt at have det klaret, før man kan bygge videre paa ovennævnte Fremtidsplaner. Skønt jeg anser den frivillige Uddannelse som den mest ideelle, tror jeg alligevel, at den tvungne Uddannelsespligt er den eneste mulige Vej at gaa, om denne skal faa reel Betydning for Samfundet, og jeg vil derfor anføre nogle Grunde, der taler til Gunst for den tvungne Uddannelse.
En af de vægtigste er den, at det kun vil blive en ringe Del af Kvinderne, der vil deltage i Uddannel-
sen, om den bliver frivillig; thi mange Kvinder vil afholde sig herfra, fordi det vil være et Afbræk i deres Uddannelse i andre Retninger, andre fordi de maaske herved maa opgive en fast, lønnet Stilling, eller fordi de finder Uddannelsen overflødig, eller de maaske er imod den Tvang, der hermed følger. Men Størsteparten vil undlade at deltage heri alene af Uforstand, og det er tilgiveligt; thi paa det Tidspunkt, hvor de unge frivilligt skal underkaste sig en saadan Uddannelse, er de endnu for umodne til at have den fulde Forstaaelse af deres fremtidige Pligter som Mødre og Husmødre og det Ansvar, hermed følger. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at Samfundet aabner Adgang for alle Kvinder til denne Uddannelse, det maa ogsaa her - som i saa mange andre Forhold - være Vejleder.
Desuden har man ved at gøre Uddannelsen tvungen for alle mere Garanti for, at den kommer vordende Husmødre til Gode, og da Undervisningen sikkert vil komme, til at omfatte baade Sundhedslære, Ernæringslære, Sygepleje m. m., vil selv de Kvinder, der ikke bliver Mødre eller Husmødre, kunne faa Udbytte, heraf.
Den tvungne Uddannelsespligt vil desuden hos Kvinderne vække den rette Samfundsfølelse i deres Forhold til Hjemmet. De vil forstaa, at her ikke alene paahviler dem Ansvar overfor Mand og Børn, men at en fornuftig Husøkonomi i de enkelte Hjem er af allerstørste Betydning for Samfundet, og at det ikke er af mindre Værd for dette, at en sund og kraftig Slægt vokser op i Hjemmene.
Endelig opnaar man ved at gøre Uddannelsen obligatorisk, at Kvinder af alle Samfundslag bliver rystet sammen. Dette vil sikkert være af stor opdragende Betydning, thi det vil give et friere Livssyn fra oven og nedad og et sundere fra neden og opad og herved danne et naturligt, forstaaende Grundlag for det fælles Arbejde i Samfundets Tjeneste, som Fremtidens Kvinder skal yde.
Endnu er dette store Samfundsspørgsmaal i sin Vorden, men naar man har fulgt Udviklingen i de senere Aar og set, hvorledes Hjemmene stadig stiller større og større Krav til Husmødrenes Dygtighed, medens Forholdene samtidig medfører forøget Arbejdsydelse for Kvinderne udadtil, øjner man den Fare, der herved truer Hjemmene, og man er D. K. taknemmelig, fordi den har taget denne Sag op.
Medlemmerne bør i denne Tid drøfte dette Emne ikke alene her i Bladet, men ogsaa ved Møder ude i Kredsene, for at de Medlemmer, der skal repræsentere Foreningerne ved næste Fællesmøde, kan møde vel forberedte, naar denne Sag foreligger.
Elna Hansen.
