« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og de kommunale Valg
Nu nærmer det kommunale Valg sig med stærke Skridt, det andet, hvori Kvinder i hele Landet kan deltage. Kun faa Steder har der været Valg siden 1909. som f. Eks. i København, og der viste jo desværre Kvindernes Deltagelse en lille Tilbagegang.
Med Spænding maa man derfor afvente Resultatet af det forestaaende Valg. Det vilde jo unægtelig være meget nedslaaende for dem, der tror og haaber paa Kvindens Indsats i Samfundslivet, om det skulde vise sig, at Kvindernes Interesse for den kommunale Styrelse saa hurtigt skulde være kølnet og det paa et Tidspunkt, som det nuværende, hvor Kvinderne maaske om kort Tid vil komme til at staa overfor endnu større Spørgsmaal, end de kommunale.
Ved Valget bør D. K. vise sig som den Surdejg, der maal- og ansvarsbevidst gennemtrænger hele den danske Kvindeverden, saa at det kan ses af Valgresultatet, naar det opgøres statistisk, at Kvindernes Deltagelse og Interesse er gaaet frem.
D. K.s Kredse har altsaa nu et stort Agitationsarbejde at gøre! Medlemmerne maa virke hver blandt sine Omgivelser, der maa skrives i de stedlige Blade, holdes Møder o. s. v. Et stort men meget nyttigt Arbejde er det at opsøge enhver kvindelig Vælger paa Stedet og personlig fremstille Sagen for hende. Det vilde sikkert være en udmærket Hjælp i dette Arbejde, hvis der samtidig uddeltes „Kommunal Valgrets ABC for Kvinder*).”
*) 1909 udgivet af ,,Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund.”
Den indeholder foruden mange nyttige og praktiske Raad angaaende Valgdeltagelse ogsaa saadanne manende Ord som:
Husk at Stemmeret er Borgerpligt, der giver Medansvar i, efter hvilke Grundprincipper Kommunens Anliggender skal ledes i de følgende 4 Aar, og at dette at undlade at afgive sin Stemme ogsaa giver Medansvar.
Husk at de Spørgsmaal, der drøftes og lovgives om i de kommunale Raad, angaar Kvinderne i lige saa fuldt Maal som Mændene. Der er f. Eks. 1) Skolespørgsmaal (Skolehygiejne, Undervisningsplan, Lærerlønninger, Skolebespisning m.m.), 2) Alderdomsunderstøttelse,
3) Fattigvæsenets. Ordning, 4) Bidrag til Hjælpekassen, 5) Politi- og Sundhedsvedtægter,
6) Belysningsvæsenet, 7) Vejvæsenet, 8) Off. Pladsers Anvendelse, 9) Skatteprocentens Størrelse og Fordeling. l°) Pengenes Anvendelse, 11) Tilsyn med Plejebørn, 12) Valg af Værgeraadsmedlemmer o. s. v.
ABC’en faas ved Henvendelse til D. K.s Koldingkreds og koster 1000 Stkr. 8 Kr., 2000 Stkr.
14 Kr. 3000 Stkr. 18 Kr. De samme udmærkede Paamindelser findes ogsaa trykt paa en stor Plakat, som faas samme Sted til en Pris af 23 Kr. for 1000, 17 Kr. for 500 og 13 Kr. for 200. Plakaten kan sikkert med god Virkning ophænges for det første ved D. K.s Møder, men ogsaa ved andre Møder, hvis det kan lade sig ordne, paa Arbejdspladser, hvor der færdes mange Kvinder og som Gadeplakater.
En anden Del af D.K.s arbejde ved Valgene, nemlig det, der gaar ud paa at faa opstillet Kvinder som Kandidater til Valgene, er maaske nu de fleste Steder endt og bør i modsat været i fuld Gang. Hvorledes denne Sag bør gribes an, er det naturligvis vanskeligt at give nogen bestemt Regel for, da saa meget i denne Henseende afhænger af de stedlige Forhold.
Paa D. K.s Fællesmøde i Holstebro 1909 vedtoges følgende Resolution: „Fællesmødet udtaler, at D. K. ikke er nogen partipolitisk Forening. De enkelte Kredse kan derfor ikke som saadanne ved Valget støtte noget politisk Parti. D. K.s Hovedformaal er at arbejde for Kvindernes politiske Valgret og Valgbarhed, der ikke er nogen Partisag. Derimod bør de enkelte Medlemmer slutte sig til de politiske Partier, som de føler sig i Overensstemmelse med og derigennem gøre deres politiske Indflydelse gældende.” Denne kan maaske være en Vejledning.
Opmærksomheden skal blot henledes paa, at Resolutionen paa ingen Maade indskrænker Kredsenes Frihed til at virke for Opstillelsen af upolitiske Lister.
Naar Fællesmødet i 1909 enedes om at opfordre D. K.s Medlemmer til at slutte sig til de bestaaende politiske Partier, saa var det, fordi man mente, at Kvinderne derved vilde opnaa den størst mulige Indflydelse. Hvorvidt Erfaringerne fra de forløbne 4 Aar bekræfter dette, er det vanskeligt at udtale sig om, men et er i alle Tilfælde givet, at der er et meget stort Antal Kvinder, der har Vanskelighed ved at slutte sig til et af de politiske Partier, og det er derfor ikke umuligt, at Udviklingen vil kunne komme til at føre D. K. til et andet Standpunkt end det, der finder Udtryk i ovenstaaende Resolution.
D. K.s Hovedopgave i Øjeblikket er altsaa 1) at sørge for, at de flest mulige Kvinder stemmer, og 2) at der vælges saa mange dygtige Kvinder som muligt ved de kommunale Valg i næste Maaned.