« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: M. Pedersen, Marie Hansen

« Se emneord

Ranum.  

I September - Oktober afholdtes et meget vellykket Forevisningskursus i Madlavning i D. K.s Ranum-Kreds. Tilslutningen var stor, ca. 63-64 Deltagere, fordelt paa 2 Hold. Undervisningen var udmærket og Stemningen hos Eleverne fornøje­lig. Ved Kursus’ets Slutning havde man fælles Kaffebord med Taler og Sang, og Samværet sluttede paa den fornøjeligste Maade, idet Kredsen fik 7 nye Medlemmer.

 

Løsning.

Den aarlige Generalforsamling blev afholdt den 5. Marts 1912. Ved Valg til Styrelsen blev Fru Mik­kelsen og Formanden genvalgt; den øvrige Styrelse bestaar af Fru Jensen, Sekretær, Fru Lund, Fru Rasmussen, Fru Danielsen og Pastor Pedersen. - Man vedtog at holde Medlemsmøder hver anden Maaned skiftevis hos Medlemmerne. Efter Generalfor­samlingen oplæste Formanden nog­le Bladartikler om „Kvindens Deltagelse i Ordets Forkyndelse.” Efter Fællesmødet i Kolding blev der aflagt Beretning af Kredsens Repræsentant, Fru Mikkelsen, i Præstegaardshaven. I juni holdt Fru Bojsen Møller et Foredrag i Forsamlingshuset og vakte megen Begej­string. I Juli gjorde man en Udflugt til „Nørre Aldumgaard”, hvor Kred­sen har to Medlemmer. Her blev der taget et Billede af de tilstedeværende Medlemmer af den nylig i Kredsen indmeldte. Fotograf, Frk. Madsen. Ved sidste Medlemsmøde i September oplæste Formanden af „Lige Kaar for Hustru og Mand” og „Kvinden i det daglige Liv” af „Kvindernes Aarbog”.  -  Endelig holdt  Forstanderinde for Kvindeseminariet i Aarhus, Frk. Blume, den  10.  Novbr. et udmærket Foredrag i Forsamlingshu­set om: „Den kristne Kvindes Bor­gerpligt”.

M. Pedersen, Formand.

 

Frederikshavns

Kredsen tog ved en smuk Sommer­fest Juli 1911 Afsked med sin Formand Fru Christine Møller, der i en sjælden Grad havde vundet Medlem­merne; der var over 100 Damer til Stede, Bordene dækkede med Roser, et Sølvskrivetøj overraktes Fru Møl­ler. Siden har Kredsens Virksomhed hovedsagelig været følgende: Efteraar 1911 Agitationsmøde med Dr. Starcke som Taler; Foredrag af Hr. Olaf Gudme og Medlemsmøder. Januar 1912 Foredrag af Hr. Pastor Ilsøe. Febru­ar-Marts 1912 det tidligere omtalte Kursus i Samfundslære. Marts: Gene­ralforsamling. April: Foredrag af Fru Thit Jensen-Fenger i Forbindelse med Fest. Bordene pyntet med det første Bøgeløv, Sang af Fru Møller, Musik. Juni: Medlemsmøde med Beretning om Aarsmødet i Kolding. Sæsonen i Aar indlededes med et Medlemsmøde, hvor Aarets tænkte Program frem­lagdes og drøftedes. 13. Septbr. holdtes en Sammenkomst paa Kvissel Høj­skole med vore Medlemmer paa Lan­det, som vanskelig kan komme ind til vore Møder. Der var udmærket Stemning og livlig Tankeudveksling mellem By- og Landboere; Fru Stevns var Mødets gæstfri Værtinde. 26. Sep­tember: Et godt besøgt Agitationsmø­de med Fru Marie Hjelmer og Fru Bojsen-Møller som Talere; til Kvin­der udenfor Foreningen var der sendt ca. 100 skriftlige Indbydelser af føl­gende Ordlyd: „I Erkendelse af, at den Sag, Dansk Kvindesamfund ar­bejder for, angaar alle Kvinder uden Hensyn til Parti, Stand eller Stilling, indbyder vi Dem til vort Møde. Det skulde glæde os, om De kunde faa Lyst til at være med i Arbejdet og melde Dem ind i vor Forening.” - Mange af disse indbudte kom til Ste­de og 7 indmeldte sig. Bladene brag­te gode Referater af de 2 udmærkede Taler. 24. Oktbr.: Medlemsmøde; i Anledning af Forfatningsforslagets Fremlæggelse i Rigsdagen holdt Hr. Overretssagfører Lassen Foredrag om Forfatningssagen. Derefter var der til Afsked med Kredsens Stifter, Fru Borgmesterinde Ramsing, som forlod Byen, fælles Kaffebord, Musik og Duetsang. - Den 14. og 15. Novem­ber havde vi formaaet Hr. Statsgeo­log, Dr. phil. V. Madsen til at holde to sammenhængende Foredrag, ledsa­get af en Mængde fortræffelige Lys­billeder om Emnet: „Hvorledes er Danmark blevet til?” Foredragene havde stor Tilslutning af Mænd, Kvinder og unge - (der var sluttet Kontrakt med teknisk Skole og Han­delsskolen, saaledes at deres Elever havde Adgang) - og vakte megen In­teresse ved deres store Klarhed og Anskuelighed. Trods det ret kostbare Apparat havde Kredsen her et lille Overskud. - 10. December afholdtes Julemedlemsmødet, hvor Damerne havde medtaget deres Julearbejder.

Formanden gav Foreningsmeddelelser, et Medlem af K. F. U. K. gav Op­lysninger om „Kvindehjælpen”s Ar­bejde, Aftenen sluttede med fælles Kaffebord og Oplæsning. - I det nye Aar paatænkes en Bazar i Februar til Forbedring af Kredsens Finanser. I Marts skal vi have Distriktsmøde og i April haaber vi at faa ordnet et Ko­gekursus.

 

Vamdrup.

I Begyndelsen af Aaret afgik For­manden, Frk. Dagmar Hansen, Næst­formanden, Fru Schmidt, og Kasse­reren, Fru Brorsen. I den ny Besty­relse er Frk. Marie Hansen, Fmd., Fru Marie Møller, Næstfmd., Frk. Dagmar Hansen, Kasserer. Fru Hollensen og Købmand Jørgensen er Bestyrelsesmedlemmer. Frk. M. Hansen overtog kun Formandskabet under den bestemte Forudsætning, at der først og fremmest skulde bringes Ba­lance i Regnskabet - derfor ingen offentlige Møder, som hidtil kun har givet Underskud - eller i alt Fald kun ét i Aarets Løb med en kendt Mand og dygtig Taler. I 1912 har Kredsen afholdt et Møde, hvor Hr. Dr. phil. Starcke talte.

En Formandsperiode varer to Aar, der vil altsaa snart ved et nyt Skifte være Lejlighed for andre Meninger til at gøre sig gældende med Hensyn til den fremtidige Virkemaade.

Marie Hansen, Fmd.

 

Sorø

Kredsen lod i Tiden fra 6. Novem­ber til 11. December afholde Kursus i Samfundskundskab. Kursuset om­fattede 6 Foredrag - et hver Uge - over følgende Emner: l) Beværterlo­ven, af Hr. Folketingsm. Ferd. Niel­sen. 2) Georgesismen, af Havebrugs-lærer Balle, Kærehave. 3) Familieret, af Frk. Overretssagfører Rickmann. 4) „Menighedens Del i Kirkens Sty­relse og Arbejde”, af Hr. Pastor Bals­lev, Alsted. 5) Den offentlige Fattig­pleje, af Hr. Sagfører Frisinette, Sorø. 6) Den humane Lovgivning, af Hr. Pastor Bjerre, Kærehave. - Kur­suset, der fandt god Tilslutning, baade fra Medlemmernes og Ikke-Medlemmernes Side, var til almindelig Glæde for Deltagerne, og den Diskus­sion, som fulgte efter hvert Foredrag, var ofte meget livlig og forøgede i høj Grad Udbyttet af Foredragene. Glæ­den over det afholdte Kursus var al­mindelig. – I Agitationsugen holdt Frøken Thit Jensen sit bekendte Foredrag for en talrig Tilhørerkreds. - Foredraget modtoges med stærkt Bifald og foranledigede, at Kredsens Medlemmer efter det er blevet forøget med ca. 20 nye Medlemmer.- Den 19. Januar afholdtes offentligt Møde med Folketingets Formand,

Hr. J. C. Christensen, som Foredragsholder, og først i Februar Maaned paabegyndes et Kursus i Skræddersyning. Altsaa: Sorø-Kredsen fører en frodig og virksom Tilværelse, takket være vor interesserede og energiske Formand.

N. O.