« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelser fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder
Ved A. Elgstrøm, Beringsvej 4.
Der indbydes til Møde paa Husholdningsseminariet, Forhaabningsholms Allé 18, Mandag den 17. Febr., Kl. 3. Fru Berg Nielsen vil indlede en Forhandling om „Obligatorisk
Husholningsundervisning”.
Dette Spørgsmaal, der i den sidste Tid har vundet almen Interesse, har Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinderne særlig Grund til at drøfte, og Medlemmerne opfordres derfor til at give talrigt Møde, og under Forhandlingen fremlægge deres Syn paa Betydningen og Ordningen af den obligatoriske Husholdningsundervisning.
Komitéen for „Udstillingen for Børnepleje” indbyder elskværdigt alle Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder til at aflægge et Besøg paa Udstillingen Søndag den 23. Februar, Kl. 3. Udstillingen, der anbefales af Skolekøkkeninspektrice, Frk. Eline Hansen, Fru Estrid Hein, Frk. Henni Forchhammer o. a. afholdes i Udstillingen for Arbejderbeskyttelse’s Lokaler, Nørrevoldgade 12. Initiativet til Udstillingen er udgaaet fra „Komitéen til Bekæmpelse af Børnedødeligheden”.