« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Kommunevalgene
I den første Halvdel af Marts Maaned vil der overalt i Danmarks ca. 1200 Kommuner blive foretaget Nyvalg til de kommunale Raad, altsaa til Sogneraad, Byraad og Borgerrepræsentationen i København og Frederiksberg. Vi imødeser med Spænding og Forventning disse Valg, hvor der nu for anden Gang kaldes paa Kvinderne.
Man har det Indtryk, naar man i denne Tid færdes omkring i Landet, at Kvinderne denne Gang med større Iver og Interesse deltager i Valgforberedelserne, end sidst var Tilfældet. Det er ogsaa glædeligt at mærke, i hvor langt mindre Grad der nu mærkes Ængstelse hos Kvinderne overfor den Tanke at beklæde en Plads i det stedlige By- eller Sogneraad.
De 4 Aar, fra 1909-1913, er ikke forløbet virkningsløst. I den Tid har vi haft Valg baade til Hjælpekasserne og til Menighedsraadene. Begge Dele har hjulpet Kvinderne til Opøvelse i Valgretten, saa de er blevet fortrolige med Listevalgsystemet og med Vandringen til Stemmekassen.
Dernæst er Landet blevet gennemrejst af kvindelige Sogneraads- eller Byraadsmedlemmer, som har holdt Foredrag i Kvindeforeningerne om Arbejdet i de kommunale Raad og om Kvinders Muligheder for at kunne gøre sig gældende dér.
De Erfaringer, de har gjort, gaar enstemmig ud paa, at deres nye Hverv i høj Grad har vakt deres Interesse, og at Samarbejdet med Mændene er gaaet lettere og behageligere, end de maaske havde ventet.
Og Mændene? Hvad siger de? Ja, der er ikke Tvivl om, at de fleste af dem betragter Kvinders Deltagelse i Kommunevalget som en meget naturligere Ting nu end for 4 Aar siden, og mange vil endog gaa saa vidt, at de vil mene, at den er nødvendig. Den er nødvendig, navnlig paa et bestemt Omraade, Forsørgelses væsenets. Der burde ikke være et eneste Udvalg for Fattigvæsen eller Alderdomsunderstøttelse i vort Land, hvori ikke i det mindste l Kvinde havde Sæde.
Paa Grund af sit medfødte, moderlige Instinkt, sin naturlige Trang til at hjælpe, sin Syslen med og Forstaaelse af et Hjems Fornødenheder og Krav, er Kvinden bedre end Manden skikket til at tage sig af Forsørgelsesvæsenet.
Og her er nok at gøre og bliver bestandig mere.
Det sidste Tiaar har bragt den Opfattelse mere og mere i Forgrunden, at Samfundet ikke har Ret til brutalt at fratage et Individ dets Borgerrettigheder, fordi Sygdom eller Arbejdsuheld har gjort Hjælp fra det offentliges Side nødvendig.
Denne Betragtning gennemsyrer hver eneste af den ny Tids sociale Love. Følgen maa imidlertid blive, ikke alene, at langt større Pengemidler nu skal anvendes og fordeles, men ogsaa, at det personlige Arbejde i meget højere Grad end før bliver taget i Brug. Mændene er enige om, at her kan de ikke undvære Kvindernes Hjælp. Og disse selv vil erfare, at det at arbejde, om end efter ringe Evne, paa at lette andre Livets Byrde, det er det mest tilfredsstillende Arbejde af alt.
Naar disse Linier fremkommer i „Kvinden og Samfundet", er maaske Kandidatopstillingen til Valget allerede foretaget, men maatte de, hvor det" ikke er sket, være en Spore for Kvinderne til ikke at holde sig tilbage, naar der kaldes paa dem til Arbejde i Samfundets Tjeneste.
Hvordan det nu imidlertid stiller sig med Valget af Kandidater, saa er i hvert Fald Stemmeafgivningen tilbage.
Gid Kvinderne i langt større Antal end sidst vil benytte sig af deres Stemmeret og føle den som en Pligt, man ikke har Lov til at skyde fra sig! Det er overordentlig vigtigt, at der ikke denne Gang mærkes Tilbagegang, men tværtimod det modsatte, nu da vort Krav om politisk Valgret forhaa-bentlig snart vil ske Fyldest.
Præstø, i Februar 1913.
Marie Hjelmer.
II.
Der er Valgtravlhed heroppe i Vendsyssels Hovedstad, og at man regner mere med Kvinderne nu end for 4 Aar siden, mærkes tydeligt.
Bestyrelsen for Kredsen her havde i Januar den Ære af Haandværkerforeningens Form., Hr. Fabr. Sofus Thomsen at blive indbudt til et Møde gammen med Bestyrelserne for Handels-, Detailhandler-, Haandværker-, Grundejer- og andre Foreninger for eventuelt at danne en Borgerliste.
Kredsen holdt Møde den 20. Jan. for at drøfte Byraadsvalget og ovennævnte Henvendelse.
Det vedtoges paa Mødet ved skriftlig Afstemning at vælge 5 Kandidater og sende disses Navne til alle Partier, som maatte opstille en Liste - altsaa ogsaa den eventuelle Borgerliste - med Anmodning om at tage en eller flere af de foreslaaede Kandidater paa deres Liste paa en Plads, saa der kunde være Udsigt til Valg. Kandidaterne nævnedes i Rækkefølge efter Stemmetal.
Navnene er:
Fru Helga Scheving.
Fru Elisabeth Høgsted.
Fru Octavia Kloch.
Lærerinde, Frk. Aagaard.
Fru Hansine Hermansen.
Højrepartiet har her holdt Medlemsmøde og opstillet en Liste, hvorpaa en af D. K.s Kandidater - Fru Elisabeth Høgsted - staar som Nr. 4. Partiet har i det nuværende Byraad 4 Kandidater, og da Raadet skal udvides, kan Vedkommendes Skæbne vist betragtes som afgjort. Efter Forlydende vil liberal Forening ingen Kvinde tage paa Listen, Socialdemokraterne ved man endnu intet om, Borgerlisten er slaaet ned, og efter Forlydende har de radikale taget en Kvinde - ogsaa af D. K.s Medlemmer, men ikke blandt de valgte - og sat hende paa Listen som Nr. 2, men det Parti har ingen Kandidater i det nuværende Byraad.
Hjørring, i Februar 1913.
Elisabeth Høgsted.
III.
Et nyt kommunalt Valg staar for Døren; - det andet (i Kbhvn. det tredje) Valg hvor Kvinder har Valgret og er valgbare. Det var ikke mange Kvinder, der blev indvalgt i de kommunale Raad. 127 Kvinder mod 9770 Mænd kan ikke fortælle noget om, hvad Kvindernes Indflydelse i Borgernes Raad betyder. I de fleste kommunale Raad sidder der slet ingen Kvinder, og der, hvor enkelte er bleven indvalgt, er de i absolut Mindretal. Da der desuden ved Valgene bruges Listevalg og Forholdstalsvalg, er Kvindernes Indflydelse som Vælgere ogsaa meget ringere end deres Antal berettiger til. Saaledes som Valgene faldt ud, og saaledes som de vil vedblive at falde ud, saa længe Kvinderne ikke har forstaaet, at de maa organisere sig med det for Øje at øve Indflydelse paa Kandidatopstillingen, bliver Kvindernes Valgret kun en Fordobling af Stemmetallene, og ikke en Forandring af Kurs, frembragt gennem Kvindernes Deltagelse i Valgene.
Hvis man havde beholdt den samme Valgmaade, som vi hav de før Loven af 20. April 1908, vilde vi sikkert allerede ved Valgene i 1909 have øjnet deres Indflydelse - Kvinderne vilde have stemt paa de Kandidater, som de ansaa for de dygtigste, de mest indsigtsfulde og ansvarsforstaaende, uanset hvilket politisk Parti disse tilhørte, og de vilde have undladt at stemme paa dem, de ansaa for tomme Ærgerrigheder eller blinde Partigængere, hvad Liste de end stod paa. Og Kvindernes Valgdeltagelse vilde under saadanne Forhold sikkert have været større end den var.
Men Forholdene er altsaa ikke saaledes. Og der maa jo arbejdes ud fra de Forhold, Valgloven af 1908 har bragt os.
Der bliver fra forskellig Side fremhævet, hvor retfærdig Forholdstalsvalgmaaden er, og hvorledes den sikrer en Repræsentation i Forhold til det Stemmetal, der raades over. Delte er dog kun delvis rigtigt. Der er nemlig den store Skavank ved Forholdstalsvalgmaaden (og Listevalg), at den paa en Maade gør Valget afhængigt af indirekte Valg. Listerne laves jo nemlig ikke af Vælgerne paa selve Valgdagen, men af de ledende Mænd indenfor de bestaaende Vælgerorganisationer. Thi endnu kan man kun tale om ledende Mænd indenfor de Organisationer, der tager Bestemmelser med Hensyn til Kandidatlisternes Udseende, hvilke Personer, der bør opstilles paa disse, og i hvilken Orden deres Navne skal staa paa Listen. Saa kan Vælgerne paa Valgdagen vælge mellem Listerne, men ikke mellem Personerne. Naturligvis kan Kvinderne komme til at øve Indflydelse ogsaa paa, hvem der skal vælges, enten ved at danne selvstændige Organisationer med det for Øje at opstille Kandidatlister, og de kan paa den Maade faa en forholdsvis Repræsentation efter det Antal Vælgere, der vil slutte sig om den af dem opstillede Liste, eller de kan i stort Antal indmelde sig i de bestaaende Vælgerforeninger, lade sig indvælge i Bestyrelserne og derigennem skaffe sig Adgang til at være medbestemmende ved Opstillingen af de Kandidater, der kommer paa Valg paa selve Valgdagen,
Kvinderne er nu her i Landet naaet saa vidt i det egentlige Valgretsarbejde, at de roligt kan overlade Fremtidens politiske Situation at føre den Sag til Ende.
Og de kunder og burde derfor nu lægge deres Kræfter ind i et Arbejde for at faa en lignende Indflydelse paa Kandidatlisterne, som Mændene nu er alene om at lave. Om Kvinderne vil dele sig efter lige saa skarpe politiske Skillelinier ved de kommunale Valg, som det er Tilfældet, hvor Mændene raader, véd man intet om, saa længe de ingen virkelig Indflydelse har paa det meget vigtige Spørgsmaal: Opstillingen af Kandidater til Valgene.
Det for Kvinderne mest nærliggende Spørgsmaal er for Tiden: Bør der dannes særskilte kvindelige Vælgerforeninger, eller skal Kvinderne indmelde sig i de bestaaende Vælgerforeninger, der er
Startet af Mændene; og hvis store Flertal endnu jer Mænd?
At det er naturligst at gaa den sidste Vej, er givet. Men Kvinderne maa saa forstaa, at de ikke, som det altfor ofte er sket, maa betragte sig selv som passive Medlemmer i Vælgerforeningerne, der lader Mændenes Initiativ være det eneraadige, men at de maa komme frem med deres Ønsker og Begæringer i Anledning af Valgene. Kvinderne er endnu altfor tilbøjelige til i det offentlige Liv at tie med deres. Overbevisning, indtil Mændene opfordrer dem til at tale eller til at tage fat med i Arbejdet. Og dette fører til, at det ikke bliver Kvindernes Opfattelse, men Mændenes, der bliver den raadende. Men Meningen med Kvinders Valgret var dog den, at baade Mandens og Kvindens Opfattelse af en Sags Løsning skulde gøre sig gældende.
Men det, at der er valgt saa forsvindende faa Kvinder, og at der ikke synes at være noget virkeligt Ønske hos de ledende Mænd om at drage Kvinderne med ind i de kommende Aars Arbejde i de kommunale Raad, opfordrer i allerhøjeste Grad kvindelige Vælgere til i Skarevis at indmelde sig i de Vælgerforeninger der staar som de ledende overfor Valgene. Hvis da ikke de forskellige bestaaende Kvindeforeninger vil foretage sig det Arbejde at organisere Kvinderne i Vælgerforeninger, der selv kan opstille Kandidatlister.
Louise Nørlund.
D. K. har paa sine Fællesmoder 1908 og 1909 raadet Kvinderne til at søge at gøre sig gældende gennem de bestaaende politiske Partier og har dermed foreløbig tilkendegivet sin Mening. Da det her rejste Spørgsmaal imidlertid synes at interessere mange Kvinder, og da vi har faaet flere Opfordringer til - netop nu, hvor Sindene er opfyldte af Arbejdet forud for Valgene - at give Plads for en For handling herom, imødekommer vi gerne dette Ønske.
Red.
