« Tilbage til søgeresultaterne
Mor underviser
Det var Eftermiddag med fuld Dagslys. Mors Armstol stod ved Bordenden, og paa Bordet laa Strømper, som skulde stoppes. Marie var ene i Stuen, hun sad stille med sin Billedbog i Skødet, men den var lukket. Marie ventede paa, at Mor skulde komme og hjælpe hende at læse Billeder.
Saa kom Mor ind, pyntet med Eftermiddagskjole og hvidt Forklæde, hun saa lidt træt ud, da hun satte sig fil Rette i Stolen og tog en Avis..
„Mor, vil du ikke læse Billeder med mig?"
„Jo, det vil jeg nok, men jeg maa først hvile mig, mens jeg læser Avisen, se nu lidt i Bogen og find, hvor vi kom til sidst."
Marie bladede i Bogen og Mor læste sin Avis. Da Mor lagde Avisen bort og tog fat paa at stoppe Strømper, viste Marie paa et Billede af en Høne med. Kyllinger og bad Moderen fortælle.
„Ja, spørg om, hvad du gerne vil vide," sagde Moderen.
„Mor, hvor faar Hønen sine smaa Kyllinger fra?"
„De kommer af Æggene."
„Kan Æggene da blive levende?"
„Ja, der er noget inde i Ægget, som kan blive levende."
„Mor, det er vist Blommen, for den er gul ligesom Kyllingerne;"
„Nej, det passer ikke rigtigt, men gaa ud i Spisekammeret og hent mig et Æg og en Underkop, saa skal jeg prøve at forklare dig, hvorledes det gaar til."
Marie gik og kom hurtigt igen med det forlangte. Moderen slog Ægget ud i Underkoppen, pegede med sin Stoppenaal paa Kimen i Ægget og sagde: „Den lille hvide Plet kan blive levende, det er Begyndelsen til en lille Kylling."
„Mor, det forstaar jeg ikke."
„Det er heller ikke saa let at forstaa, men derfor er det alligevel rigtigt. Naar Hønen gerne vil have Kyllinger, saa lægger den Æg, og naar den synes, den har nok, saa ligger den paa dem baade Dag og Nat for at holde dem varme - den gaar bare fra dem et Øjeblik en Gang imellem for at faa lidt Mad. Naar Æggene paa den Maade bliver holdt varme i noget Tid, saa begynder Kimen at vokse, den spiser baade Æggeblommen og Ægehviden, og naar den har spist det altsammen, saa er den bleven til en Kylling, og saa pikker den Hul paa Æggeskallen og tripper ud."
Marie stod lidt, fordybet i sine egne Tanker, saa sagde hun: „Mor, jeg vilde gerne en Gang se nogle rigtig levende smaa Kyllinger."
„Det faar du maaske at se, naar du en Gang kommer ud paa Landet hos Bedstemor, men se nu paa Kyllingerne i Bogen; kan du se, nogle af dem putter sig ind under Moderens Vinger, en staar paa hendes Ryg, og en af dem ser helt modfalden ud, den har nok været i Rendestenen og har faaet vaade Fødder."
„Mor, maa jeg hjælpe dig at stoppe Strømper?"
„Ja, det maa du gerne."
„Maa jeg stoppe et rigtigt stort Hul paa Fars Strømpe?"
„Nej, det kan du ikke; men du maa stoppe en af dine egne Strømper, som er tyndslidt, naar du kan gøre det godt, maa du lære at stoppe smaa Huller, og tilsidst maa du lære at stoppe store Huller."
Moderen gav Marie en Stoppenaal og Garn og viste hende, hvordan hun skulde lægge Garnet i Naaleøjet, men trak saa Garnet ud igen, for at Marie skulde lære selv at lægge det i; og det voldte hende ikke større Vanskelighed. Saa trak Moderen en Strømpe paa sin Haand, fandt et tyndslidt Sted og viste Marie, hvordan hun skulde tage en Traad over Naalen, den næste under osv,
Marie tog derefter selv fat og lærte ret hurtigt at single først paa langs og saa paa tværs over det tyndslidte Sted; men Mor fik ikke meget udrettet imens, for hun maatte jo se efter, hver Gang Marie havde trukket Garnet igennem, at det hverken skulde være for stramt eller for løst, og forklare hende, hvordan det hele skulde gaa til, for at Stopningen kunde blive pænt jævn. Marie holdt ud et lille Kvarter, saa var hun træt af at stoppe. Moderen tog saa igen fat paa sit eget Arbejde; Marie saa til, men snart begyndte hun saa smaat at kede sig og blive søvnig.
„Marie, vil du gerne høre et Vers om Hanen og de smaa Kyllinger?"
.„„Ja, Mor, vil du sige mig et," og Marie var lysvaagen.
Moderen sagde nu Verset om Hønen med Kyllingerne. Marie syntes, Kyllingerne i Billedbogen blev helt levende; hun kunde kende den, der havde traadt i Rendestenen og var bleven vaad om Benene, og dem, der smaaskændtes for at faa Plads under Hønens Vinger, da det regnede; og Moderen maatte sige Verset for hende flere Gange,
Mor var færdig med at stoppe Strømper og samlede sit Arbejde sammen.
„Mor, har du travlt?"
„Ja, min Pige; nu skal jeg lave Mad, og du maa hjælpe mig at dække Bord."
„Vil du ikke synge for mig, Mor?"
„Nej, lille Marie, det maa hellere vente, til du kommer i Seng i Aften; nu maa vi se at blive færdige, til Far kommer fra Arbejde."
