« Tilbage til søgeresultaterne
Sogne-Husholdningsundervisning
De, der er interesseret i, at alle unge Piger kan blive bibragt en systematisk Vejledning i huslig Gerning, kan jo kun glæde sig over, at „Dansk Kvindesamfund" ogsaa vil bidrage sit til, at dette kan ske. Og det er sikkert praktisk at drøfte en saadan Sag og en mulig Ordning af den, førend man drager Spørgsmaalet frem til en afsluttende Forhandling ved Aarsmødet. Maa jeg derfor ikke ogsaa henstille til Dansk Kvindesamfunds Kredse, at de ved deres Møder om den Sag drøfter det Forslag, jeg for 2 Aar siden fremsatte om „Sogne-Husholdningsundervisning". Hvis der saa er Kredse, der føler sig tiltalt af denne Ordning, vilde jeg selvfølgelig sætte Pris paa at faa Meddelelse derom.
En Sogne-Husholdningsundervisning mente jeg kunde realiseres paa en økonomisk Overkommelig Maade, hvis Stat, Kommune og Hjem vilde hjælpes ad efter nedenstaaende Plan. Denne forudsætter ganske vist, at stedlige Lærerinder vilde tage Undervisningen op. For at faa Sagen i en fast Gænge og dens Fremtid tryg, vilde det være heldigst, om de af Kommunen ansatte Lærerinder kunde tage Undervisningen paa sig; men bosiddende Kvinder med Husholdningslærerindeuddannelse vil selvfølgelig ogsaa kunne det, ligesom man maaske ogsaa kunde tænke sig Vandrelærerinder gøre det.
PLANEN.
Undervisningen skulde meddeles til Kommuneskolens Piger i de ældste Klasser og til Sognets unge Piger mellem 14 og 18 Aar.
Børnene undervises i de elementære huslige Arbejder.
De unge Piger undervises i Husførelse, Madlavning o. L, Regnskab og eventuelt i Sundheds- og Ernæringslære.
Kommunen indretter et Skolekøkken. Det vil koste omkring 2000 Kr. = 100 Kr. aarlig i Renter. Pigebørnene faar her, inden, de forlader Skolen, Undervisning en Gang ugentlig et Aar = 40 Gange. Under Forudsætning af, at Kommunens Lærerinder leder Undervisningen (i Skoletiden) behøver Udgifterne dertil kun at blive 10 Kr. for hvert deltagende Barn.
Skolekøkkenet kan ogsaa tænkes rejst af en privat Kreds og tænkes indrettet saaledes, at de voksne Elever i Sommertiden kan henkoge, tørre og sylte Hjemmets Havesager.
Hjemmene lader deres unge Piger, inden de har fyldt 18 Aar, deltage i Sognets Husholdningsundervisning mindst et Aar en Gang ugentlig = 40 Gange. Udgifterne kan for Maden sættes til 20 Kr., for Undervisningen til 15 Kr., ialt 35 Kr.
Staten støtter Lærerindeuddannelsen og muligt ubemidlede Elever.
Lærerinden underviser Kommuneskolens Børn uden Ekstrabetaling, forsaavidt hun er kommunalt ansat, de voksne unge Piger for 15 Kr. aarligt Lønnen derfor kunde blive indtil 300 Kr.
Undervisningstiden til Skolekøkkenet faar Kommunens Lærerinde, hvis den yngste Klasse i Forskolen, Børn mellem 7 og 9 Aar, i Stedet for 6 Timers Undervisningen 3 Gange ugentlig nøjedes med 4 a 5 Timer, hvilket pædagogisk set vilde være fuldt ud forsvarligt. De unge Piger maa undervises udenfor Skoletiden mod den anførte Betaling.
Blev denne specielle Undervisning ret almindelig, vilde der jo med Tiden blive taget særligt Hensyn til den i Skoleplanerne, saa Kommunens Lærerinder ikke da behøvede at give Ekstratimer. Betalingen for den omhandlede Undervisning maa kunne ansættes til 5 Kr. pr. Undervisningsdag.