« Tilbage til søgeresultaterne
Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for hjælpeløse og forladte Pigebørn især af Almuen, oprettet af Louise Christine, Lehnsgrevinde af Danner
Om denne Stiftelse, kaldet Jægerspris, har der baade nu og tidligere gaaet lange Fejder baade i Rigsdag og Presse.; Dette Spørgsmaal vil, ligesom alle sociale Spørgsmaal, navnlig hvor det drejer sig om Børn, have stor Interesse for „Kvinden og Samfundets” Læsere. Stiftelsen er oprettet af Grevinde Danner ved Fundats 30te Oktober 1873, der fik kongelig Konfirmation den 23de Maj 1874 et Par Maaneder efter Opretterindens Død.
I denne Fundats er adskilligt, der i Relation til de nuværende Tilstande er værd at lægge Mærke til. I Afsnit B., om Stiftelsens Formaal og Virksomhed, staar:
Hvor mange Pigebørn, der til enhver Tid skal findes i Stiftelsen, maa rette sig efter dens Indtægter og Lejlighed, saaledes at tilbørligt Hensyn tages til de nødvendige Krav, som Børnenes tiltagende Alder vil stille, og de forøgede Udgifter, som deraf ville opstaa. Idet jeg altsaa iøvrigt overlader Afgørelsen heraf til Stiftelsens Bestyrelses bedste Skøn, bestemmer jeg blot, at et saa stort Antal som muligt skal optages ---"
Og i B.n staar: „Børnenes Pleje og Opdragelse samt hele Stiftelsens Husholdning overdrages en Bestyrerinde, som antages af Stiftelsens Bestyrelse; hun skal bestandig have Børnene om sig, naar de ikke er til Undervisning .... og Skulde der ikke kunne findes en Bestyrerinde, som i sig forener alle de Egenskaber, som, maa udfordres, for at hun tilbørlig kan varelage de hende efter de ovennævnte Bestemmelser paahvilende Forpligtelser, eller dersom Stiftelsens Bestyrelse skulde antage, at Stiftelsens Øjemed bedst vil fremmes ved en Deling af Arbejdet, eller dette endog bliver nødvendigt paa Grund af det voksende Antal Børn, som optages, skal det være Bestyrelsen tilladt at ansætte en Medhjælperske for Bestyrerinden.
I Afsnit D. fastsættes Regler for Bestyrelsen, der skal bestaa af 3 Mænd, hvoraf altid én skal være retskyndig. Den første Bestyrelse er udnævnt af Opretterinden i Fundatsen; den skal fremtidig supplere sig selv og den første Bestyrelse skal selv fastsætte Vederlaget for sit Arbejde, der dog ikke forer løbig maa overstige 3 Procent af Stiftelsens Bruttoindtægt. Bestyrelsen antager Bestyrerinden, hendes eventuelle Medhjælperske, Godsinspektør, Skovrider osv.
Endelig gives der i Afsnit F. Bestyrelsen Ret til i de første 2 Aar efter Opretterindens dødelige Afgang at foretage Forandringer i Fundatsen. Efter den Tid kan Bestyrelsen ogsaa foretage Forandringer, naar alle dens 3 Medlemmer og 4 Suppleanter er enige og Justitsministeriet giver sit Samtykke.
Henimod to Aar efter Grevinde Danners Død approberer Justitsministeriet et Tillæg til ovennævnte Fundats, hvori bl.a. fastslaas at Børnene opdrages i Afdelinger med indtil 20 i hver - man gaar altsaa bort fra Kasernesystemet. At, som Forstander for Stiftelsen antages en Mand, der har de dertil nødvendige Kvalifikationer, at Børnene undervises paa selve Stiftelsen, af Lærere og Lærerinder, at Børn, der optages midlertidig kan anbringes udenfor Stiftelsen, naar der ikke er Plads i denne o. s. v.
Kritiken over disse Ændringer i Fundatsen udeblev ikke. Allerede samme Aar, 1876 udkom en Pjece om Stiftelsen paa Jægerspris af ingen ringere end Klemp, et af de første Bestyrelsesmedlemmer, der om sig selv siger, at han er den af Bestyrelsen, der bedst kendte Stifterindens Tanker og Meninger om Børnehjemmet. Han var meget hurtig udtraadt af Bestyrelsen. I denne Pjece hedder det, at med Børnenes Inddeling i Afdelinger kan intet indvendes, det fremgaar af forskellige Udtalelser i Fundatsen, at noget lignende har været Stifterindens Tanke. Derimod drager han haardt til Felts mod Børnenes Anbringelse udenfor Stiftelsen, hvad der efter hans Mening kun er et maskeret Tilskud til 4 københavnske Børnehjem, hvor disse Børn - 25 - er anbragte. Dette ophæves da ogsaa efter en Del Aars Forløb.
Ikke mindre haardt angriber Klemp den Forandring i Stedet for en Bestyrerinde at ansætte en Forstander. Stifterindens Mening har efter Klemp været, »at den øverste Ledelse af Anstalten med Hensyn til, hvad der angaar Pigebørnenes Opdragelse og Forplejning skal samles under en Person, og denne ene skal være en Kvinde«. M. H. t. Spørgsmaalet om Kaserne eller ikke Kaserne er Kønnet ret ligegyldigt. Hvis en Arbejdsdeling bliver nødvendig, er der givet Anvisning paa at ansætte en Medhjælperske. Det laa efter Klemp; Stifterinden fjærnt at ansætte en Mand, dels paa Grund af hendes Foragt for „disse pjaltede Mandfolk i Modsætning til Mænd", dernæst fordi hun antog, en Kvinde bedst egnede sig til at pleje og opdrage Piger og til at have Tilsyn med slig Opdragelse, og at det ikke passende kunde eller burde overdrages et Mandfolk. Efter Klemps egen, Mening egner Mænd sig heller ikke til f.Eks. at paase, at Børnene holdes rene, at inspicere Køkken, Vask osv. Klemp anker ogsaa over Revisionen, men om Regnskaberne i en senere Artikel.
