« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Tjæreby
Kredsen blev dannet i August 1912 efter et udmærket Foredrag af Fru Bojsen Møller.
Der blev straks indmeldt 30 Medlemmer. Efter Foredraget var der Kaffebord og derefter Medlemsmøde, ved hvilket der blev valgt Bestyrelse. Valgt blev Fru Lyngby, Form., Fru Jensen, Næstform., Fru Nielsen, Kasserer, Fru Hansen og Fru Jensen Bestyrelsesmedlemmer. Med disse 30 Medlemmer staar Foreningen nu, og den bliver vel næppe større foreløbig, da det jo nærmest er en Sognekreds. Den 23. Oktober afholdtes Medlemsmøde i Forsamlingshuset, hvor Hr. Redaktør Nielsen, Skelskør, talte om Kvindesagen. Den 22. Januar 1913 deltog Formanden i Formandsmødet i København. Den 18. Februar afholdt Kredsen Generalforsamling. Lokale Love blev vedtaget, ligesom det vedtoges at sende en Repræsentant til Aarsmødet paa Bornholm. Efter Generalforsamlingen var der offentligt Møde med Fru Bjerre, Kærehave, som Taler. Fru Bjerre holdt et udmærket godt Foredrag om Kvindesagen. Derefter Kaffebord: hvor der var fornøjelig og god stemning.
Kredsen arbejder paa at faa ordnet et Skræddersyningskursus i April.
Christence Lyngby
Udby.
Kredsen her havde Generalforsamling Torsdag den 13. Februar 1913. Der afgik efter Tur 3 Bestyrelsesmedlemmer: Fru Marie Jørgensen, Vesterdal, Gmd. Hans Andersen, Vibygaard og Fru Ane K. Jørgensen, Rolund. Da de ikke ønskede Genvalg, blev i deres Sted valgt Fru Kristine Madsen, Fru Signe Andersen, begge af Viby Mark, og Fru Kristane Klausen, Holund.
Formanden gennemgik de Punkter, der var sat paa Dagsordenen til Formandsmødet i København i Januar. Interessen samlede sig mest om Punkt 7, Undervisning for den konfirmerede Ungdom. Stemningen var dog langt overvejende for frivillig i Modsætning til tvungen Undervisning. Dog var alle enige om, at det var en Sag, der var god og værd at arbejde for; men at den helst skulde realiseres saaledes, at ingen kunde sige, de af Mangel paa Midler ikke kunde deltage deri.
Ellers har Arbejdet gaaet sin stille Gang, vi slaar nu en Gang ikke store Slag her i Udby-Kredsen, men vi lever dog med og det er Hovedsagen. Vi har i Aarets Løb haft flere Foredrag. - Fernando Linderberg og Forstander Nielsen-Svinninge - har begge holdt sociale Foredrag. - Vi har haft Skolebestyrer Jensen, Aarup, der talte om de hedenske Kvinders frygtelige Stilling, samt Redaktør Mads Jepsen, der talte om „af læse". Som de foregaaende Aar har vi ogsaa i Aar sammen med Nabo-kredse haft Agitationsmøde med Fru Thora Knudsen og Pastor Hansen som Talere. Det var et godt Møde med god og livlig Stemning; Resolutionen blev enstemmig vedtaget, og der solgtes 12 Eksemplarer af D. K.s Historie. Ved Generalforsamlingen i Aar indmeldtes 12 nye Medlemmer.
Laura Lind.
Aalborg.
Kredsen afholdt sin aarlige Generalforsamling den 19. Februar.
Til Dirigent valgtes Hr. Stationsforstander Hegelund.
Formanden aflagde Beretning om Kredsens Virksomhed i det forløbne Aar.
Følgende Foredrag og Møder har været afholdt: 20. Febr.: Foredrag af Frk. Thit-Jensen, Kvindens Stilling til vore Dages Moral. 8. Marts: Medlemsmøde. Fru Lebrecht-Nielsen oplæste et Par, Fortællinger af Gyrithe Lemche og Herm. Bang. 20. April: Foredrag af Fru Fabriksinspektøi Julie Arenholt: „Kvinden og hendes Ret." 29. April: Medlemsmøde. - Valg af Delegerede til Fællesmødet. 25. September: Agitationsmøde. - Fru Hjelmer, Præstø, talte om „Kvinde og Menneske". 30. Oktober: Medlemsmøde. Formanden aflagde Beretning om Fællesmødet i Kolding. Landstingsmand Jørgen Berthelsen talte bagefter om forskellige Punkter i de ved Fællesmødet stedfundne Forhandlinger. - 21. November: Foredrag af Fru Thit Jensen-Fenger med paafølgende Diskussion. - 1ste Decbr. holdt Kredsen en stor og meget smuk Aftenunderholdning, bestaaende af Musik, Sang, Tableauer og Dans af Smaabørn. 3. Januar talte Landstingsmand Jørgen Berthelsen om „den foreslaaede Grundlovsændring." Styrelsen har holdt 11 Styrelsesmøder. -I Anledning af de forestaaende Byraadsvalg har, Styrelsen tilskrevet alle de Foreninger, der agter at opstille Kandidatlister, og anmodet dem om i videst mulig Udstrækning at optage Kvinder paa Listerne Regnskabet, der var revideret og fundet rigtigt, fremlagdes af Kassereren.
4 af Styrelsens Medlemmer var paa Omvalg - Fruerne Hegelund, Koch, Wilson og Olsen, de 3 sidstnævnte Damer ønskede ikke Genvalg. Valgte blev: Fruerne Hegelund (Genvalg), Asylbestyrerinde Søndergaard, Lassen og Damefrisørinde Simonsen. - Til Suppleanter valgtes: Fru Wilson (trods bestemt Protest) og Frk. Koll. H. Hansen. Til Revisorer valgtes: Fru Broch-Jensen (Genvalg) og Fru Lærerinde Hansen.
5. Marts 1913.
Ellen Olsen.