« Tilbage til søgeresultaterne

Tvungen eller frivillig Uddannelse Husmodergerning?

Af: Mine Pilegaard

« Se emneord

Foranstaaende Spørgsmaal vil nu i Løbet af Foraaret blive drøf­tet omkring i de forskellige Kred­se indenfor Dansk Kvindesamfund.

Spørger man, under hvilken Form de unge Kvinder faar deres Uddannelse til Husmodergernin­gen, maa Svaret jo blive: at det sker ad den frivillige Vej, idet at alle Kvinder kan søge deres Uddannelse, hvor de vil, de kan ud­danne sig saa fuldkomment eller mangelfuldt, eller slet ikke uddan­ne sig, om de vil det.

Har denne frivillige Uddannelse nu været tilfredsstillende? Efter de mange Klager over Mangel paa Lyst, Interesse og Forstaaelse hos de unge Kvinder kan man næppe tro det. Hvad er da Grunden til dette og hvad kan der gøres for at raade Bod derpaa. Ja, her dukker det omstridte Spørgsmaal om tvungen Uddannelse op.

I alle andre Stillinger, hvad en­ten det er Mænd eller Kvinder, det være sig aandelig eller materiel, saa kræver Samfundet en tvungen Uddannelse som Garanti for, at de har Kendskab og Forstaaelse af de Pligter, der paahviler dem i de­res forskellige Virksomheder. Kun det grovere legemlige Arbejde og saa Husmoderstillingen kræves der ingen Uddannelse til. Har Hus­moderstillingen da ikke saa megen Værdi som andre Stillinger i Sam­fundet? Jeg mener netop, at blandt alle de Stillinger, Kvinder nu til Dags indtager, er og bliver dog Moder- og Husmoderstillingen den største og aller betydningsfuldeste, thi hvad bliver Samfundet til uden gode, velordnede og fornuftigt styrede Hjem. At Husmodergernin­gen i Samfundets Øjne har været langt nede i Kurs, er der vist ingen, der vil benægte, men jeg haaber, vi er ved at komme over Dødpunktet, idet Fordringen om større Kundskaber og Forpligtel­ser ogsaa i denne Stilling begynder at melde sig, og det kommer nu an paa, om det ikke bør gaa i Ret­ning af tvungen Uddannelse.

De fleste Kvinder, jeg har hørt udtale sig om denne Sag, er imod Tvang, men er Tvang da værre for Kvinder end for Mænd? Vore unge Mænd har tvungen Værne­pligt for at værne Landet udad til, kunde saa ikke vore unge Kvin­der have tvungen Husmoderud­dannelse for i Fremtiden at værne Hjemmene, indad til.

Jeg er godt klar over, at den fri­villige Vej er den mest ideelle, men hvorledes kan Interessen vækkes hos alle Kvinder saa vel i Over- som Underklasserne, at de frivillig tager Arbejdet op, og underkaster sig den nødvendige Uddannelse. Særlig vil det vel knibe med at faa Overklasserne med, da det for dem ikke er et økonomisk Spørgs­maal. Men jeg mener, det er sær­lig nødvendigt at faa dem med, da det er dem, der giver Eksemplet, og dette Eksempel har vel hidtil været en medvirkende Aarsag til, at Husmodergerningen er saa lidt agtet.

Vel er Overklasserne kun den lille Part, men de er økonomisk den stærkeste, thi Penge er en stor Magt i denne Verden.

Lille Bror tager Eksempel efter store Bror, men store Bror har her som saa mange andre Steder ikke forstaaet, at den, der har de store Kræfter, ogsaa maa tage de store Tag.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner