« Tilbage til søgeresultaterne
Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for hjælpeløse og forladte Pigebørn især af Almuen, oprettet af Louise Christine Lehnsgrevinde af Danner
II.
I den i »Kvinden og Samfundet« Nr. 5 omtalte Piece af fhv. Bestyrelsesmedlem for Jægerspris Stiftelse, Justitsraad Klemp, drager han foruden mod Bestyrelsen ogsaa til Felts mod den daværende Justitsminister, Nellemann, der giver Sanktion paa Bestyrelsens Ændringer til den omtalte Fundats, med den Motivering, at »man vel ikke vilde have dristet sig til at nægte Stifterinden Approbationen, om hun havde søgt den«, uden som Klemp siger »samtidig at spørge, om hun ogsaa virkelig kan tænkes at have villet disse Ændringer i Fundatsen, hvad Klemp jo mener hun ikke havde villet, bl. a. ikke have ønsket, at hendes Bestyrerinde med en eventuel Medhjælperske skulde konverteres med en mandlig Forstander. Klemp siger, at det nok paatænktes (1876) at udsondre fra Forstanderens Forretning speciel Beskæftigelse med de enkelte Børn og tilføjer, at med Tiden vil nok Tilsyn med Madlavning, Vask o. s. v. blive udsondret fra hans Hverv.
M. H. t. Regnskabsaflæggelse og Revision af disse Regnskaber for Stiftelsen, anker Klemp over, at der ikke skal aflægges offentligt Regnskab af Bestyrelsen, og at ingen har Ret til at blande sig i dens Dispositioner, for vel skal der af Justitsministeriet udnævnes en Revisor, som hyppigt har Ret til at komme til Jægerspris og efterse Regnskaberne, men Justitsministeren har selv præciseret, at »det Offentlige overhovedet ikke har at indblande sig i det Spørgsmaal om Bestyrelsen paa dette Omraade træffer mere eller mindre hensigtsmæssige Foranstaltninger, idet hans Indskriden er betinget af at Bestyrelsen har gjort sig skyldig i væsentlig Brud paa Fundatsen eller i mislig Omgang med Stiftelsens Midler«.
Bestyrelsen har hertil udtalt, at »den aldrig vil kunne gaa ind paa, at enten Justitsminister eller Revisor ved et Forbud skulde kunne standse Udførelsen af Foranstaltninger, som ikke er i Strid Fundatsen; Bestyrelsens Skøn om saadanne Foranstaltningers Hensigtsmæssighed kan, efter dens Opfattelse, hverken underkendes af Justitsministeriet, Revisor eller Domstolene«.
Som man ser, er saa at sige ethvert Indgreb hermed udelukket. Der kan træffes højst uheldige Dispositioner fra Bestyrelsens Side, naar de blot ikke er mislige, saaledes som vi jo forresten kender dem andet Steds fra. Det hænder jo her i Landet, at Legatkapitaler forsvinder, fordi Bestyrelsen har truffet, om ikke mislige, saa dog uheldige Dispositioner.
Indtil 1897 udsendte Bestyrelsen aarlige Beretninger med vedføjet Regnskab; efter den Tid offentliggøres kun en Regnskabsekstrakt i Berlingske Tidende, der forøvrigt fuldstændig mangler for 1904 og efter den Tid er omtrent 3 Aar gammel ved Offentliggørelsen.
Stiftelsen ejer en Kapital paa ca. 4,800,000 Kr. samt Jægerspris Gods paa 217 Tdr. Ager- og Engshartkorn, og 150 Tdr. Skovskyld, vurderet til 1,401,000 Kr., medens baade Jorder, Slottet, Godset m. Bygninger o. s. v. er vurderet til ca. 2,330,000 Kr., hvilket sidste ikke kan ventes at give nævneværdigt Udbytte.
Indtægterne har i Aarene 1898 -1907 svinget mellem 260 og 295,000 Kr., men dette Tal fremkommer ved at man sætter Indtægten fra Godset til 77-87,000 medens Udgifterne dertil samtidig varierer mellem 50-60,000 Kr., saa den virkelige Indtægt af de 217 Tdr. Ager og Engmarkerne kun i disse Aar har været gennemsnitlig ca. 40,000 Kr. aarlig, hvilket ikke er 3 pCt. af Vurderingssummen. Hvor meget Landbruget giver og hvor meget Skovbruget, fremgaar ikke af de senere Ekstrakter, i 1898 hvor et mere udførligt Regnskab foreligger, gav Landbruget ca. 28,000 Kr. i Overskud eller ca. 131 Kr. pr. Td. Hartkorn.
Udgifterne har i de nævnte Aar svinget mellem 260 og 284,000 Kr., men har man trukket Udgiften til Godset fra ved Indtægterne, bør man ogsaa herfra trække de ovennævnte 50-60,000 Kr. Den største Udgiftspost er selvfølgelig Opdragelsesanstalten, der i disse Aar er lidt stigende fra ca. 163,000 til ca. 187,000 i 1908. I 1898 var de specificerede Udgifter til Opdragelsesanstalten.ca. 46,000 Kr. til Lønninger, ca. 5,800 Kr. til Pensioner, ca. 5,000 Kr. til Lægehonorar, ca. 42,000 Kr. til Fødevarer, ca. 13,000 Kr. til Børnenes Beklædning og ca. 5,800 Kr. til de voksne Pigers Udstyr.
Den næststørste Post paa Udgiftssiden bliver Bestyrelsesudgifterne, der andrager lidt over 27,000 Kr. aarlig, heri indbefattet 15,000 Kr. i Honorar til de 3 Bestyrelsesmedlemmer, Løn til deres Sekretær, til Revisor. Diæter og Rejsepenge til Bestyrelse, Suppleanter samt Budpenge og Porto.
Bestyrelsesmedlemmernes Honorar var af Grevinde Danner sat til 9000 Kr., men med Ret til dem selv at forhøje det; dette skete ved Tillæget til Fundatsen.
Selv om der kunde være noget at anke over i disse Regnskaber, vilde det være ørkesløst, da Bestyrelsen er suveræn og supplerer sig selv.
