« Tilbage til søgeresultaterne
Livsforsikring og Kvindens Selverhverv
Næst efter Valgretten er økonomisk Selvstændighed og Uafhængighed for Kvinder den vigtigste Kvindesag, derfor har D. K.s Arbejde stærkt samlet sig om at skaffe Kvinder Adgang til Erhverv paa lige Vilkaar med Mænd. Kvinder bør have samme Ret som Mænd, ikke blot til at udøve privat Erhvervsvirksomhed, men til alle Kommunens og Statens Embeder og Bestillinger. D. K.s Arbejde for at skaffe Kvinder samme Erhvervsret som Mænd, maa fra Kvindernes Side mødes med et alvorligt Arbejde for at skaffe Kvinderne den faglige Uddannelse, der er nødvendig, for at de kan blive lige saa dygtige som Mændene.
De fleste Hjem ejer ikke Kapital nok til at betale Datterens Uddannelse; derfor maa Datteren som Regel laane de fleste af Pengene til sin Uddannelse og tilbagebetale dem, naar hun er udlært og har faaet Arbejde. Som Kaution for et saadant Studielaan bør Kvinderne tegne Livsforsikring. Ofte vil det være saaledes, at den Kvinde, der er kendt som et paalideligt og flittigt Menneske, vilde kunne skaffe sig Laan til Uddannelse til selvstændigt Erhverv, dersom Laangiveren ikke havde den Risiko, at Pengene var tabt, dersom hun døde, inden hun blev færdig med sin Uddannelse og kom i en Stilling, der satte hende i Stand til at tilbagebetale Laanet. Dersom den eller de, der kan yde Laanet, tror paa den unge Kvindes Vilje og Evne til at føre Arbejdet igennem, og hun saa ved at tegne en Livsforsikring sikrer sine Kreditorer mod Tab ved hendes mulige Død, inden Gælden er betalt, saa er der god Mulighed for hende til at komme i Gang med det Arbejde, der skal give hende et selvstændigt Erhverv; og da Udgifterne i Læretiden som Regel stemmer nogenlunde med den Fortjeneste, det paagældende Arbejde giver, saa vil den, der har laant Penge til sin Uddannelse, atter kunne betale dem tilbage, om hun ellers har valgt et Arbejde, hun duer til.
De fleste af D. K.’s 8-9000 Medlemmer forstaar sikkert saa udmærket godt Betydningen af, at
Kvinder uddannes til selvstændigt Erhverv, saa de kan leve af eget Arbejde; der er næppe noget Punkt paa D. K.’s Program, der mere selvfølgelig vinder alles Interesse; men mange Mødre ser ingen Udvej til at skaffe deres Døtre en saadan Uddannelse, og mange Kvinder mangler Mod til at begynde at lære noget, fordi de mangler Penge. Jeg vil derfor bede ethvert Medlem af D. K., hvis Formueforhold er saaledes, at hun ikke ejer Kapital til sine Døtres Uddannelse til selvstændigt Erhverv at overveje Spørgsmaalet om ved Tegning af Livsforsikring at skaffe den nødvendige Kaution for Laan til Uddannelse, og jeg vil særlig henlede Opmærksomheden paa, at jo tidligere Forsikringen tegnes, des billigere bliver den, og des mere er den værd.
Om en Mor tegner Livsforsikring for sin 2 Aar gamle Datter, da maa der betales ca. l Kr. maanedlig til Datteren er fyldt 40 Aar, for en Forsikring paa 1000 Kr., der udbetales, naar hun er 60 Aar eller ved hendes Død, om hun dør inden hun fylder 60 Aar. Der indbetales ialt ca. 450 Kr. Skal derimod en Kvinde paa 22 Aar tegne samme Forsikring, da maa hun betale l Kr. 70 Øre maanedlig eller ialt ca. 760 Kr. I begge Tilfælde varer Præmiebetalingen i 38 Aar, om hun lever saa længe. Skal en Kvinde bruge Penge for at uddanne sig til selvstændigt Erhverv eller for at begynde en Forretning, naar hun er færdig med sin Uddannelse, saa er selvfølgelig den Forsikring, hvorpaa der er betalt Præmier i 20 Aar langt mere værd som Kautionsbevis end en nytegnet Forsikring. Naar hertil kommer, at der spares 300 Kr. eller 2/5 af hele Præmiebeløbet ved at Moderen tegner Forsikringen, naar Datteren er 2 Aar i Stedet for, at Datteren selv skal tegne Forsikringen, naar hun er 22 Aar, saa ligger der heri en stærk Opfordring til Moderen om at sikre hendes Datter den økonomiske Støtte, som en saadan Livsforsikring vil være i Datterens Kamp for at naa frem til økonomisk Selvstændighed.
Efter Forslag fra Økonomiudvalget har Fællesstyrelsen haft Spørgsmaalet om Livsforsikring under Overvejelse; men Sagen blev foreløbig stillet i Bero, fordi Fællesstyrelsen ikke kunde give sin Tilslutning til den Form, hvorunder Økonomiudvalget havde foreslaaet Sagen fremmet. Da der imidlertid var fuld Enighed om det ønskelige i, at Kvinderne tegnede Livsforsikring, beder jeg
D. K.’s Medlemmer tage Sagen op til Forhandling paa Medlems- og Distriktsmøder. Særlig vil jeg bede Medlemmerne overveje Muligheden af gennem Kredsene eller Distrikterne at organisere et Arbejde for Tegning af Livsforsikring for Kvinder og Børn.
Vejledning til at tegne Livsforsikring kan enhver faa ved at skrive til et Livsforsikringsselskab og bede sig Selskabets Tariffer tilsendt. Forlang Vejledning fra „Statsanstalten for Livsforsikring”, fra „Andelsanstalten Tryg” eller et andet dansk Livsforsikringsselskab og lad os saa i Kv. og Samf. og maaske paa Fællesmødet i Aar eller til næste Aar faa en Forhandling om Livsforsikringsspørgsmaalet.
