« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: M. Hasselbalch, B. Jørgensen

« Se emneord

Hjørring.

Der var Generalforsamling i D. K.s Hjørringkreds d. 10. Februar.

1) Regnskabet fremlagdes og godkendtes. 2) Da Formanden var fra­værende paa Grund af Sygdom, gav frk. M. Christensen en kort Beret­ning om Kredsens Virksomhed i det forløbne Aar. Der har været holdt syv Medlemsmøder, en selskabelig Sammenkomst, et Agitationsmøde og et Sykursus. Ved Agitationsmødet tal­te D. K.s Æresformand samt Højsko­leforstander Langeland fra Norge. Det var et godt Møde, og Resolutionen vedtoges enstemmigt. 3) Der fo­retoges Valg af tre Medlemmer til Styrelsen. Valgt blev Damerne Scheving, Hermansen og Anna Jensen (al­le Genvalg). Formanden, Fru Scheving, genvalgtes uden Afstemning og med Akklamation. 4) Man forhandle­de om Kredsens Stilling til det forestaaende Byraadsvalg, og Resultatet af denne Forhandling har staaet i »Kvinden og Samfundet«.

10. Marts 1913.

 

 

 

Nørresundby.

Foruden Generalforsamlingen i Ja­nuar 1912 og en Dilettantforestilling i Februar (hvilken sidste indbragte os saa rigeligt, at vi fik vor Gæld fra 1911 dækket og endda en 60 Kr. til Hjælp til det nye Aar), har vi haft 6 Møder med Foredrag og l Møde med Oplæsning og Lysbilleder og l dito kun med Oplæsning. Foredragene var følgende: Om Kvindens Retsstilling af Hr. Overretssagfører Hof, Dronning Caroline Amalie af Fru Scheving, Hjørring, Humanisme og Forfald af Frk. Thit Jensen nu Fru Fenger. Ved Agitationsmødet talte Fru Jutta Boj­sen Møller og vi havde da den Glæ­de at have Lokalet fyldt til sidste Plads og i det hele et særdeles godt og fornøjeligt Møde. Om Kirke og Kristenlivet i Norge talte Hr. Højsko­leforstander Langeland og om Kvin­defængslet paa Kristianshavn for­talte Hr. Borgmester Grove fra Ni­be livligt og interessant. Da Valget til Menighedsraadet skulde foregaa indbød Kredsen til et Møde, og de Kvinder og Mænd, man den Aften blev enige om at foreslaa, blev alle opstillede paa den Liste som uden Valg vedtoges. Ved Generalforsam­lingen nu i Februar genvalgtes Bog- og Papirhandler Frk. H. Digmann og undertegnede til Styrelses Med­lemmer og i Stedet for Fru Th. Brodersen, som havde været i Styrelsen siden denne Kreds blev stiftet, men som nu er flyttet bort fra Byen, valg­tes Frøken Kontorist A. Jensen. Kvin­derne var meget interesserede i det forløbne Byraads Valg, og naar der kun var godt 70 pCt. som afgav de­res Stemme, skyldes det sikkert, at saa mange var syge.

Den 17de Marts 1913.

M. Hasselbalch, Formand.

 

Assens.

I Marts 1912 afholdtes Generalfor­samling. D. 20. April selskabelig Sam­menkomst med Sang, Musik og Op­læsning. Efter et livligt Kaffebord sluttede Aftenen med en lille Sving­om. - Hen paa Sommeren Medlems­møde, hvor der blev aflagt Beretning fra Fællesmødet i Kolding. –

I Agitationsugen talte Helene Berg om »Enkelovgivningen«. Endvidere er af­holdt Medlemsmøde med Diskussion over forskellige Emner. Særlig Inter­esse vakte Spørgsmaalet »kvindelig Værnepligt«. I Tiden fra midt i Ja­nuar til midt i Februar er afholdt 5 Foredrag i Samfundskundskab, men skønt der var saa gode Talere som Telegrafist Abrahamsen (Forfatnin­gen), O. R. S. Astrid Rickmann (Kvin­dens Retsstilling), Cand. Kidde (Finansstyre) og gode lokale Kræfter til Kirkesagen og Kommuneforvaltnin­gen, var Tilslutningen desværre alt andet end overvældende. Til at tale om Forfatningssagen var Kredsens Rigsdagsmand, Hs. Exl. Konsejlspræsidenten opfordret, men sendte Afbud.

Vi har rettet Henstilling til de for­skellige politiske Foreninger om ved de kommende Byraadsvalg at sætte de eventuelle kvindelige Kandidater paa saadanne Pladser paa Listerne, at der er Mulighed for, de bliver valgt. Men ret store Udsigter er der ikke til denne Gang at faa Kvinder i Byraadet.

6.-3.-1913.            

B. Jørgensen.