« Tilbage til søgeresultaterne
Foreningen af Mænd for Kvinders Valgret
Denne Forening har. udsendt følgende Opraab:
I de senere Aar er der i forskellige Lande stiftet Mandsforeninger med det Formaal at støtte Kvinderne i deres Kamp for politisk Ligestilling med Mændene. Under det internationale Kvindestemmeretsmøde i Stockholm i Sommeren 1912 dannede disse Mandsforeninger en international Alliance, der holdt sin første Kongres i London i Oktober 1912. Paa denne Kongres, rettedes der indtrængende Opfordringer til derværende Danskere om at oprette en Mandsforening i Danmark, der som en Afdeling af Alliancen kunde bidrage til at øge dennes Styrke og Betydning.
I Henhold hertil har Undertegnede stiftet en saadan Mandsforening og vi henvender os nu til Mænd af alle politiske Partier og alle Samfundsklasser, der har Sympati for Sagen, med Opfordring til at slutte sig til denne Forening.
Herved bemærkes, at det ikke er vor Mening, at Foreningen skal træde aktivt op i den hjemlige Agitation for Kvindevalgretten, idet vi for Tiden anser dette for unødvendigt. Derimod ser vi Foreningens Hovedopgave, dels i den moralske Støtte, den ved allerede blot ved at være til, vil kunne yde Kravet om politisk Valgret for Kvinder her i Landet, dels! i den Betydning, det i mange Henseender vil have, at den internationale Alliance ogsaa i Danmark har en Afdeling, der kan give Møde paa Kongresserne, hvorfra Oplysninger, f. Eks. til sin Tid med Hensyn til Virkningerne af Kvindevalgrettens: Gennemførelse, kan indhentes o. s. v..
Medlemskontingentet er 2 Kr. aarlig og Indmeldelse sker til Foreningens Kasserer, Overretssagfører A. Munch-Petersen.
København, i April 1913.
Jørgen Arenholt,
Læge. Fredrik Bajer,
Forfatter.
Viggo Bentzon,
Professor, Dr. juris.
Jørgen Bertelsen,
Direktør, Landstingsmand.
M. P, Blem,
Kreditforeningsdirektør.
Emil Elberling,
Bibliotekar.
Aug. Goll,
Byfoged.
Harald Høffding, Professor, Dr. phil.
Foreningens Formand
Thormod Jørgensen, Højskoleforstander.
V. Koppel, Assistent, cand. jur. Foreningens Sekretær.
Af. Joh. Laursen, Præst, Folketingsmand.
L, Moltesen,
Dr. phil., Folketingsmand. Viggo Pedersen,
Kunstmaler. A. Munch-Petersen,
Overretssagfører. Foreningens Næstformand og Kasserer.
Hans Olrich, Professor, Dr. phil.