« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Landet
Denne lille Artikel tager nærmest Sigte paa de landlige Forhold. Og da der i Bykredsene findes flere skrivende Medlemmer (især jo, fordi de er saa meget større end Landkredse) end i vore Landbykredse, kan det sikkert have sin Betydning, at vi herude taler et lille Ord med, da Kredsen udenfor Byerne nu efterhaanden repræsenterer ikke saa lidt i Retning af samlet Medlemstal og deraf følgende Pengestøtte. - I det første Nr. af vort Blad for 1913 fandtes da ogsaa en hjertelig Opfordring til os om at komme med, hvad der ligger os paa Hjerte, og det gør vi da i Tillid til, at vi bedre maa blive forstaaet nu, end da Landkredsene ikke betød saa meget.
Dette ikke saa meget paa vor Kreds’s Vegne som paa andres, der har været med længere. Thi Kredsen her er ikke saa mange Aar gammel.
Paa Silkeborgmødet Sommeren 1910 tog jeg Ordet i Anledning af Styrelsesvalget i D. K. S., da der før den Tid kun fandtes Byrepræsentanter, men - underlig nok - ikke et eneste Landsbymedlem, skønt Styrelsen jo er ret talrig. Som Formand for én lille, ny Kreds og selv forholdsvis ung baaide af Aar og i Sagen er der jo noget at undre sig over (men meget mere at glæde sig over) naar man første Gang - som véd et Fællesmøde kigger bag Dansk Kvindesamfunds Kulisser.
Noget af det, der undrede mig mest, var, at ingen havde sørget for at faa et - blot et - specielt Lands-bymedlem, ind i Styrelsen. Og da Forhandlingerne 1910 trak sammen til ogsaa at undgaa dette, idet man vilde nøjes med til Repræsentation af Landkredsene at vælge en (Fru G. Lembcke, Lyngby), der havde Føling med Landboerne - da bad jeg om Ordet, skønt jeg paa dette første Fællesmøde, jeg deltag i, ellers vilde forholde mig passiv. Jeg pegede paa det uretfærdige i, at vi skulde nøjes med en, der blot havde »Føling« med Landet, naar der i Dansk Kvindesamfunds mange Landkredse sad saa mange dygtige Medlemmer, som var født og vokset op paa Landet og nu havde deres Hjem der, saa de meget bedre ikendte Forholdene end Fru G. L. i Lyngby, der jo ikke, er nogen udpræget Landsby. Jeg er ellers en varm Beundrer af Fru L., men maatte i dette Tilfælde af andre Grunde ønske en mere speciel Repræsentant, hvorfor vi forlangte - og fik - den udmærkede Gaardmandskone Fru Johanne Andersen, Mosegaard, Fyn.
Hvis nogen synes, der ikke er speciel Anledning til at fortælle dette nu, vil jeg svare, at jeg finder det modsatte Som Begrundelse for vore Ønsker om at faa Indflydelse paa de fælles Anliggender ved at have mindst en - højst rimeligt flere. - Landmedlemmer i Hovedstyrelsen, trænger ovenstaaende til at slaas fast i alle Medlemmers Bevidsthed. Ad Aare faar vi ogsaa nok flere ind, og indtil da er vi glade ved, at Samarbejdet kan Foregaa ad flere Veje, blandt andet ad den ganske naturlige gennem vores allesammens Blad, der nu fremtræder i en saadan Skikkelse, at vi alle er meget glade for det
Og saa haaber vi ikke at blive misforstaaet, naar vi kommer med vore Tanker, selv om disse til Tider kunde løbe ud i lidt kritiske Bemærkninger. Det er jo ikke Meningen, at vi blot skal sige Ja og Amen til alt, hvad de store Kredse og Byrepræsentationen anser for bedst, uden at kende de landlige Forhold til Bunds.
