« Tilbage til søgeresultaterne
Fortsættelsesskoler for den danske Ungdom
Da Spørgsmaalet om tvungen Undervisning for unge Piger i Husholdning, Moderkundskab o. s. v.
er blevet brændende i Dansk Kvindesamfund, synes jeg ogsaa, jeg vil sige min Mening. Først maa jeg gøre en Indvending mod at kalde et sligt Kursus Værnepligt. Saa kan enhver Uddannelse kaldes Værnepligt, idet man gaar ud fra, at ved at dueliggøre sig selv gavner man sit Land. Men en Værnepligt i Lighed med den, Mændene yder, kan det aldrig blive. De værger deres Land, naar Krigens Ulykke kommer over det, og opøver sig i Fredstid dertil, og den eneste Maade, hvorpaa Kvinderne kan yde noget tilsvarende, er ved at lære Sygepleje og pleje de syge og saarede Soldater i Krigstilfælde. Der er noget tiltalende ved den Tanke, at Kvinderne selv paatog sig en slig Værnepligt, naar de havde faaet Valgretten; den burde i saa Fald være tvungen for dem, der havde Helbred dertil ligesom Mændenes, og det vilde være, et udmærket Middel til at udjævne Klasseforskel, naar alle unge Piger mødtes til et sligt Samfundsarbejde. Men det er ingenlunde nødvendigt; og det forekommer mig at være en gal Slutning, naar der i sidste Nr. af »Kvinden og Samfundet« skrives, at »naar Kvinderne faar den politiske Valgret her i Landet, saa maa de veje den op med Pligt, ellers bliver Udviklingen skæv«. Thi Kvinden har en Pligt, som Mændene ikke kan udføre, og som fuldt ud opvejer Mandens Værnepligt: den at give Livet til den kommende Slægt! Denne Pligt og kun den med alt, hvad den gennem hele Kvindens Liv medfører af Sygelighed, Kraftspild og tunge Byrder - baade for gifte og ugifte Kvinder, Mødre og barnløse - er det, som hindrer os i at aftjene vor Værnepligt! Den opvejes ingenlunde af Mændenes Værnepligt. En Trediedel af disse bliver kasserede ved Sessionen, og flere Ætled kan stundom undgaa at komme i Krig - det eneste, der kan sidestilles med Kvindernes Lidelse ved at blive Moder. Men ingen Kvinde i hele Verden kan undgaa de ofte meget tunge og besværlige Følger af at være Slægtens Moder, selv om hun ikke gifter sig eller bliver Moder. Der burde for Tid og Evighed være rammet en Pæl igennem den Paastand, som spøger i baade Mænds og Kvinders Hjerne: at Kvinderne skylder Samfundet noget for at opveje Mændenes Værnepligt. Nej, skal Mændenes Værnepligt og Kvindernes Moderpligt vejes mod hinanden, saa synker sandelig Vægtskaalen til Kvindens Side. Skulde Kvinderne selv ønske - naar de faar Valgretten - at paatage sig et Arbejde umiddelbart for Fædrelandet, naar det kom i Nød, vilde dette være en køn Tanke, men Mændenes Rigsdag kan ikke paalægge os en slig Pligt.
Vi bør altsaa ikke forvirre Begreberne ved at kalde det, som er blevet foreslaaet, for kvindelig Værnepligt.
Der er blevet foreslaaet en tvungen Oplæring af alle Kvinder til at blive Hustruer og Mødre. Men hvorfor skal alle Kvinder uddannes til ét Kald, som kun nogle naar. Man uddanner jo ikke alle Mænd til det samme, hver faar sit Kald, Husvæsen og Moderkundskab er en Art Fagstudium, som de bør lære, der faar Brug for det. Ingen Kvinde burde indgaa Ægteskab uden at. have gennemgaaet et grundigt Kursus i Husvæsen, Moderkundskab o. s. v.
Men det kan ikke nytte at ville give unge Piger paa 15-18 Aar Undervisning i disse Fag, naar de slet ikke har Brug for dem. Saa er Interessen ikke vakt, og de vil glemme det lærte, inden de faar Brug for det. Nej, de unge Piger, som ofte spilder en urimelig Tid paa at »sy Udstyr« med Tunger, Huller og Blonder, burde bruge en Del af denne Tid til at lære alt det, de faar Brug for i Ægteskabet. Staten burde oprette gratis Skoler for alle ubemidlede, hvor de kunde tage et Kursus, inden de giftede sig, og lovordne, at Tyendet fik Tid til at søge et sligt Kursus i en vis Alder, naar de ønskede det. Men naar der tales om at tvinge alle Kvinder til at tage den Uddannelse, skulde man tro, at vi levede i Preussen og ikke i det frie Danmark, hvor vi igennem Skoler, som Folket frivillig har søgt, har faaet en ualmindelig oplyst og duelig Bondestand! Skulde vi ikke ogsaa ad Frivillighedens Vej kunne faa en duelig Husmoderstand, naar Staten enten opretter gratis Skoler eller giver lignende Tilskud som dem, der gives til at søge Højskolerne, til Fripladser for ubemidlede Elever paa de alt bestaaende private Husholdningsskoler? - De Elever, som blev tvungne til uden Interesse at søge Skolerne, vilde sikkert kun være dovne og ødelægge Tonen, mens det skulde være Lysten, der drev Værket.
Giver Staten en god Sum til Fripladser paa Husholdningsskoler og søger Støtte f. Eks. hos de kvindelige Fagforeninger, Husmandsforeningerne o. s. v. for at faa Ungdommen til at søge Skolerne, skal det nok snart vise sig at bære god Frugt og skabe en duelig Husmoderstand! Men lad de unge komme i Frihed, som det er dansk Sæd og Skik, og lad os ikke tvinge hele den kvindelige Ungdom ind i samme Uddannelse!
At der er en almindelig praktisk Uddannelse, som alle unge trænger til for at blive selvhjulpne, er sikkert, men den trænger saavel Mænd som Kvinder til. Ethvert Menneske burde kunne holde sit Tøj i Orden, gøre den nødvendigste Rengøring i sin Stue og lave lidt ganske almindelig Mad, for det Tilfælde, at al Hjælp svigtede for en Tid. Men det er en Levning af gammel Fordom, som maa
udryddes, naar man synes, at det er under en Mands Værdighed at sy paa sit eget Tøj m. m. Jeg ved en ung Mand, som var rejst udenlands, og som hver Gang, der gik Hul paa hans Strømper, købte et Par nye og tilsidst kom hjem til sin Moder med 50 - skriver halvtredsindstyve - Par og bad hende stoppe dem!! Den Paastand, at Mændene ikke har Tid, passer ikke. Men det er naturligvis altid nemmere og behageligere at overlade det kedelige Arbejde til en anden, naar der er nogen, der vil paatage sig det. Og hidtil har Mændene baade haft Moderen og Søstrene til at sy for sig; men nu begynder Søstrene jo at blive selverhvervende, saa de vil neppe faa Tid til at stoppe flere Strømper end deres egne. Og det er heller ikke længere ualmindeligt, at unge, som indgaar Ægteskab, ogsaa regner med Udbyttet af Hustruens Selverhverv, og saa vil det være rimeligt, at Manden ikke føler sig for stolt til at hjælpe hende i Huset. Ogsaa af denne Grund er det i sin Orden, at Mændene opdrages til at være kendte med Grundfærdighederne i det huslige Liv, ligesom Kvinderne bør opdrages til at kunne slaa et Søm i lige saa vel som Mændene. Der er en altfor skarpt afgrænset Arbejdsdeling mellem Mænd og Kvinder, som er til Ulykke for begges Udvikling. Der bør ikke oprettes Skoler for Mænd eller Kvinder, men for Mænd og Kvinder, Skoler, hvortil begge Køn har Adgang, og som søges af dem, der har Brug for den Uddannelse, Skolerne byder ligesom det nu er kommet dertil, at Universitetet, Kunstakademiet, teknisk Skole o. s. v. søges af alle uden Hensyn til Stand eller Køn.
Hvis de Skoler, som tænkes oprettede, kan blive Skoler for Livet for alle Stænder og begge Køn, vil de kunne gøre Gavn. Men skal det være Skoler, der uddyber Skellet mellem Kønnene, og vil vore mandlige Lovgivere gøre sig til Formyndere for Kvinderne og tvinge dem alle ind i samme Uddannelse, saa vil dette blive et stort Misgreb!
