« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Landet

Af: Gerda Skovmand Jørgensen

« Se emneord

Til Rigmor Vigilds Artikel i Nr. 8 af Kv. og Samf. føler jeg Lyst til at knytte nogle Bemærkninger. Skønt jeg tilhører en lille Landkreds, kan jeg nem­lig ikke rigtig forstaa disse Beklagelser over, at der er saa faa Repræsentanter fra Landet i Fællesstyrelsen. Lad os en Gang gøre os klart, hvad vi først skal tage i Betragtning, naar vi væl­ger Fællesstyrelse. Det allerførste maa være, at det er Mennesker med Evner til at udføre et Arbejde i Sagens Tjene­ste, og dernæst maa de være i Stand til at komme til Fællesstyrelsens Møder, der afholdes i København. Rigmor Vi­gild synes ikke, vi skal nøjes med en Repræsentant, der har »Føling« med Landboerne, men vil have en virkelig Landbo. Jeg mener, det er det med Følingen, det kommer an paa. Der bor paa Landet mange Mennesker, der ikke har Føling med Landboerne. Og endnu et: kan en Kreds ikke arbejde akku­rat lige godt, hvad enten den har et Medlem i Fællesstyrelsen eller ej? Det er jo ikke som et Kommunalraad, der skal give Hjælp til denne og hin lokale Sag. Her arbejder vi alle mod et fæl­les Maal, og jo mindre vi fortaber os i Smaating, desbedre. Dermed skal ikke være sagt, at vi skal »sige ja og Amen til, hvad Fællesstyrelsen og Bykredsene mener.« Nej, lad os tale og skrive om Spørgsmaalene. Det er jo ikke de forskellige Kredses Anliggender, der skal behandles i Fællesstyrelsen, det er de Forslag, Love og Ordninger, der vedkommer hele Kvindesagen. Her maa vi alle være aarvaagne, men i de en­kelte Spørgsmaal danner den enkelte Person sig jo ogsaa sin Mening, saa her hjælper ,,Repræsentationen” heller ikke. I alt, hvad der er fælles for os, der gælder det ogsaa om, at vi mærker Fællesskabet og hjælpes ad at virke samlende. Og naar vi vælger Styrelse bør vi søge at faa de Mænd og Kvin­der valgt, der egner sig bedst dertil - uden Hensyn til, om de bor i By el­ler paa Land - eller i hvilken af de forskellige Landsdele.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner