« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kerte
Først bedes en Skrivefejl rettet, som havde indsneget sig i den lille Artikkel om vor Kreds og Sogneraadsvalgene. Der stod »Dansk Kvindesamfunds ledende Personlighed er ifølge Sagens Natur glad ved o. s. v.« - der skulde have staaet »ledende Personligheder,« hvilket jo giver en anden Mening, hvorfor vi gerne vil have det frem.
Dernæst vil Kredsen her gøre opmærksom paa, at Fru Johanne Andersens Bemærkninger i næstsidste Nr. angaaende Kvindernes Stilling til Sogneraadsvalgene forekommer os noget mangelfuldt motiverede. I vort Spørgsmaal om, hvorfor næsten ingen Landkredse havde sat Kvinder ind, skønt det let kunde gøres, nævnte vi ingen bestemte Kredse eller Navne, og Spørgsmaalet forelaa jo tydeligt nok i al Almindelighed. Alligevel finder Fru J. A. Anledning til den for os overflødige Bemærkning, at hun slet ikke anser det for et af Dansk Kvindesamfunds vigtigste Opgaver at sætte Kvinder ind i alle mulige Raad.
Nej, i Almindelighed vil fornuftige Medlemmer slutte sig til den Opfattelse, og da vi ikke gerne vil regnes til de ufornuftige - trods vor Kreds’s Lidenhed og Ungdom, saa hylder vi den ogsaa. Jeg selv har som Formand praktiseret mine Teorier derom, idet jeg ved forrige Sogneraadsvalg end ikke prøvede paa at faa Kvinder ind.
Men saa forstaar jeg ikke, hvordan Fru J. A. mener, vi skal gøre os gældende baade kredsvis og enkeltvis. Fru A. skriver jo, at naar Medlemmerne har naaet en vis Modenhed og arbejdet paa at sætte sig ind i Samfundssagerne, saa kommer denne »Gøren sig gældende« alligevel, selv om man ikke sætter Kvinder ind i Raadene. Min Erfaring viser det modsatte, og almindelig Logik siger da ogsaa, at selv om det kun var som Reklame man brugte dette Middel, saa er det vel alle Kvindesagsvenners inderste Mening, at denne Reklame baade er god og som oftest nødvendig - endnu da. - For Resten vil jeg som Formand være glad ved at faa nærmere oplyst, paa hvilke andre Maader man vel skal gøre sig gældende! Her - og vel de fleste Steder paa Landet - vil man have haandgribelige Beviser paa vor Tilværelse, og vor lille Kreds er ikke for moden til at tage mod gode Raad, al den Stund man jo bør følge den pædagogiske Regel ikke at tage den gode Ting (at understrege Kvinders Rettigheder ved lejlighedsvis at lade dem fungere i Raadene) uden at give en anden i Stedet - ikke lukke en Dør uden at aabne en anden og bedre, der fører mod samme Maal: Mænds Anerkendelse af Kvinders Ret, Pligt og Kvalification til at sidde i Raadene. Jeg vover at mene, at den Vej er god til Maalet: Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed; men dette store Maal bliver mindre, hvis vi ikke først eller samtidig - viser, at vi baade kan og vil gøre os gældende - ogsaa, (ja maaske navnlig fordi det er det mest praktiske og haandgribelige): de forskellige Raad. Ikke fordi jeg nogen Sinde har ment, at det i Realiteten betyder en saa stor Forandring til det bedre, om man faar Kvinder ind; men jeg synes, det er den nemmeste og bedste Maade at hævde vort Standpunkt paa. - Det Standpunkt, at det akkurat lige saa godt kunde være Kvinder, der ordnede slige Sager, og at vi nu i hvert Fald vil vise, at vi har Ret til at være med, hvis vi føler Lyst og Trang dertil. Denne Understregen af vor Ret trænges der absolut til; ellers glemmer man at ligestille os med det andet Køn af Menneskeslægten, naar andre og vigtigere Spørgsmaal end Sogneraadsvalg staar for Døren.
Her har vi Flertal af Kvinder i Bestyrelserne for Hjælpekasse (kvindelig Formand), Sygeplejeforening (stiftet af Kredsen her) og altsaa nu en Kvinde som Sogneraadsmedlem. - Det nyvalgte Medlem, Marie Hansen, der rejser som vor Tillidsmand til Fællesmødet paa Bornholm, er en meget intelligent og begavet Kvinde, der foruden at opdrage sin Børneflok og styre sit store Hjem paa en udmærket Maade - ogsaa faar Tid til at føre ovennævnte Teori ud i Praksis ved ikke at vige tilbage for at staa som ene kvindeligt Medlem i Sogneraadet. Vi mener ikke, at denne Mening paa nogen Vis er ensbetydende med at finde det som en af de vigtigste Opgaver at sætte Kvinder ind i alle mulige Raad; men det forudsætter Fru A. ganske umotiveret. Som jeg skrev i »Fyns Trd.« og gentog i det lille Uddrag i vort Blad, har jeg altid ment og mener stadig væk, at en saa kongelig Gave som vor Valgbarhed ikke bør gemmes hen. Den skal frem i Lyset - den skal bruges, saa alle kan se, vi er glade ved Gaven. Selv om en af de ledende Personligheder i Dansk Kvindesamfund mener, at vi godt kan laase Gaven ned i en Skuffe og kun se paa den ved Lejlighed, men ellers ikke udnytte den videre - saa er det dog ikke givet, at alle de ledende Personligheder er enige med Fru A. deri. I Tilfælde af, at Fru A. styrer den rette Kurs med sin store Damper, maa det jo være mig, der er ude af Kurs med min lille Skude, og da vil jeg gerne af de Øverstkommanderende have Besked derom. Vi skulde jo gerne følges ad mod den rette Havn allesammen.
Ja, Emnet er saa aktuelt, at jeg har tilladt mig mere end de ganske korte Bemærkninger, som vi fra først af havde tænkt at nøjes med, hvilket bedes undskyldt, hvis nogen trættes ved Læsningen.
