« Tilbage til søgeresultaterne

Paa Vej til Kongres

« Se emneord

Østersøen vilde det anderledes.

Vi troede, at vi kunde rejse di­rekte igennem fra København til Wien den 10. Juni, og dette Brev skulde altsaa have fortalt om den For-Kongres, som skulde holdes der den 11. og 12. Juni; men Øster­søen vilde det anderledes.

Den pustede sig op og spillede Boldt med »Ørnen« og dens Ind­hold paa en Maade, der var generende navnlig for den levende Fragt.

Det var tre sølle Riddere, der Tirsdag Morgen enedes om at op­sætte Afrejsen til Onsdag. - Vi kunde altsaa først holde vort Ind­tog i Wien den 12. om Eftermidda­gen efter en fortryllende Rejse gen­nem herlige Bjergegne. - Vi gik saaledes glip af en efter Sigende meget stemningsfuld Modtagelsesfest, og en Vogntur gennem Wien (i øsende Regn dog), og begyndte først paa Programmet ved et offentligt Møde i Aftes.

Frau von Fürst - typisk Wienerinde - aabnede Mødet og byder de 1500 Tilhørere Velkommen, hvor­efter hun med Forsamlingens Til­slutning beklager, at Østrig end­nu er underlagt den berømte

§ 30, der forbyder politisk Forenings­dannelse og altsaa ogsaa hindrer Kvinderne i at danne en Kvindevalgretsforening.

Alliancens Vice-Præsident, An­nie Furuhjelm overtager derefter Lederhvervet. Allerførst faar Millicent Fawcett fra det stormfulde England Ordet og holder en meget smukt bygget Agitationstale. Hun omtaler Stemmerets-Forholdene i saa godt som alle Lande med Und­tagelse af - England. De der hav­de ventet at høre de berygtede Suf­fragetter enten dadlet eller rost, blev altsaa skuffede. -  Blandt Ta­lerne var iøvrigt Fru Keilhau fra Norge, Dr. Alletta Jacobs fra Hol­land,

Dr. Mansfeldt, ogsaa fra Hol­land og Formand for den holland­ske Mands-Liga for Kvinders Valgret, - endvidere den af Finlands Regering officielt udsendte Repræ­sentant, og sidst men ikke mindst: den amerikanske Kvinde-Præst, Dr. Rev. Anna Shaw, hvis direkte Henvendelse om Støtte og Forstaaelse til de tilstedeværende Mænd, aabenbart gjorde et vist Indtryk.

Med Mødet i Aftes var Wiener-Kongressen forbi, og vi begyndte idag Kl. 8 Morgen paa Indledningen til Budapester-Kongressen. - Vi befinder os - ca. 500 Menne­sker - i Øjeblikket ombord paa det velindrettede moderne Damp­skib »Wien«, og sejler ned ad den berømte Donau for i Aften ved 8- 9 Tiden at naa Budapest. -

»Blaa« er Donau i hvert Fald ik­ke, (dens Farve minder om Vandet i en grumset Lergrav), - »skøn« kan man altsaa heller ikke kalde selve Floden, men dens Omgivelser derimod er vidunderlige i al deres Afveksling. - For et Øjeblik siden kunde man gærne have troet, at man sejlede paa Himmelbjerg-Sø­en - saa dansk var Landskabet. - Vi er netop passeret over Græn­sen mellem Ungarn og Østrig, og stolte utilnærmelige Bjerge møder vore beundrende Blikke. – Jeg sidder ved et af de store Vinduer i Rygesalonen, der er forbeholdt »Members of the press«. -

»Nu er vi i Ungarn,« bemærker en ung Ungarerinde ved Siden af mig.

»Ja, nu er vi i Ungarn,« gentager en østrigsk Officer med et spydigt Buk og Smil. -

Naa, men Pladsen i »Kvinden og Samfundet« tillader ikke at man breder sig i Rejse- og andre Beskrivelser, - det maa vente til vi bliver et Dagblad, - lad os da hel­lere beskæftige os lidt med Rejse­selskabet, der naturligvis hovedsa­geligt bestaar af Kvindevalgretskvinder fra alle Lande.

Særlig omsværmet er Fru Qvam og Frk. Borchsenius fra Norge. - Hun har netop faaet Meddelelse om, at den sidste Skranke i Norge er faldet, og at den begrænsede Kvindevalgret, som Norges Kvinder hidtil har haft, har veget Plad­sen for Valgret aldeles paa samme Betingelser som Mænd.

Her er ogsaa et Par grumme ind­tagende Suffragetter. - En af dem har siddet fængslet 5 Gange sammen med den Emily Willing Dawidson, der i Protest mod engel­ske Kvinders Retsløshed fornylig kastede sig mod Kongens Væddeløbshest og netop i disse Dage er død. - Hun begravedes i Morges, og der er planlagt en Minde-Guds­tjeneste for hende i Budapest, men ikke under Kongressens Stempel, - idet denne i Følge sine Love maa holde sig klar af enhver Art af Anerkendelse eller Fordømmel­se af de enkelte Landes Fremgangsmaader, og man frygter - og med Rette, at man vilde tilskrive Kongressen millitante Sympatier, hvis den tog Initiativet til denne Gudstjeneste. - Altsaa, ganske privat mødes alle vi, der uden at un­derskrive Sufraggetternes Methode, dog imponeres og gribes af de­res Kærlighed til Sagen og deres Foragt for Døden. - Det er sandt, som en af Talerne ved D. K.s Møde paa Hammershus d. 8. Juni sagde: »Det er stort, at ville dø for en ret­færdig Sag.« -

Ligeoverfor mig sidder to unge Ungarerinder og to unge ungarske Mænd. Det er en Del af Indkvarteringskommiteerne, der har faaet Lov at holde Møde i Presseværelset, - der er nemlig ingen af os andre, der forstaar deres Sprog, - saa de forstyrrer ikke. - De har forhørt os alle og ved nu paa en Prik, hvor hver enkelt skal hen, og de anstrænger sig hæderligt for og­saa at lære andre at udtale Navne­ne. En af dem er en ung Dr. phil., som forsikrer, at en halv Times Undervisning vil gøre Undervær­ker, men hun overbeviser mig ik­ke. - 2400 er der anmeldt som Deltagere i Kongressen, saa Apparatet er jo stort; men Kræfterne gør og­saa Indtryk af at være de bedste.

 

Kl. er 8. - Vi sejler ind under en af disse vidunderlige Broer, som er saa hyppige paa denne Tur, - Budapest ligger paa begge Sider af Donau, bygget paa Bjergskrænter.

-  Tusinder af Lys glimter imod os. I ensom mørk Majestæt tegner Parlamentsbygningen - efter Sigende den skønneste i Verden - sig mod Aftenhimmelen. Det er altsaa til denne Borg den forestaaende internationale Kvindevalgretskongress skal hjælpe til at skaf­fe det gamle frihedselskende Un­garns Kvinder Adgang. - Maatte den faa Held til det. -

13de Juni.