« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
O. Thyregod: Præstens Søn. (Gyldendal).
I »Præstens Søn« fortælles et Hjems skjulte Tragedie. Emnet er i sig selv gribende, og delvis er det lykkedes Forfatteren at gøre det levende gennem sin Skildring. Han viser os en Familie, som knuges af en tung Skæbne, - Faderens ubetvingelige Hang til Drik, - en Moder, som heltemodigt værner dette Hjem, en Søskendeflok, der under det fælles Tryk knyttes sammen med et sjældent fast og inderligt Baand. Man ser selve Ulykken blive den Jordbund, hvoraf Hjemmets bedste Kræfter, selvforglemmende Opofrelse og Kærlighed, blomstrer frem. Det er smukt følt og fortalt. Men Bogen tynges af en altfor stor Bredde, og det er ikke ret lykkedes Forf. at gribe det levende Talesprog, forskelligt betonet i ide forskellige Personers Mund. Kunstnerisk Begrænsning og den enkle klare Form, som hæver almindelig Skildring op i Digtningens Verden har Forf. endnu ikke naaet i denne sin først Fortælling.
C. M.
Hilda Sachs: Den svarta domen. (Wahlstrom & Widstrand. Stockholm).
Dette Skrift er i første Række en Appel til den offentlige Mening i vort Naboland Sverrig, hvor Spørgsmaalet om Prostitutionens Afskaffelse for Tiden staar paa Dagsordenen.
Med indgaaende Kendskab til Sagen søger Forf. at belyse denne særlige Del af »Verden, som Manden har indrettet den«, og hun hævder med Styrke, at den hidtidige Ordning er en Krænkelse, der vises hele Kvindekønnet, og en Uretfærdighed uden Sidestykke paa noget andet Omraade mod en Skare elendige Medmennesker. Den sanitære Betryggelse, hvormed Systemet gerne forsvares, forekommer hende uden nævneværdig Betydning, saa længe det kun er den ene af Parterne i Sagen, Kvinderne, som overvaages, medens den anden Part, Mændene, frit og uantastet har Lov at bære Smitten ind i Familierne. Med dyb Forstaaelse skildres de forvildede unge Kvinders Lod fra de første Skridt, som ofte gøres halvt i Blinde og tvungne af Nød, gennem alle Faser af Kontrol, Hospital og Fængsel ud i haabløs Selvopgivelse, og Forf. paakalder alle Kvinders Søstersind lige overfor disse Ulykkelige, der er stillet udenfor Samfundets almindelige Love.
Her i Landet stiller Forholdene sig jo væsentlig anderledes, fordi det umoralske lovhjemlede System, her er afskaffet, men ved at læse dette kyndige og varmhjertede Indlæg i et Spørgsmaal, der som dette i høj Grad vedkommer alle Kvinder, føler man ret, hvormeget Arbejde der endnu er tilbage at gøre paa disse Omraader. Her er en Samfundskræft som trænger til sin Radiumskur, og disse Forhold maa for Kvinderne være en vægtig Grund til at kæmpe for deres berettigede Indflydelse paa Fremtidens Lovgivning.
C. M.
