« Tilbage til søgeresultaterne

Det nye Vielsesritual

« Se emneord

Hovedkontoret har jævnlig Fore­spørgsler ang. Vielsesritualet, af hvil­ke det fremgaar, at mange Kvinder ikke kender det nye Vielsesritual el­ler de nærmere Omstændigheder ved dettes Ikrafttræden.

Vi aftrykker derfor Ritualet og skal iøvrigt oplyse, at det den 26. Juli 1912 blev autoriseret og skal ind­føres til valgfri Brug i den danske Folkekirke.

Efter at Lov om Menighedsraad af 10. Maj 1912 traadte i Kraft, kan de nye Ritualer (Daab, Nadver og Bru­devielse) kun indføres med Menighedsraadets Samtykke og efter at Sagen har været behandlet paa et Menighedsmøde og der vedtaget af Menighed og Præst i Forening.

Til Menighedsmødet har alle Med­lemmer af Folkekirken Adgang, selv om de ikke har ladet sig optage paa Listen, over dem, der valgte Menighedsraadet.

Paa Steder, hvor det gamle Ritual stadig anvendes, kan et Brudepar, der ønsker at vies efter det nye Ritu­al, løse Sognebaand til et andet Sogn, hvor det nye er vedtaget; i dette er - som bekendt  bl. a. Ordene om Kvindens Underdanighedspligt, slet­tede, en Reform, for hvis Indførelse D. K. har udrettet et stort Arbejde.

 

»Efterdi I tilforn har lovet og til­sagt hinanden at ville leve sammen i Ægteskab og nu aabenbart bekræf­tet dette for Gud og for os, som her er til Stede, og givet hinanden Haand derpaa, saa forkynder jeg eder nu at være Ægtefolk baade for Gud og for Mennesker.

Saa velsigne Gud eder til at leve rettelig i Ægtestanden. Dertil bestem­te han fra Begyndelsen Mand og Kvinde, Idet han sagde: »Det er ikke godt, at Mennesket er ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham«.

Og vor Herre Jesus Kristus siger om Ægteskabets Hellighed og Ukrænkelighed: »Har I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde og sagde: »Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skal blive til ét Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke ad­skille.« Selv var vor Frelser Gæst ved Brylluppet i Kana, og aabenbarede der sin Herlighed, og hans Kærlighed til Menigheden er det kristelige Ægte­skabs høje og hellige Forbillede. Der­for skal I vide, at Ægtestanden er Gud tækkelig og af ham velsignet.

Udvis da som kristne Ægtefolk al god Troskab imod hinanden, baade i gode Dage og under de Byrder, som Gud for Syndens Skyld har lagt paa Menneskelivet ogsaa i Ægtestanden; og læg eder under eders daglige Samliv Skriftens Formaning og Trøst paa Sinde, naar det hedder: »Sig altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herre Jesu Kristi Navn«. - »Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle Ting eders Be­gæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse! Og Guds Fred, som overgaar al For­stand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.« - Bær hverandres Byrder og opfyld saaledes Kristi Lov! - »Ifør eder som Guds udvalgte, hellige og el­skede inderlig Barmhjertighed, God­hed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, saa I bærer over med hverandre, og tilgiver hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I! Men over alt dette skal I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.«

Men dersom Herren ikke bygger Huset, arbejder Bygningsmændene forgæves. Derfor vil vi bede Gud om Velsignelse over eder og sige af Hjertet:

Kære himmelske Fader! Giv denne Brudgom og Brud Naade, Lykke og Velsignelse baade til Sjæl og Le­geme. Giv dem at elske hinanden med trofast Kærlighed og at tjene dig oprigtig i alle Ting, saa at de maa leve som dine kære Børn, og engang samles hos dig i de evige Boliger!”

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner