« Tilbage til søgeresultaterne
„Kvindernes Bygning”
Tale paa Vers, holdt ved Festen i Rønne.
Prinsesse, „Kvindernes Bygning”
som Tornerose sov i Mismods skumle Tykning
i Tvivlens Tjørneskov, -
en Heks, det gustne Overlæg,
den graa Nødvendighed,
dvalebandt den Skønne,
mens Aar og Dage gled.
Da tænkte danske Kvinder:
Vi bygger i vort Land
Haand i Haand med Søstersind
vort Hus, saa godt vi kan.
Vi ejer ikke Penge,
- naar har vel Kvinder dem? -
men Hænders Flid og Villiers Ild
skal rejse os et Hjem.
Trods Modstands stingende Tjørne,
de kækt sig rydded Grund,
og lyst sig hæved Huset
paa Vang ved Sø og Sund, -
kun Bindingsværk var Muren,
og Taget lagt af Straa,
men lunt bag klare Ruder
laa hundred Kamre smaa.
Mod alle Verdenshjørner
- Mols, Skagen, Fanø, Møen -
stod fikse smaa Karnapper
med Udsigt over Søen.
Bornholm fik sig et Vagttaarn
paa Klippen, stolt og frit, -
- der bor et Folk derinde
støbt som Taarnet i Granit.
Dansk Kvindesamfunds Bygning
blev rejst ved Livets Magt,
og tusind varme Hjerter
har Sten til Huset bragt.
Murskeen ej vi slipper,
her maa langt mere til, -
dog Evnen, véd vi vokser
hos den, som tror og vil.
Men, se, vort levende Samfund,
i Arbejd vokset frem,
fortjener nu at eje
sit eget ydre Hjem, -
saa ned med alle Hekse,
lad os faa Kransen hejst,
faa Tornerose vækket
og Kvindernes Bygning rejst!
C. M.
