« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: Johanne Ankjær, Anna Ellert

« Se emneord

Dansk Kvindesamfunds 9. Distrikt afholdt sit Aarsmøde i Kolding d. 3.- 4. Marts. Mødet var ordnet saaledes, at vi kunde have et godt 2 Da­ges Samvær uden urimelig store Ud­gifter eller Anstrængelser, idet der af den gæstfri Koldingkreds var sør­get for gratis Indkvartering til to Delegerede fra hver af Distriktets 14 Kredse. Alle Møderne afholdtes i Højskolehjemmets hyggelige Loka­ler, der yderligere var udsmykket med Blomster, Flag og Laurbærtræer. De offentlige Møder ved Gyrithe Lemche og cand. phil. Helene Berg, var stærkt besøgte af Folk fra Land og By. Vi havde den Ære og Glæde at have Helene Berg iblandt os begge Dage og vore Forhandlinger var baade livlige og righoldige. Hvad der mest optog Sindene var det offentli­ge Møde med Diskussionen om tvun­gen eller, frivillig Undervisning for Ungdommen efter Konfirmationen, indledet af Reservelæge Bodil Hjort, der er Formd. for Brejning Kr. Der deltog mange; ogsaa af de nye Kred­se, i denne Forhandling ved det offentl. Møde - og næste Formiddag ved Forhandlingsmødet, hvor vi hav­de det paa Dagsordenen, gik det ligesaa livligt. - Der blev ogsaa affattet en Svarskrivelse til Horsens Kredsen gaaende ud paa, at Formændene øn­skede foreløbig at stille sig afventende i dette Spørgsmaal. Denne blev underskrevet af de fleste tilstedeværende Formænd. - Enkelte smaa Pauser blev udnyttet til at sælge Lodsedler. Der var nemlig blevet skænket os nogle Gaver til Bortlod­ning for at hjælpe tal at dække de uundgaaelige Udgifter, der følger med Arbejdet.  Den første Dags Aften drak vi The sammen, og gjorde Be­kendtskab med Formændene for de nyoprettede Kredse. Næste Dag var vi fuldt optaget ligefra om Morge­nen Kl. 9, da vi sang Morgensang, og til den sene Aften, da vi var saa aandelig forsynede, at vi ikke evnede mere end et: Tak for disse Dage og paa Gensyn!

Johanne Ankjær.

 

Holstebro

Kredsen afholdt den ordinære aarlige Generalforsamling d. 11. Febr. Til Dirigent valgtes Fru Nielsen. Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar. Der var afholdt Foredrag af Fru Thit Jensen Fenger, Højskoleforstan­der Elbæk, Folketingsmd. I. C. Chri­stensen,

Dr. N. C. Starcke. Endvidere var der afholdt 6 Foredrag om Sam­fundslære med forskellige Talere fra Herning, Struer og Holstebro.

Foruden Styrelses- og Medlems­møder har der været afholdt et Møde med Repræsentanter fra de øvrige Kredse i Distriktet, hvor fælles Inter­esser drøftedes. - Til Styrelse genvalgtes: Damerne Wium, Wille, Fil­skov og Hansen. Suppleanter: Da­merne Randlev og Jensen. - Til For­mand valgtes Frk. Filskov, der til­lige er Distriktsformand. - Det ved­toges endelig for næste Aar at afhol­de maanedlige Medlemsmøder, samt at rette en Henvendelse til de poli­tiske Vælgerforeninger angaaende Byraadsvalget.

Den 29. Marts 1913.

Anna Ellert,

Sekretær.