« Tilbage til søgeresultaterne
Svar fra Landbohøjskolen
paa Dansk Kvindesamfunds Andragende om udvidet Undervisning i Husholdningslære paa Landbohøjskolen foreligger nu og lyder:
»I Overensstemmelse med det i Dansk Kvindesamfunds Skrivelse af 16de Maj til Kommissionen for Revisionen af Landbohøjskolens Undervisningsplan udtalte Ønske, har jeg fremlagt Skrivelsen i Kommissionens sidst afholdte Møde.
Kommissionen var alt under sine tidligere Forhandlinger og ved Eftersynet af Højskolens Lokaler, kommet til den Erkendelse, at Lokalerne paa flere Omraader langt fra vare tilstrækkelige til at kunne tillade en saa stærk Udvidelse af de Landbrugsstuderendes praktiske og pædagogiske Øvelser, som maatte anses for absolut ønskelig, og Kommissionen var derfor ganske paa det rene med, at Oprettelse af en 6te Afdeling ved Højskolen under de nuværende Forhold absolut ikke lod sig gennemføre.
Jeg beklager derfor at maatte meddele Dansk Kvindesamfund, at dets Ønske om, at der maa blive givet Husholdningsstudiet en med Landbrugsstudiet sideordnet Plads ikke kan anbefales af Kommissionen.
Det skal derimod vedblivende være Højskolen en Glæde i saa vidt Omfang som Forholdene tillader det, at give Kvinderne Adgang til at deltage i Undervisningen i Grundvidenskaberne ved Skolen.«
Ærbødigst