« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesstyrelsesvalget
Inden disse Linier læses, er Valget foretaget; men derfor er der alligevel Grund til at tænke over Resultatet, saa Landboernes Ønske om fyldigere Repræsentation ikke mere kan misforstaas i saa høj Grad, som Gerda Skovmand Jørgensen gør det.
Naar G. S. J. skriver, at det er bedre med en Bybo, der har Føling med Landet end med en Landbo, der ikke har det, saa er dette jo i den Grad soleklart, at man blot undres over, hun mener at behøve Paavisningen deraf overfor Medlemmer af Dansk Kvindesamfund. - Fællesstyrelsen er god, som den er, men bedre vilde den blive, om flere havde Føling med Landet, og bedst, mener jeg, om disse med den nødvendige „Føling” tillige selv var Landboere. G. S. J. skriver, at der bor mange Mennesker paa Landet, som ikke har Føling med Landboere. Kan gerne være; men jeg fatter ikke, hvorfor man ikke kan lade dem ude af Betragtning i denne Forbindelse og saa søge Fællesstyrelsesmedlemmerne blandt dem, der har Føling med Landet; thi dem giver G. S. J. vel ogsaa en lille Plads for? Der er baade i By og paa Land nogle, der har Føling med Landet, og nogle, der ikke har det; men den Kendsgerning rokker ikke en Smule ved Betimeligheden af Ønsket om Landsbyemner til Fællesstyrelsen. Det at have Føling med Landet og bo paa Landet (helst ogsaa født og vokset op der), det maa dog let kunne forenes med almindelige Kvalificationer til eventuel Indtrædelse i Fællesstyrelsen; men G. S. J. er i den. Grad beskeden, at hun ikke mener, det Tilfælde ret ofte findes.
G. S. J. fremhæver meget ulogisk, at Styrelsesmedlemmerne maa kunne komme til Møderne i København; men jeg forstaar ikke, hvordan hun kan føre den Omstændighed frem som Bevis paa, at det altsaa skal være Bymedlemmer, der rejser. Deltagere fra Aalborg og Lemvig f. Eks. har da nok mere besværligt ved at komme til Hovedstaden end f. Eks. Medlemmer fra en af de mange sjællandske, fynsk og sydøstjydske Land-Kredse!
At det skulde være et Magtspørgsmaal for den enkelte Kreds smager for meget af Snæversynethed og Ufordragelighed. G. S. J spørger (mig?) om en Kreds ikke kan arbejde lige saa godt uden at have en Repræsentant i Fællesstyrelsen som ved at have en. Jo, naturligvis, ellers ser det galt ud, da der vil blive omkring hundrede Gange saa mange uden som med. Derimod mener jeg, det vilde styrke Landkredsene meget, om der var mindst to rene Landbomedlemmer i Styrelsen, I alle andre Sammenslutninger regner man med Forskellen paa By og Land. Kunde den forskel ikke udjævnes og udnyttes til Kvindesagens Gavn og Glæde? Det alene er min og ligesindedes Tanke med at bede om fyldigere Repræsentation.
Kerte, d. 4. Juni 1913.