« Tilbage til søgeresultaterne
Fru Marie Rovsing
Den 25. September i Aar var det 25 Aar siden, at en af Kvindesagens ældste og ivrigste Forkæmpere her hjemme, Fru Marie Rovsing, døde 73 Aar gammel. Fra 1883 til 1887 var hun Dansk Kvindesamfunds Formand, men den af Dansk Kvindesamfunds Virksomheder, hendes Navn fornemmelig er knyttet til, er Arbejdet for at bryde Kvindeerhvervet nye Baner paa Haandværkets Omraade. Det er ikke for meget at sige, at saa længe hun levede, var hun Sjælen i dette Arbejde, altid rede til at bringe Ofre baade af Penge, Tid og Kræfter. Da Sagen mødte Vanskeligheder hos de københavnske Haandværkere, gik hun i sit sidste Leveaar fra Dør til Dør hos disse og bad dem indtrængende om at antage kvindelige Haandværkerlærlinge. Saa kom Døden brat og afsluttede hendes utrættelige Virksomhed, men selve Sagen var ikke dermed ihjelslaaet. Af sine efterladte Midler havde hun bestemt 400 Kr. som Hjælp til Oprettelsen af en kvindelig Haandværkerskole, og Dansk Kvindesamfunds Styrelse, som paa det Tidspunkt havde opgivet Haabet om en saadan Skole, bestemte, at de 400 Kr. skulde henlægges som Grundfond for et Legat, som skulde bære Navnet: Fru Marie Rovsing, født Schacks Mindelegat for Kvinders haandværksmæssige Uddannelse. Kapitalen forøgedes ved en Indsamling indenfor Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Læseforening.
Mange af vore kvindelige Haandværkere staar i Gæld til Fru Rovsings Minde for Hjælp under Læretidens trange Kaar; og naar Dør efter Dør ind til Haandværkets mandlige Enemærker i de forløbne Aar er blevne sprængte af Kvinder, saa skyldes det ikke mindst den Kvinde, om hvem en af Kvindesagens Venner for 25 Aar siden skrev: „Hendes Tro paa Kvindesagen var ikke isprængt med Tvivl, hendes Begejstring var saa frisk, at den gjorde de unge til Skamme, og den Trofasthed, hvormed hun i sit lange Liv arbejdede for den, det Billed, hun gav af en Alderdom, der ikke var det samme som Sløvhed, Opgivelse og Kulde, det er den bedste Arv, hun har efterladt sine unge Venner."
Vi vil haabe, at disse „unge Venner", af hvem mange nu er modne, selvstændige Kvinder, ikke vil tillade, at Marie Rovsing Navn udslettes i Eftertidens Erindring, men gøre deres til, at det Legat, der var tænkt at skulle staa som et Mindesmærke for hende gennem Tiderne, stadig maa opretholdes og vedblive at virke efter sin Stifters Bestemmelse til Støtte og Uddannelse for vordende kvindelige Haandværkere.
