« Tilbage til søgeresultaterne

Fru Marie Rovsing

« Se emneord

Den 25. September i Aar var det 25 Aar siden, at en af Kvin­desagens ældste og ivrigste For­kæmpere her hjemme, Fru Ma­rie Rovsing, døde 73 Aar gammel. Fra 1883 til 1887 var hun Dansk Kvindesamfunds Formand, men den af Dansk Kvindesamfunds Virksomheder, hendes Navn for­nemmelig er knyttet til, er Ar­bejdet for at bryde Kvindeerhver­vet nye Baner paa Haandværkets Omraade. Det er ikke for meget at sige, at saa længe hun leve­de, var hun Sjælen i dette Ar­bejde, altid rede til at bringe Ofre baade af Penge, Tid og Kræfter. Da Sagen mødte Van­skeligheder hos de københavn­ske Haandværkere, gik hun i sit sidste Leveaar fra Dør til Dør hos disse og bad dem indtræn­gende om at antage kvindelige Haandværkerlærlinge. Saa kom Døden brat og afsluttede hen­des utrættelige Virksomhed, men selve Sagen var ikke dermed ihjelslaaet. Af sine efterladte Midler havde hun bestemt 400 Kr. som Hjælp til Oprettelsen af en kvindelig Haandværkerskole, og Dansk Kvindesamfunds Sty­relse, som paa det Tidspunkt havde opgivet Haabet om en saadan Skole, bestemte, at de 400 Kr. skulde henlægges som Grund­fond for et Legat, som skulde bære Navnet: Fru Marie Rovsing, født Schacks Mindelegat for Kvinders haandværksmæssige Uddannelse. Kapitalen forøgedes ved en Indsamling indenfor Dansk Kvindesamfund og Kvin­delig Læseforening.

Mange af vore kvindelige Haandværkere staar i Gæld til Fru Rovsings Minde for Hjælp under Læretidens trange Kaar; og naar Dør efter Dør ind til Haandværkets mandlige Ene­mærker i de forløbne Aar er blevne sprængte af Kvinder, saa skyldes det ikke mindst den Kvinde, om hvem en af Kvinde­sagens Venner for 25 Aar siden skrev: „Hendes Tro paa Kvin­desagen var ikke isprængt med Tvivl, hendes Begejstring var saa frisk, at den gjorde de unge til Skamme, og den Trofasthed, hvormed hun i sit lange Liv ar­bejdede for den, det Billed, hun gav af en Alderdom, der ikke var det samme som Sløvhed, Opgivel­se og Kulde, det er den bedste Arv, hun har efterladt sine unge Venner."

Vi vil haabe, at disse „unge Venner", af hvem mange nu er modne, selvstændige Kvinder, ik­ke vil tillade, at Marie Rovsing Navn udslettes i Eftertidens Erindring, men gøre deres til, at det Legat, der var tænkt at skulle staa som et Mindesmær­ke for hende gennem Tiderne, stadig maa opretholdes og ved­blive at virke efter sin Stifters Bestemmelse til Støtte og Ud­dannelse for vordende kvindeli­ge Haandværkere.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder

Regioner