« Tilbage til søgeresultaterne
Vejle Forskoleseminarium
I Henhold til Meddelelse i Bladene er Pladsen som Forstander ved Vejle Forskoleseminarium bleven besat med forh. Skolebestyrer Elmquist.
Den eneste Statsseminarie-Forstanderplads i Danmark, der kan besættes med en Kvinde, er altsaa nu besat med en Mand.
Det Seminarium, hvor der udelukkende uddannes Lærerinder, der skal undervise Landets Smaabørn, skal altsaa vedblivende ledes af en Mand.
Vi henledte i vort sidste Nummer Opmærksomheden paa det Andragende, som D. K. i Anledning af dette Embedes Besættelse overbragte Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet, og vi kunde jo for saa vidt have indskrænket os til at fastslaa den Kendsgerning, at dette Andragende ikke har haft den forønskede Virkning. Men der er et Forhold ved denne Sag, der giver os Anledning til ogsaa at beskæftige os med Reversen af Medaillen.
Vi har bragt i Erfaring, at der som Ansøgere til Stillingen havde meldt sig ca. 30 Mænd og 2 - to - Kvinder. Selv om denne Kendsgerning efter Sagkyndiges Mening ikke skabte en saadan Situation, at Ministeren maatte anses for at være nødt til at vælge blandt de 30 Mænd, saa maa det dog - og skal villig indrømmes, at denne Mangel paa Kvinder blandt Ansøgere til Landets eneste for Kvinder aabne Seminarieembede ikke kan have overbevist Ministeren om, at det indenfor vor Lærerindestand ikke blot gælder om at faa Vejen aaben, men at man ogsaa har et godt Udvalg af Kræfter, der vil og tør betræde den.
Der har været gjort - gøres stadigt - et stort ugennyttigt Arbejde for at fælde gammel Fordom. Gang paa Gang kan vi her i Bladet oplyse om, hvorledes D. K. gør Fremstød - i Dag her, i Morgen der - for at sikre Kvinder fuld Ligestillethed i Samfundet. Ofte gøres dette Arbejde af Mennesker, hvis Tid er kostbar, hvis Kræfter paa anden Maade stærkt beslaglagte, og som ikke venter anden Belønning end at se, at det Rydningsværk, de udøver, bliver forstaaet af dem, det gøres for, og af hvem man turde vente, at de vilde gøre deres - langt lettere - Del af Arbejdet. Det forekommer os, at den danske Lærerindestand i dette særlige og i andre lignende Tilfælde har svigtet. Vi skal blot nævne det besynderlige Forhold, at af Ansøgere til ledige Inspektørembeder ved Københavns Skolevæsen, hvor Kvinder lønnes paa samme Vilkaar som Mænd, er Antallet af Kvinder som Regel ganske minimalt ved Siden af Antallet af Mænd. Ved Vejle Seminariet maa det stadig erindres, at Pladsen, som nævnt i vort sidste Nummer, lønnes mindre, naar den besættes med en Kvinde, men den er paa ingen Maade saa slet lønnet, at den af den Grund bør isoleres af Ansøgere. Det vilde ogsaa være noget i dansk Kvindesagshistorie helt nyt, om Kvinderne virkelig enedes om nogen Art af stiltiende eller paa anden Maade truffet Overenskomst om Boycotting dér, hvor de ikke lønnes paa samme Maade som Mænd.
Nu vilde den her fremdragne Mangel paa Ansøgningslyst jo være fuldkommen forstaaelig, om den virkelig bundede tillige i Mangel paa Ansøgningsberettigede, i Ordets egentlige Betydning, om Forholdet virkelig var dette, at der blandt alle Danmarks Lærerindekræfter fandtes højest to Kvinder, hvis Uddannelse, Evner og øvrige Forhold berettigede dem til, sammen med 30 Lærere, at søge Stillingen som Forstander paa Vejle Forskoleseminarium, om Forholdet virkelig vår dette, at der blandt Københavns Kommunelærerinder kun fandtes saa ganske faa, hvis Evner og Forhold berettigede dem til, at søge et ledigt Inspektørembede. Deri sunde Fornuft vil sige en, at dette ikke er - ikke kan være - Tilfældet
Grunden er efter vor Mening kun at søge et Sted: I Kvinders Mangel paa Selvtillid og Mod. I deres Frygt for „Ansvaret" (som om dette blev mindre, naar man lader det ligge). I deres Hang til at trave lige ud uden at se opad eller til Siderne. I en vis Ugidelighed, og, i mange Tilfælde, i en malplaceret misforstaaet, overdreven „Samvittighedsfuldhed". Det være langt - meget langt - fra os at ville underkende Betydningen og Nødvendigheden af for ethvert Menneske at se og respektere sin egen Begrænsning, men vi er tilbøjelige til at hævde, at den Tilbageholdenhed, som har præget Danmarks/Lærerinder ved denne Lejlighed og københavnske Lærerinder ved andre Lejligheder, er Rester af gammel Skade, som hurtigst burde ekspederes derhen, hvor deres Ophav ved foretagsomme, interesserede og offervillige Menneskers møjsomme Arbejde er skrinlagt.
