« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindehjemmet i Læssøesgade
beder os oplyse om, at det atter staar overfor Nødvendigheden af at foretage en Udvidelse af Lokalerne.
Til Oktober Flyttedag vil derfor en 1ste Sal i Villabygningen (Læsøgade 6) bestaaende af 5 store Værelser og Udenomslejlighed, blive taget i Brug, væsentlig til Barneplejerskeelever og Funktionærer. Desuden vil der blive gjort Plads til Kvindehjemmets Sy- og Arbejdsstue, hvor det er Hensigten, saafremt Midler kan skaffes tilveje, at beskæftige flere Kvinder end tidligere ved Separation og Omsyning af Klæder.
De Kvinder, som man gennem Arbejdet paa denne Afdeling, linder egnede til at yde Hjælp med Lapning eller anden Gerning i mindre Hjem, vil man da om muligt henvise til at søge Arbejde hos de mange (Smaa-hjem). Smaafamilier, som jævnligt henvender sig til Kvindehjemmet om en eller, anden Kvinde til midlertig dig Hjælp i deres Hjem.
Ved den paatænkte Udvidelse vil der tillige blive indrettet endnu en haardt tiltrængt fælles Sovestue paa Gæsteafdelingen.
Paa det ved Kvindehjemmets Børneafdeling fra 1912 oprettede Kursus for Barneplejersker, er der uddannet 8 unge Piger. Fra November 1913 vil der aarligt kunne uddannes 12 Elever, seks ad Gangen. I Løbet af ½ Aar gives der Eleverne Lejlighed til at tage praktisk Del i Børnenes Pleje, Ernæring, Badning osv., desuden læres Tilskæring og Vask af Børnetøj samt Børnehavegerning. Gennem Foredrag oplyses Eleverne om Ernæringens og Barneplejens elementære Theori, ligesom der gives de unge Piger Lejlighed til at faa Indblik i Kvindehjemmets filantropiske Virksomhed, om de ønsker det.
Paa Børneafdelingen forplejes dagligt 50 Børn i Alderen fra 10 Dage til 6-7 Aar. Paa Systuen er der i 1912 udbetalt 500 Kr. i Løn til mindre arbejdsdygtige, men arbejdsvillige Kvinder.
Virksomheden i Læssøesgade trænger til Støtte af enhver, der har Interesse for social-filantropisk Arbejde.