« Tilbage til søgeresultaterne
Fru Redaktør Esther Carstensen
Den 30. September d. A. stod Fru Esther Carstensens Navn sidste Gang paa Kvinden og Samfundets Bagside som ansvarshavende Redaktør. Ingen af Kvinden og Samfundets skiftende Redaktører gennem de forløbne 28 Aar har haft en saa lang Virksomhed at kunne skue tilbage paa som Fru Esther Carstensen, og hun kan gøre det, om ikke med en Følelse af Tilfredsstillelse - ingen Følelse vilde ligge hendes beskedne og uselviske Natur fjernere - saa dog med en Følelse af god Samvittighed.
Kvinden og Samfundets gamle og i en vis Forstand fornemme Traditioner har under hendes Ledelse ikke tilsat noget af deres Glans; midt i Døgnets larmende og brogede Journalistik har Bladet tonet sit hvide, stilfærdige Flag, og uden Plet og Lyde gaar dette Flag i Dag over paa nye Hænder.
Fornemme Traditioner er dyre Herrer at tjene, - den Sandhed er maaske ikke altid gaaet tilstrækkelig op for dem, som til forskellig Tid har opkastet sig til Kritikere af Bladets økonomiske Ledelse. Kvinden og Samfundets Traditioner kræver førstehaands Stof af kvindesagligt Indhold uden partipolitisk Standpunkt, forbyder usund og forargelig Reklame og trykket Bladets Pris saa langt ned, at det kan være tilgængeligt for den fattigste i Samfundet. Til Trods for alle disse Vanskeligheder og til Trods for, at Bladet har mistet sit halve Statstilskud, har Fru Carstensen ført Kvinden og Samfundet med alle dets hæderværdige Traditioner ombord frelst gennem mere end fem Aar. Det har sikkert ikke under Sejladsen manglet paa Røster, som har villet friste hende til at smide noget af Lasten overbord - Kvinden og Samfundets Traditioner er jo ikke alle lige up to date - „Guldet ligger dig for din Fod,” siger Digteren, og der har sikkert ogsaa mere end én Gang ligget Guld for Fru Redaktør Esther Carstensens Fod, om hun havde kunnet bukke sig dybt nok for at faa det; men det har aldrig været hendes Sag. Hun foretrak at lade Kritiken gaa henover sit Hoved og nøjes med at være Redaktøren af et fattigt men uangribeligt Kvindeblad. For hende var Kvinden og Samfundet fra hendes første til hendes sidste Dag som Redaktør et kosteligt, betroet Gods, som hun én Gang skulde staa Dansk Kvindesamfund til Regnskab for.
Og naar nu for hende Regnskabets Dag er kommen, og hun indanker disse 5 Aars brydsomme og lidet lønnende Arbejde for Medlemmernes Dom, da vil sikkert Kvinden og Samfundets Læsere af et fuldt Hjerte godkende dette Arbejde, og den Taknemlighed, som allerede i Sommer paa Fællesmødet i Rønne flere Gange gav sig Udtryk, vil i Dag som med én Røst slutte sig til disse simple Takkelinier, og saaledes indfri noget af den Gæld, hvori vi staar til hende og til alle dem, som har baaret deres Del af Dagens Byrde frivillig og for intet.
Vi tager altsaa i Dag Afsked med Fru Redaktør Esther Carstensen, men vi vil haabe, at hendes kloge og besindige Røst ikke derfor vil forsvinde fra Bladets Spalter, men lyde jævnlig til os med den Klang af Ægthed og velovervejet Salighed, som er Fru Carstensens Styrke, ligesom vi i det hele taget vil haabe, at den lille trofaste Medarbejderskare, som har hjulpet hende gennem 5 Aar, ogsaa vil give den nye Redaktion sin Støtte og hjælpe den at bygge videre paa det sikre Grundlag, som Fru Carstensens forstandige Ledelse omsider har skabt for Dansk Kvindesamfunds gamle og ansete Blad.
