« Tilbage til søgeresultaterne
En Kvinde som Gartner
Ved Landevejen Syd for Aarhus ligger Gartneriet »Frederiksminde« i idylliske Omgivelser, indrammet af frodige Marker og med Udsigt til den nærliggende Marselisborg Skov. Dobbelt tiltalende tager det sig ud under en sollys Septemberdags klare Himmel.
Vi gaar gennem Haven, hvor hver Plet er udnyttet navnlig til Dyrkning af Blomster, som for Tiden straaler i Efteraarets brogede Farver; men hvad vi her ser, er dog kun at betragte som Udenværker. Midtpunktet i det hele er Havens tre store Drivhuse, hvori Gartneriets Grundlægger og Indehaver, Frk. Ingeborg Vestergaard, fører os ind. »Vil man være Blomstergartner i vor Tid, maa man have en Specialitet,« siger Frk. Vestergaard. Hendes Specialitet er langstilkede Roser og høje, kraftige Nelliker, og det er særlig disse Blomster, som opelskes og drives frem i de store Drivhuse.
Man forestiller sig maaske næppe, hvilket Arbejde, hvilken utrættelig Omhu der maa til for at frembringe saadanne Pragteksemplarer af Blomster, som man finder herinde. Knopper og Sideskud paa den enkelte Gren maa fjernes, efterhaanden som de kommer frem, for at den ene Blomst, som Stænglen ender med, kan komme til at udfolde sig i Kraft og Fylde.
Løvet maa værnes mod skadelige Snyltere ved skarpe Midler som Svovl og Nikotin. - Varme og Fugtighed maa nøje afpasses efter Planternes Behov. En eneste Forglemmelse i denne Retning kan ødelægge store Værdier.
Sjælen i denne Virksomhed, Frk. Vestergaard, er Datter af tidligere Borgmester i Aarhus, Konferensraad Vestergaard. Hun har lært Gartneriet først i Aarhus, senere paa Ringholm paa Sjælland og i København, ligesom hun ogsaa har tilbragt en kortere Tid i England for at gøre Studier der. Hendes Gartneri er det eneste i sit Slags i Jylland, og hun forhandler sine Blomster ikke alene til Byens Gartnere, men ogsaa til Gartnere i forskellige andre jydske Byer.
Nogen udlært Medhjælper har Frk. Vestergaard ikke, men hun beskæftiger for Tiden 4 Elever, hvoraf de 2 kvindelige. Disse sidste interesserer os i denne Forbindelse mest, og det er selvfølgelig en Tilfredsstillelse, at de faar den bedste Omtale for Nøjagtighed og Udholdenhed i Arbejdet. »Men, desværre,« siger Frk. Vestergaard, »det er ikke alle kvindelige Elever, som gør sig fortjent til hæderlig Omtale. Man faar ogsaa unge Damer, som mest har tænkt sig Virksomheden som et behageligt Pillearbejde - helst ledsaget af godt Vejr, og som ganske savner Forstaaelsen af, at det gælder om at være paa Færde tidlig og silde i mer eller mindre behageligt Vejr og om ikke at give tabt over for ensformigt og ofte strengt Arbejde.«
Frk. Vestergaard samler sin Redegørelse for sin Virksomheds Tilblivelse og Vækst i en beskeden Bemærkning om, at det forekommer hende, at det hele egentlig er gaaet af sig selv; men man forstaar, at Grunden til, »at det gaar af sig selv »er den utrættelige Energi og Paapasselighed, den Kærlighed netop til sit specielle Arbejde, som hun sidder inde med. Vi ønsker hende, at hendes Virksomhed paa dette Grundlag stadig maa udvikle sig i det samme smukke Spor, hvori der er begyndt.
Aarhus, i Septbr. 1913.
