« Tilbage til søgeresultaterne
Blev Folket spurgt?
Efter Folketingsvalget den 20. Maj udtalte nogle Blade sig paa følgende Maade: „Nu er Folket spurgt, og nu har det givet Svar!” Jeg maa tilstaa, at jeg syntes lidt underlig om denne Udtalelse. For det kan vel ikke være Meningen, at alle de, som ikke har Valgret, ikke hører til Folket. Alle de unge Mænd, som endnu ikke har naaet Valgretsalderen, de hører vel ogsaa med til det danske Folk. - Og alle danske Kvinder - hvor hører de hjemme? De hører vel ogsaa med til Folket, og det maaske til den Del, der ikke er mindst interesseret. Der staar nu en stor Skare af Kvinder, der med levende Sans følger Begivenhedernes Gang i vort Fædreland. Og vi synes, at det snart kunde være paa Tide, at vi fik vor Borgerret. Der er saa mange Spørgsmaal, der brænder i Sindene i vor Tid. Der er Skolespørgsmaal og der er Ædruelighedsspørgsmaalet. Der er Spørgsmaalet om vore kirkelige Forhold, som især er brændende i denne Tid, og som maaske snart trænger paa og vil have sin Løsning. Skal vi staa udenfor og se til, naar det altsammen ligger os saa inderligt paa Sinde? Nej, vi vil ogsaa nok have vort Ord med i Laget.
Og saa længe vi ikke har lige og almindelig Valgret i Danmark er Folket ikke bleven spurgt og har heller ikke givet Svar.