« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Sygeplejeraad
Denne Sygeplejerskernes udmærkede Forening, som stiftedes for 14 Aar siden - Somren 1899 - med det Formaal „at varetage Standens Interesser indadtil som udadtil”, bør kendes i vide Kredse, thi den staar som et ualmindelig smukt Eksempel paa, hvad Energi, Sammenhold og sagkyndig Ledelse formaar at udrette i Løbet af et forholdsvis kort Spand af Aar. Naar man tænker paa, at det kun er 14 Aar siden, at Sygeplejerskerne organiserede sig, og gennemgaar Rækken af de nyttige Foranstaltninger, som deres Forening i det Tidsrum har indført til Gavn for Standen snart indført til Gavn for Standen, snart for syge Mennesker i Almindelighed, saa maa man indrømme, at
Sygeplejestanden eller dens Ledere eller begge Parter har ikke ligget paa den lade Side siden Foreningen stiftedes.
Formand for Dansk Sygeplejeraad er siden 1899 Fru Henny Tscherning, f. Schultz, og det er under hendes kloge, dygtige Førerskab, at Foreningen har udviklet sig saa smukt Da Fru Tscherning havde været Sygeplejerske og Plejemoder paa Københavns Kommunehospital kunde man vel ogsaa vanskeligt have fundet nogen med større Saglighed og med Kendskab til det hele System med dets Mangler og Fordele. Tiden har da ogsaa vist, at man ikke tog fejl. Det Arbejde, som Fru Tscherning allerede har nedlagt i denne Sag, er saa stort, saa betydeligt, har sat saa bestemte Milepæle i Sygeplejesagens og Sygeplejerskens Udvikling her hjemme, at hendes Navn historisk vil være knyttet til Sygeplejens Udvikling i Danmark, fordi Kendsgerninger nu en Gang ikke kan udslettes. Hvad er det da for Kendsgerninger, der bedre end noget fortæller Dansk Sygeplejeraads Historie? Saa koncentreret som muligt skal jeg nu søge at gaa frem efter Aarene for at give Læserne et samlet Billede af, hvordan maalbevidst Stræben under kyndig Ledelse fører rask fremad.
Allerede i 1900 oprettedes det første Bureau for Sygepleje. Til at begynde med var det kun Timepleje, man praktiserede, men mærkelig nok har denne særdeles gode Form for Sygepleje endnu til Dato ikke funden den Jordbund her hjemme, som den i Virkeligheden fortjener. Derfor
maatte ogsaa D. S. R.s første Bureau for Timepleje hurtig forandres til overvejende at yde almindelig Dag- og Døgnpleje, da der var stærkest Efterspørgsel efter dette. I 1907 oprettes det andet Bureau; begge disse Bureauer er i København, derefter faar Aarhus Nr. 3 Bureau 1910, og endelig Odense Nr. 4 nu i 1913. Disse Bureauer beskæftiger tilsammen ca. 130 udannede Plejersker og er altsaa Steder, hvorfra Publikum skal være nogenlunde sikker paa at faa god Sygepleje, foruden at de er Hjem og Samlingssteder for D. S. R.s Sygeplejersker i Almindelighed.
I 1901 faar Foreningen sit eget Blad Tidsskrift for Sygepleje. Det indeholder gode saglige Artikler baade fra Ind- og Udlandet - overvejende skrevne af Læger og Sygeplejersker - desuden Foreningsmeddelelser og Annoncer. - Samme Aar 1901 oprettes en Sygekasse, som er statsanerkendt og i Forbindelse med denne, 1905, en Begravelseskasse. - 1902 begyndes Kursus i diætetisk Madlavning. - 1904 bygges Sygeplejerskernes Rekreationshjem i Vedbæk, hvor Sygeplejerskerne for en mindre Betaling kan tilbringe deres Ferier under mere end almindelig smukke og gode Forhold i den herlige Luft ved Kysten; dog modtages ogsaa andre Pensionærer, som trænger til Ferie i frisk Luft eller til Rekreation efter Sygdom. I 1911 indgives, paa Dansk Sygeplejeraads Initiativ, af forenede Sygeplejeinstitutioner i Landet til Justitsministeriet et Forslag til Lov om Sygeplejevirksomhedens Autorisation. Denne Sag staar dog endnu uafgjort hen. Men derimod startes i 1912 „Danske Sygeplejeforeningers Hjælpe- og Alderdomssparekasse”. Dette sker paa Initiativ af Dansk Sygeplejeraad og i Samarbejde med Det røde Kors - de samvirkende Menighedsplejer og Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København. Tanken om en saadan Institutions Oprettelse har i mange Aar beskæftiget Fru Tscherning, indtil hun nu havde den Glæde at se den træde ud i Livet. Principet i denne Alderdomssparekasse er „Hjælp til Selvhjælp”. Iøvrigt skal jeg ikke beskæftige mig med dens Regler eller nærmere Bestemmelser, kun fremhæve, at der herigennem er givet Sygeplejestanden en værdifuld Haandsrækning til Selvhjælp, som den ikke noksom maa være de Kvinder og Mænd taknemlig for, der paatog sig Udarbejdelsen af Planen. Særlig bør Takken rettes til deres egen Formand, fra hvem Idéen udgik.
Hermed er de vigtigste Begivenheder i Dansk Sygeplejeraads Historie nedskrevne, men indenfor denne Ramme ligger selvfølgelig atter et Utal af mindre Fremskridt. Foreningen har i Øjeblikket 1750 ordinære Medlemmer, 200 ekstraordinære og 82 bidragydende.
Medlemsmøder afholdes l Gang maanedlig i de 8 Vintermaaneder; ved disse holdes som oftest belærende Foredrag. Iøvrigt hjælper Foreningen efter bedste Evne sine Medlemmer med Raad og Vejledning og understøtter ganske enkeltvis gamle trængende Sygeplejersker, hvilken sidste Virksomhed desværre af Mangel paa Midler maa indskrænkes til det mindst mulige.
Som Førere for den humane Sygepleje her i Landet staar i Nutiden fortrinsvis de to store Foreninger Dansk Sygeplejeraad og Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København. Den sidste, som specielt tager sig af Landsygeplejen, er en halv Snes Aar yngre end
D. S. R., men begge gør de et stort og betydningsfuldt Arbejde saavel for Sygeplejestanden som for Befolkningen. Jeg vil udtale her, hvad jeg allerede adskillige Gange har udtalt, at det var ønskeligt, om disse to Foreninger med Tiden maatte smelte sammen saadan, at hele Landets Sygeplejesager varetoges af en, kun en Bestyrelse med forskellige Afdelinger. Der er ikke Tvivl om, at for et Land af Danmarks Størrelse vil en saadan Ordning være den mest formaalstjenlige og i administrativ Henseende den billigste ; - men dette er Fremtidsbetragtninger.
Kbhvn., d. 22. Oktbr. 1913.
