« Tilbage til søgeresultaterne
Redaktørskifte ved „Jus Suffragii.”
Paa Kongressen i Ungarn trak Martina Kramers sig tilbage som Redaktør af „Jus Suffragii”.
Dette Blad, der er den internationale Kvindevalgrets-Alliances Medlemsblad, blev stiftet i 1906, og den bekendte hollandske Journalist Martina Kramers har siden været dets forestaaende og offervillige Redaktør. Det var derfor højst ugerne, at man gav Slip paa hende, og den Tak-Adresse, som øjeblikkelig blev sat i Gang paa Kongressen, samlede paa en enkelt Formiddag et meget stort Antal Underskrifter. Det er at haabe, at Martina Kramers paa anden Maade vil lade Alliancen nyde godt af den store Indsigt i det internationale Arbejde, som hun har erhvervet sig gennem mange Aars utrættelig Virksomhed. - Martina Kramers har i denne Virksomhed faaet Venner, som altid vil huske hende.
Til Posten som hendes Efterfølger foreslog man fra Forsamlingen:
Rosika Schwimmer, Ungarn,
Th. Daugaard, Danmark,
Mary Sheepshanks, England,
Kate Schirmacher, Tyskland.
De Forhandlinger, der derefter førtes mellem Alliancens Hovedbestyrelse og Kandidaterne, endte med, at Mary Sheepshanks midlertidig paatog sig det med Redaktionen og Ledelsen af det internationale Hovedkontor forbundne Arbejde.
De Numre, der er udkomne under den nye Redaktion, er prægede af megen journalistisk Sans og Dygtighed., og det Vil uden Tvivl vise sig, at Alliancen atter her har været heldig og knyttet en værdifuld Arbejdskraft til sig
Vor nye internationale Redaktør, der er Datter af en engelsk Biskop, har i en længere Aarrække været Forstander paa et Collegium for unge Mænd og Kvinder. Hun er en fortræffelig Taler - saglig og agitatorisk - og har gennemrejst det halve Europa som Foredragsholder. Hun taler flere Sprog, om end hun ikke her kan maale sig med Martina Kramers, der forstaar og delvis taler elleve levende Sprog!
Det vakte hos en Del af Kongresdeltagerne nogen Uro, at Hovedstyrelsen bestemte, at vort internationale Hovedkvarter skulde opslaas i London, idet man frygtede, at dette da let i andre Lande vilde blive opfattet som hældende til den engelske „millitante Suffragetbevægelse”. - Naturligvis maa Alliancen ogsaa i denne Sag forholde sig fuldstændig neutral, og Redaktøren af „Jus Suffragii”, der iøvrigt er kendt som en Modstander af Suffragetbevægelsen, har da ogsaa indset dette og fortsætter i det tidligere Fodspor med at optage Nyheder og Beretninger fra baade militante og ikke-militante Sider uden paa nogen Maade at give nogen af Parterne Forrangen.
Vi anbefaler vore engelsk-læsende Medlemmer at abonnere paa „Jus Suffragii”. Det udkommer en Gang om Maaneden og koster 3,60 aarlig. - Abonnement tegnes hos: The International W. S. Alliance, Headquarters, Adam Street 7, Adelphi, London, - eller hos Th. Daugaard, Studiestræde 49, 2, Sal, København.