« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinde-Cyclebude
Det er blot underligt, at de ikke er kommen før. - - - København har længe haft Kvinde-Chauffører, Kvinde-Gadeskopudsere o. l., men først fornylig har 4 unge Piger slaaet ind i Budfaget”, og man ser dem cykle rundt „li’som en anden En”. Med denne Bemærkning endte forleden Dag en lille Stump af et Mands-Cyklebud sin Beretning, da han vilde fortælle os, at han havde mødt en af disse nye Kolleger.
I al Almindelighed kan man vel næppe anbefale Ungdommen at vælge sig denne Livsstilling, hvis største Mangel er den, at Udøverne intet - lærer. De unge Piger arbejder fra 9 til 6 og faar herfor
Kr. 12,00 om Ugen samt fri Uniform og Cykle.*) De er udelukkende beskæftigede med lettere Budtjeneste: Ombæring af Breve, Smaapakker, Inkassation o. s. v. De faar aldrig, saaledes som Mands-Budene, den saakaldte Rygbærer paa, bliver aldrig benyttede til Budtjeneste for Kaféer og Vinstuer og har i det hele taget Ordre til, saa snart de paa nogen Maade bliver forulempede i deres Arbejde da uopholdelig at forlade dette og melde det passerede til Direktionen for „Budcentralen”, der da i Fremtiden fritager dem for Tjeneste paa Steder, hvor man har misforstaaet Situationen.
Vi Danske er jo saa uhyre dannede, hvis ingen andre vil sige det om os, er vi ikke bange for selv at sætte det paa Tryk, saa der burde ikke være nogen Fare for, at disse „Banebrydere” faar andet at mærke end det Udslag af Dannelse, der bestaar i, at man respekterer enhver, der paa hæderlig Maade tjener til sit Livs Ophold, hvor beskedent dette end er.
Liska.
*) De unge Mænd arbejder fra 8-8 og faar Kr. 13,50 samt frit Udstyr.