« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Københavns Borgerrepræsentation
I Borgerrepræsentationens Møde Mandag den 3. Novbr. forhandledes bl.a. Spørgsmaalet om, hvorledes Loven om Understøttelse til Børn af Enker skal gennemføres i Praksis, naar den fra 1. Januar træder i Kraft.
Vi har allerede meddelt, at til Nimands-Udvalget angaaende dette Spørgsmaal blev der valgt et Flertal af Kvinder. Man kunde da have ventet, at Udvalget til Ordfører havde valgt en Kvinde, men enten det nu er fordi, at Kvinderne i Udvalget ikke har indset deres naturlige Adkomst til dette Hverv, eller fordi Partihensyn i dette Forhold Som i saa mange andre har sejret over den kvindelige Selvfølelse, saa havde Udvalget i Mandags betroet
Ordførerhvervet til en Mand. - Udvalget havde delt sig i et Flertal og et Mindretal. Det ses af Udvalgsbetænkningen, at Flertallet har sluttet sig til den af Magistraten foreslaaede midlertidige Ordning, at Lokaladministrationen lægges i Hænderne paa én dertil egnet Mand med et særligt Kontor, hvor Undersøgelserne af de enkelte Ansøgeres Kvalifikationer foretages ved det der ansatte Personale, og at den videre Bearbejdelse og Bedømmelse foretages i Centraladministrationen. Ligeledes har Flertallet ogsaa ment, at der skal nedsættes et Fællesudvalg bestaaende af Borgmesteren for 3. Afdeling og 2 Medlemmer af Borgerrepræsentationen, som direkte kunne deltage i Sagernes Behandling.
Mindretallet formente derimod, at man i saa vid Udstrækning som mulig skulde søge Samarbejde med Københavns Understøttelsesforening og fraraadede Nedsættelsen af ovennævnte Fællesudvalg, da man frygtede, det vilde hæmme Sagernes hurtige Fremme.
Flertalsindstillingen vedtoges. - Vi skal li det følgende Nummer af Kvinden og Samfundet komme nærmere ind paa selve Forhandlingen i Borgerrepræsentationen, blot skal vi med Hensyn til Flertallets Indstilling udtale vor Undren over, at det udtrykkelig siges i denne, at Lokaladministrationen skal lægges i Hænderne paa en dertil egnet Mand, thi selv om man i Øjeblikket ikke mener at kunne finde en dertil egnet Kvinde - hvad vi forøvrig ingenlunde føler os1 overbeviste om - bør det dog ikke paa Forhaand fastslaas, at denne Stilling fremtidig skal være forbeholdt en Mand.
Saa meget glædeligere er det, at baade Flertal og Mindretal har været enige om, at der ved Undersøgelsen og Tilsynet ogaa skal anvendes Kvinder. Tør vi tro, at man her kan spore Virkningen af en kvindelig Indflydelse indenfor Udvalget?