« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Udstilling i Assens
Assens-Kredsen har haft sine store Dage.
Den har haft en vellykket Udstilling i Dagene fra d. 31. Oktbr.- 2. Nvbr.
Oprindelig var Tanken kun at faa den vandrende Børneplejeudstilling hertil, men da man’ tvivlede om, at denne var tilstrækkelig til at fange Folks Opmærksomhed, besluttede man at medtage en Afdeling for kvindeligt Haandarbejde. Men efterhaanden tog den ene Plan den anden, og tilsidst, da Resultatet forelaa, fremstod en Udstilling, der ikke alene omfattede Børne-Sygepleje, men tillige alt kvindeligt Husflids-arbejde, et lille Udvalg af kvindelige Erhverv, samt et Fortids- og et Nutids Køkken.
Alene Husflidsafdelingen omfattede 600 Numre, og de mange sjældne, fine og kunstfærdige Haandarbejder og smukke udskaarne, malede og vævede Sager vakte de besøgendes Beundring.
Hvem havde vel anet, at der rundt i Hjemmene fandtes en saadan Rigdom af Skatte, alle vidnende om Kvindeflid og Taalmodighed!
Her var dejlige, gamle Hedebo- og Lyøsager, rigt udstyret med Traadværk, Baldyring og knyttede Fryndser, flere smukke Guld- og Sølvnakk huer, en Samling af Alterduge og Daabskjoler, af gamle fine kniplede, filerede og strikkede Sager, af syede Billeder (Gobelin- og Kunstsyning, samt Perlebroderier) m. m. - Morsom var en Samling gamle Navneklude.
En Afdeling med udenlandske Arbejder, kinesiske, japanesiske, indiske, russiske, amerikanske samt grønlandske Sager virkede ved sin brogede Mangfoldighed meget dekorativt.
Af moderne Haandarbejder var Hedebosyningen den fremherskende, men der fandtes tillige et rigt Udvalg af mange forskelligartede, smukke og sirligt syede ’hvide Broderier, en Samling nydelige Sofapuder og Kunstbroderier, samt en Afdeling for hjemmesyede Beklædningsgenstande, Bluseliv, Linned m. m.
Paa Grund af indskrænkede Pladsforhold var Afdelingen for kvindeligt Erhverv ikke saa omfattende, som den burde have været. Ca. 20 Erhvervsgrene var repræsenterede. Særlig bemærket blev nogle smukke Billedskærer- og Bogbinderarbejder, samt nogle nydelige, vævede Sager. Fra en kvindelig Landbrugers Bedrift var udstillet (Billeder og Diplomer, der vakte megen Opmærksomhed. Byen var repræsenteret ved Modepynt, Skræddersyning, Broderi, Cigararbejde samt Bogtryk.
De to Køkkeninteriører gjorde Lykke, særlig Fortidskøkkenet med aaben Skorsten, Kandeskab, Tintallerkener og andre gamle Sager morede Folk.
Afdelingen for Børne- og Sygepleje samlede stadig en interesseret Tilskuerkreds. Hertil var knyttet et oplysende Foredrag af en stedlig Læge, Dr. Poulsen.
Lørdag Aften holdt Skolekøkken-inspektrice Eline Hansen, København, for en stor Forsamling et meget interessant Foredrag over Emnet: Barnets Aarhundrede.
Søndag Aften var der humoristisk Oplæsning af Fru Jacobsen, Odense. Den vakte stor Begejstring.
Trods daarligt Vejr var Besøget udmærket, om Søndagen var der over 600 Mennesker, og vi haaber derfor, at denne Udstilling maa give vor lille Kreds forøgede Kræfter og rigere Udviklingsmuligheder.