« Tilbage til søgeresultaterne
Hvem? Hvor? Hvad?
Hvem er hun? - Hvor er hun? - Hvad er hun?
Efter Kultusministerens Udtalelse i Folketinget, som findes gengivet i »Kvinden og Samfundet«
Nr. 19 om, at Statens nyansatte Tilsynsførende med Husholdningsskoler, Hr. Kristen Kristensen, »har en kvindelig Medhjælper til den mere faglige Side af Tilsynet« - har ovenstaaende Spørgsmaal været stillet os til alle Tider og fra alle Sider.
»Hvem i hele Venden er hun?« spørger interesserede Medlemmer.
»Hvor er hun? Vi har ikke set noget til hende,« lyder det fra Forstandere paa Husholdningsskoler.
»Hvad er hun?« spørger den ene Husholdningslærerinde efter den anden, og der tilføjes: »Sikkert ikke en af Faget, de vilde ikke tænke paa at søge denne Post.«
I Ministeriet svares der »officielt ikke ansat«. Er det da en Hemmelighed, Ministeren har røbet?
Skulde vedkommende kvindelige Medhjælper læse disse Linier, beder vi hende være barmhjertig og melde sig. Vi skal med Glæde forestille hende for vore Læsere.
Men indtil videre maa vi i let Omskrivning og med Undskyldning til Chr. Winther Spørge:
.»Hvor tindrer nu den Stjerne? Hvor dølger sig den Skat?«