Dansk Vævning

Da Dørene sprængtes, og Kvinder­ne banede sig Vej til Arbejde, som før havde været utilgængeligt for dem, da var der et og andet kvinde­ligt Arbejde, som vi i Skyndingen, oversaa. Nu da vor almenmenneske­lige Brugbarhed længst er en fastslaaet Kendsgerning, nu har vi nok Raad til at kaste Blikket tilbage og se, om det ikke var til Gavn for Samfundet og for den enkelte, om en og anden Side af kvindeligt Er­hverv kom paa Hæderspladsen igen. Kontorstole kan være udmærkede - men naar en Vævestol kan bringe samme økonomiske Uafhængighed, er den dog at foretrække. En Storm er gaaet hen over Landet og har fejet de danske Kvinders Vævestole bort - en Storm kan sætte dem paa Plads igen.                         

For 70 Aar siden var her 20,000 Brugsvæve i Gang i Danmark - i Holbæk Amt alene 2000 - i Vendsyssel et lignende Tal - paa Born­holm var i 1837 endnu 1724 Husflidsvæve sat op.

I Aaret 1913 betalte Danmark for indførte Manufakturvarer 53 Millio­ner Kroner. De 12 Millioner Alen hjemmevævet tøj, som Aaret rundt blev rullet af Væven i danske Hjem, udgjorde en Del af vor Formue. Vi taler om at spare - hvor det er, er ikke godt at sige - men fortjene, det er et Ord, der har bedre Klang, og her er Penge at fortjene, - for nu er Hjulet løbet rundt, nu ser og forstaar vi, hvor langt smukkere vort gamle, nationale, holdbare Tøj er fremfor Maskinernes kosmopolitiske Masseproduktion - der ikke kan gi­ve sig Tid til at tage Hensyn til den enkelte Nations Smag, det særlige Lands Farver og Behov. En Væv i hver Kvindes Hjem - der er nok at gøre, naar vi blot faar Forretning i det. Forretning er nem­lig ikke mere, som det spøgefuldt blev kaldt paa et Møde om Vævesa­gen, et »uartigt« Ord, Forretning i Betydning af Fortjeneste er et godt og ærligt Ord, og de Kvinder, der nu vil tage Sagen op - vække og sprede Interessen derfor i stedse vi­dere Kredse, til Danmark fra Ska­gen til Gedser staar i Vævens Tegn, de er komne langt bort fra Ridder­tidens Jomfrubure - fra det kvindelige Haandarbejdes Sulteløn, - de fordrer Respekt for deres Arbejde, gode Kaar; - med rørende Taalmodighed har Foregangskvinderne paa dette Omraade ventet Aar ud og Aar ind, at Forstaaelsen skulde komme; som Thisbe paa det gamle slesvigske Rylakens Vægstykke var de ved at støde Sværdet i deres eget Bryst - at opgive Ævret. - Kunstnere og Haandværkere har nu eet, at her var noget, der kunde bruges, noget, der var bedre, end hvad der kom sydfra, passede os bedre, end hvad der kom nordfra - Pyramus lever! Og nu maa vi alle hjælpe med til den voks­ende Tilfredshed mellem Frembrin­ger og Forbruger. Kunde ikke Dansk Kvindesamfund, der gennem sine mange Kredse rækker til saa mange, tage ogsaa denne Sag paa sit Pro­gram. Den synes ubetydelig - men den rummer i sit Skød større Inter­esser, end det først ser ud til, - og de gaar alle i den ønskede Retning. Dansk Husflidsforening har nu taget Sagen op, men der er jo intet i Vejen for, at vi alle hjælper med, husker paa, at der er dansk Vævning til Udsmykning af vore Hjem, til Brug og Nytte, jo større Efterspørgsel, desto hurtigere løses Opgaven. Gode Mønstre, smukke, ægte Farver - kustnerisk Hjælp og Kritik - kvin­deligt Arbejde i Kvindens Haand in­denfor Hjemmets Døre - rigelig Løn for morsomt Arbejde. Kan det ikke fange de unge kvinders Interesse?