« Tilbage til søgeresultaterne
Grundlovssagen
Grundlovsforslaget sendtes den 5. Decbr. i Fællesudvalg. Dette kom til at bestaa af 30 Medlemmer, 15 af hver Ting. Udvalget har konstitueret sig med Klaus Berntsen som Formand og Enevold Sørensen som Næstformand. Partierne er repræsenterede i Udvalget med følgende Tal: 10 Venstre, 8 Højre, 5 Socialdemokrater, 5 Radikale, l Frikonservativ og l uafhængig Venstre.
Dette Fællesudvalg er med en vis Ret blevet kaldt disse Dages grundlovgivende Rigsforsamling, og dog - hvilken himmelvid Forskel er der ikke paa denne Forsamling og den, som for 64 Aar siden vedtog Danmarks Riges Grundlov! Alle de Borgere, hvem Femtejuni-Grundloven skænkede Valgret og Valgbarhed, var repræsenterede i den grundlovgivende Rigsforsamling, alle var de medbestemmende om den Forfatning, de som politiske Borgere skulde virke under.
Saaledes var Junigrundlovens Aand.
Det Fællesudvalg, som nu træder i den grundlovgivende Rigsforsamlings Sted og skal udarbejde den nye Forfatnings Rammer, tæller ikke en eneste Repræsentant for den Klasse af Borgere,
som dog vil komme til at udgøre Vælgerfolkets Flertal i Fremtiden, nemlig Kvinderne.
Paa Constantin Hansens bekendte Billede af den grundlovgivende Rigsforsamling sidder Kvinderne oppe paa Galleriet som Tilskuere ved Grundlovsværket. - 64 Aar har ikke forandret en Tøddel ved Situationen, og dog har disse Aar forrykket Forholdet mellem Mand og Kvinde saaledes, at de nu næsten paa ethvert af Samfundets Omraader arbejder Side om Side, saaledes, at Kvinder Gang paa Gang har formaaet skønt udelukkede fra Lovgivningsarbejdet at sætte deres Præg paa dette Arbejde, saaledes, at man lige op til de sidste Dage har paakaldt Kvinders Hjælp ved at afæske Dansk Kvindesamfund dets Mening baade om Familieret og Strafferet. Men naar den Forfatning skal skrives, som skal danne Rammen om Mænds og Kvinders politiske Samstyre, - da holdes Kvinderne udenfor, da tilbydes der dem den Gamle Plads paa Galleriet. - Og hvorfor? - Fordi der ikke i hele Danmarks Rige findes den Politiker, som har Mandsmod og Hjerte til at erklære:„ Dette har aldrig i sine Dage været Junigrundlovens Aand, det er Reaktionens Aand, det er Enevældens Aand. - Vi maa give Kvinderne den samme Adgang til at forhandle med os paa lige Fod om den nye Forfatning, som Enevældens Magthavere i sin Tid gav vore Fædre.”
Og dog - har vi ikke for faa Aar siden hørt en Politiker indrømme os, at saaledes burde det være? - Har vi ikke modtaget en Politikers Haandtryk paa, at saaledes skulde det blive? -
Fare hen! fare hen! - synger Vinden. - Ordene for hen, - Løfterne for hen - Ministeriet for hen, - men Dansk Kvindesamfunds Kendelse i denne Sag staar endnu ved Magt: „En Forfatning, som skrives uden Kvinders Medvirken er aldrig skreven i Junigrundlovens Aand, i den lige og almindelige Valgrets Aand, den er skreven i Enevældens Aand, Mændenes Enevældes.”
