« Tilbage til søgeresultaterne
En af de første
Telegrafen bragte Søndag den 30. November Bud fra Kristiania om, at Fru Hedevig Rosing var død i en Alder af 86 ½ Aar.
Hun var en ualmindelig tiltalende Personlighed, et elskeligt Menneske og dertil i Besiddelse af den Dygtighed, der tager Initiativ og bryder ny Vej.
Fru Rosing var født i Horsens; som ganske ung blev hun Privatlærerinde, men i Slutningen af Halvtredserne henvendte hun sig til Inspektøren ved Københavns Folkeskoler, Fattigskolen kaldtes det den Gang, med Anmodning om at faa Ansættelse som Lærerinde. Hun fik der det Svar, at Kvinder ikke anvendtes til Undervisning i boglige Fag. Samme Inspektør blev kort derefter Kultusminister og anordnede straks en Eksamensprøve for Lærerinder, og Hedevig Rosing var blandt de 4 første, der underkastede sig Prøven og blev nu Lærerinde i „Fattigskolen”.
1865 giftede hun sig imidlertid med sin Fætter Anton Rosing, og drog med ham til Norge, hvor den begavede dygtige Mand var Lærer ved Landbrugsskolen i Aas. Kun to Aar varede dette Ægteskab, Rosing døde, og Fru Hedevig vendte atter tilbage til Undervisningen, denne Gang til Kristiania Folkeskoler. Fra den Tid skriver sig hendes udmærkede ABC, „Barnets første Bog”, der er udkommet i ca. 200,000 Eksemplarer, samt „Vejledning ved Undervisning i Læsning og Skrivning efter Lyd- og Stavemetoden”, den var banebrydende for den ny Undervisningsform for Smaabørn; begge disse Bøger har været meget brugt, ogsaa i Danmark.
1872 gik hun imidlertid over til et nyt Virkefelt, nemlig Døvstummeundervisningen. Hun virkede først som Lærerinde ved Balchens Døveskole, senere oprettede hun selv en lille Skole for at faa Lejlighed til at praktisere de nyeste Fremskridt paa Undervisningsteknikens Omraade, Overgangen fra Tegn til Talemetoden. Skolen udvidedes og flyttedes til „Højen”, liggende i en stor Have nedenfor St. Hanshaugen. Fru Rosing styrede Skolen til 1895, da hun trak sig tilbage med Statspension, og da hun fyldte 80 Aar, fik hun Medaillen for Borgerdaad.
1885 var Fru R. eneste kvindeligt Medlem af den store Folkekommission med den senere Statsminister Steen som Formand. Hun har udgivet Bøger til Brug ved Undervisning i Døveskolen, hun har udgivet en Skildring, af sin Mands Liv og ligeledes af sin Faders, han var Præst i London i „Prisontiden”, desuden var hun Medarbejder ved Morgenbladet og flere andre Blade. Lige til det sidste var hun en ivrig Kvindesagsarbejder, virksomt Medlem af den norske Landskvindestemmeretsforening.
Dette Billede viser os Hedevig Rosing som et alsidig begavet Menneske, der har haft Indflydelse paa sin Samtid. Hendes mest velsignelsesrige Virksomhed falder dog i Skolen paa „Højen”, der var indrettet som Internat.
Selv havde hun ingen Børn; men hun var en Moder for alle de smaa og store døve Børn, der tyede til hende og hos hende fandt et lykkeligt godt Hjem. Paa ,,Højen” var man en stor Familie, der spistes ved samme Bord, man levede sammen med Børnene fra Morgen til Aften og skabte derved for de smaa Væsener en lykkelig Barndom.
Fru Rosing hang til det sidste med usigelig Kærlighed ved Danmark, og alle Danske, der i Kristiania kom i Berøring med hende, modtoges med stor Gæstfrihed i hendes hyggelige Hjem og gemmer Minder gode derfra.
