« Tilbage til søgeresultaterne
Plejebørnstilsyn
Svar til Fru Ellen Olsen.
Selvfølgelig kender jeg „Aalborg Børnehjælp”. Hvem her i Aalborg, naar man i det hele taget har Interesse for Børnepleje, kender ikke denne udmærkede Institution. Men da her jo kun har været Tale om det kommunale Plejebørnstilsyn og de kommunale Optagelseshjem, har jeg ikke ment at være berettiget til at blande den private Børneforsorg ind i Diskussionen her. At „Aalborg Børnehjælp” er stiftet paa Initiativ af Damer, der førte Tilsyn med Plejebørn, er, synes jeg, atter en Anbefaling for det ulønnede Tilsyns store interesse for Børnene.
Da jeg selv er en varm Beundrer af al privat Godgørenhed, ikke mindst for, hvad nævnte Ægtepar har udrettet og stadig udretter for fattige forsømte Børn, glæder det mig oprigtigt, at Fru Ellen Olsen har tavet til Orde og henledt Opmærksomheden ogsaa paa denne Side af Børneforsorg i Aalborg.
Aalborg, d. 2den Decbr. 1913.
Christine Jensen Storch.
Fra Odense.
Fru Jensen Storck spørger i sin Artikkel om Plejebørntilsynet efter de Byer, hvor det lønnede Tilsyn allerede er indført. Det var interessant at vide, hvor dette er, hvilke Erfaringer man der har gjort, og hvilket Resultat man er kommet til. Kunde vore Kredse ikke være os behjælpelig med at forhøre, om lønnet Tilsyn findes noget Steds paa deres Egn og da lade „Kvinden og Samfundet” det vide.
Det kan maaske interessere Læserne at høre, at Odense Kommune paa flere Omraader følger Princippet: lønnet Tilsyn.
Odense Byraads Fattigudvalg har siden 1906 haft en fast Undersøger i Fattigsager paa en aarlig Løn af 1000-1200 Kr. Pladsen har hidtil været besat med en Kvinde - det bør den ogsaa fremdeles være - og der har været almindelig Tilfredshed med hendes Arbejde. Hun er nu død, og Pladsen opslaaet paany, hvilket viser, at man ikke her mener at kunne undvære det lønnede Tilsyn. Odense Hjælpekasses Bestyrelse paatænker en lignende Ordning, hvor selve Undersøgelsen af de hjælpekassesøgendes Forhold bliver udført af lønnet Tilsyn.
Derimod er Tilsynet med Plejebørn her lagt i frivillige Hænder. Byraadet har overdraget dette Tilsyn til „Præmieselskabet for Plejemødre”, der lader det udføre af 18 frivillige Forstanderinder.
Ved Siden heraf findes en privat Forening, „Børnenes Pleje”, der udfører et stort og omfattende Arbejde for Børnenes Vel. Og da denne Forenings Rammer gaar ikke saa lidt udenfor det almindelige Børnetilsyn, mener jeg, det vil kunne interessere „Kvinden og Samfundet” s Læsere at høre lidt nærmere, derom.
Foreningen har 3 Opgaver: A. Anbringelse af og Tilsyn med Plejebørn i gode Plejehjem baade i By og paa Land. - B. Arbejdet for ulykkeligt stillede Børn. I de10 Aar, Selskabet har bestaaet, er der indgaaet over 800 Anmeldelser om Børn, der af en eller anden Grund maa kaldes ulykkeligt stillede. Denne Afdeling af Selskabet har i disse 10 Aar gennem 24 Kredsforstanderinder uddelt 5,579 Kr. 37 Øre i Form af Klæder, Sengetøj, Mælk m. m. - C. a) Foreningen har 1907 oprettet et „Optagelsehjem for spæde Børn”, hvor disse kan blive - under fast Lægetilsyn - til et godt Plejehjem er fundet. - C. b) Samme Aar blev der oprettet et Optagelses-hjem, kaldet „Børnehusly”, for Børn, der trænger til Tilsyn og Pleje under Forældrenes Sygdom. - Endvidere har Foreningen ogsaa taget Initiativet til Oprettelsen af et Fritidshjem for Drenge. Foreningen har baade Stats- og Kommunetilskud. Sidste Aar balancerede Regnskabet med ca. 19,000 Kr.
Kristelig Forening for vildfarne Børn har et „Børneherberg”. Methodisterne har ét og faar snart
2 Børnehjem.
Det store Arbejde, som disse Foreninger udfører - ved Siden af andre Foreninger, Værgeraadet, forsk. velgørende Selskaber osv. - viser tilfulde, at der er Trang til et godt Tilsyn med Børn, og hvor det private Initiativ ikke evner dette, maa Kommunen vise sig sin Opgave voksen ved Oprettelsen af Optagelseshjem, Børnehjem osv. - Det skal kun lige bemærkes, at Odense Kommune har et stort, moderne Børnehjem med egen Forstander, egen Bygning noget udenfor Byen uden nogen Forbindelse med Fattiggaarden.
Men et Hjem for spæde Børn og et Optagelseshjem mangler endnu. Derfor maa vi paaskønne, at det private Initiativ har kunnet evne begge disse to Ting og saaledes vist Vejen, der maa gaaes.
Det gælder om at faa det gode Tilsyn. Om dette faas bedst ved lønnet eller ulønnet Hjælp, er lidt vanskeligt at sige, saa længe man ingen Erfaring har for det lønnede. Det frivillige Tilsyn kan være særdeles godt, - men ogsaa ganske illusorisk.
Og man skulde jo tro, at har en Mand eller Kvinde den Interesse og Kærlighed til Sagen, der i første Række er nødvendig, saa vil denne dog ikke formindskes, fordi vedkommende faar Løn for sit Arbejde og dermed mere Tid til at isætte sig ind i hvert enkelt Tilfælde. Sandsynligvis vil ogsaa et Menneske, der har dette til sin Livsgerning, faa mere Overblik over Sagen i Almindelighed og derigennem kunne bedømme Forholdene mere ensartet og optræde med større Myndighed end de besøgende Damer. Men selvfølgelig, det er Personligheden, det kommer an paa. En god Udannelse - hjemme eller ude - og en varm Interesse, det er de to Faktorer, der er nødvendige for et virkelig godt Tilsyn.
M. Riising Rasmussen.
