« Tilbage til søgeresultaterne
Børnebøger
Af al den ,,Børnelitteratur”, som vore to store Forlag: Hagerup og G. B. N. F. i Aar Som tidligere byder de hungrige Barnesind, har vi faaet tilsendt:
Brasiliens Urskove, af Mr. Egan, amerikansk Minister i København. Bogen, der udkom i Fjor i en meget smuk Udstyrelse, foreligger i Aar til en meget billigere Pris og er saaledes nu tilgængelig for en Del Smaafolk, som ellers maatte give Afkald paa disse fængslende Historier fra det fremmede underfulde Land.
De blaa Løver af Anders Eriksholm er en „Tip-Top” Spejderfortælling. En blaa Diamant forsvinder under en Ildebrand, og Spejderne sætter sig for at opklare Mysteriet. Mere behøver man næppe at sige for at skaffe alle Spejderforældre en urolig Tilværelse, indtil „de blaa Løver” er sat paa Listen over Juleindkøb.
Rasmus Spejder: Fortælling fra Krigen 1850 og Fortsættelse af de meget omtalte Bøger „Rasmus Rodskov” og „Rasmus Spion”, paa hvilke Niels K. Kristensen har skaffet sig et udmærket Navn som Forfatter for Ungdommen. Han har en farlig Konkurrent i Dr. Gudmund Schutte, der i Heltebogen om Bojerik og hans Mænd grundigt og fængslende fortæller om det ældste Afsnit af Danmarks Historie, nemlig Himmerboernes navnkundige Tog til Rom for 2000 Aar siden. Her er farverige og spændende Optrin og fortræffelige Illustrationer, deriblandt det allerældste Danmarkskort, som her for første Gang offentliggøres. Naar vi tilsidst nævner Holger Rosenbergs underholdende Bog om „Drengen, der vilde erobre Siam” (den er ovenikøbet sand) maa de glimrende Gengivelser efter gamle Kobberstik, har vi givet en net lille Prøve af hvad Aarets mandlige Børnebogsforfattere lægger i Ungdommens ivrigt fremstrakte Hænder.
Lad os saa vende os til de kvindelige Forf., der særlig søger at faa Ungdommen i Tale.
Først er der Julebogen for Børn, udgivet af Anna Erslev og Laura Kieler med vanlig Smag og Dygtighed,
Britta Tang vil med „Børnene paa Ulriksborg” skaffe sig mange Læsere. Forsideillustrationen forestiller selve „den hvide Grevinde”, Herregaardsaanden, og hvem lyster det ikke efter en saadan Optakt at granske videre de mange Sider, der fornøjeligt og kønt fortæller om Børnene, de smaa „Graaers” Liv og Færden paa en gammel Herregaard.
I Automobil hedder en Bog af Anna Erslev med underholdende smaa Fortællinger, der navnlig vil „gøre sig” som Højtlæsning.
Den tyske „Børnebogsforfatter” Johanne Spyri har i E. Smyth-Hansen og Augusta Fenger fundet gode Oversætterinder. Hendes Bøger om „Else og hendes Venner”, der er en hel Skala af Barneglæder og Barnesorger, og om „Heidi”, der „faar Brug for hvad hun har lært”, vil med deres gode, smukke Fantasi udvide den Læsekreds, hun alt har vundet sig. - Børn er Børn, hvor de saa end vokser op - og den, der kan spille saa kønt paa deres bløde Barnesinds Strengt som Johanne Spyri, bliver hurtig international.
Olga Ott har skrevet en Bog om Backfischen: „Grethes Dagbog”. Den er her som i hendes Skuespil „Lille Eva” Tilløb til en god Skildring af et Pigebarn i Lømmelalderen, men ogsaa dette Arbejde skæmmes af Brist paa Evnen til at fastholde denne lille vanskelige Person. Der er Steder, hvor man har Grethe tæt ind paa sig, faar Lyst til at svare hende paa lidt af hendes Sludder, men den næste Sætning gør hende pludselig fjern for os, flytter hende hen i et Plan, hvor Forf. ikke før har givet hende Betingelser for at færdes. Forf.s specielle og interessante Evne paa dette Felt bør ved fortsat Dyrkning skærpes noget mere.
Blandt de Tegnere, der i Aar har illustreret Børnebøgerne, skal særlig fremhæves Povl Steffensen, Hansen-Rejstrup, Rasmus Christiansen, AIfred Schmidt, Helweg-Kinck o. m. a. Den, der illustrerer, har jo sin store Andel i en Børnebogs Succes, og Opgaven er gennemgaaende godt løst, - men hvorfor illustreres disse Bøger saa at sige alle af Mænd. Magter vore Kvinde-Illustratorer ikke dette?