« Tilbage til søgeresultaterne
Janushovedet
Vi har tidligere her i Bladet haft Lejlighed til at paavise, hvorledes et bestemt Dagblad kunde erklære sig for Tilhænger af Kvinders fulde borgerlige Ligestilling med Mænd og paa samme Tid i sine Spalter rendyrke og fremelske en Kvindetype, som om den virkelig blev den sejrende, vilde gøre enhver Bestræbelse for at skaffe Kvinderne Indflydelse i det offentlige Liv til en Forbrydelse. Vi anbefalede vedkommende Dagblad at træffe Valg mellem disse to modsigende Standpunkter og vise Offentligheden, hvilket Ansigt der var det rette. Bladet indsaa det fornuftige i dette Forslag og den halvt idiotiske, helt letfærdige Kvindeskabning forsvandt af dets Spalter.
I den sidste Tid er vi imidlertid igen blevne stillede overfor Janushovedet med de to Ansigter i den københavnske Presse, og til vor store Forbauselse dukker Hovedet denne Gang op i et Blad, som ellers har vist Kvindesagen i Almindelighed og Dansk Kvindesamfund i Særdeleshed megen Interesse og ogsaa blandt sine Medarbejdere tæller flere af denne Sags bedste Kræfter, nemlig „Hovedstaden”. De af vore Læsere, som var med ved Fællesmødet i Rønne, vil erindre den udsøgte Opmærksomhed „Hovedstaden” viste Dansk Kvindesamfunds „Rigsdag” ved at sende sin særlige Korrespondent, der gav udførlige Oplysninger om alle tre Dages Forhandlinger, ledsagede af Gruppebilleder og Portræter, og ved hver Dag at lade Bladet omdele gratis til Mødets Deltagere. Vi maatte tro, at vi i „Hovedstaden” havde en fuldtro og forstaaende Ven og Meningsfælle. Imidlertid sker det mærkelige, at Bladet for nogen Tid siden indeholder en redaktionel Spidsartikel, hvori der paa det løseste Grundlag rettes en meget overlegen og affejende Kritik mod Kvindebevægelsen her i Landet, og da det er Dansk Kvindesamfund, som hovedsagelig bærer Skylden og Æren for denne Bevægelse, maatte Kritiken hovedsagelig ramme os. Vi beskyldtes for at arbejde nogle Planer over Jorden, for kun at beskæftige os med principielle Spørgsmaal og ikke at have Tid og Hjerte tilovers for vore ulykkelig stillede Medsøstre, i dette Tilfælde Syerskerne.
Der er forsaavidt ingen Grund til at opholde os videre ved disse Beskyldninger, som er saa haarrejsende uvederhæftige og røber en saa kom plet Uvidenhed om Dansk Kvindesamfunds Arbejde - de egner sig kun til at smile bort -, men det, vi ønsker at paatale og paa det alvorligste misbillige, er, at denne Artikel, som skyldes en Medarbejder, der aabenbart har ligesaa lidt Sympati for som Kendskab til Kvindesagsarbejdet her hjemme, at den faar Lov til at staa redaktionel uden ansvarshavende Navn under, saaledes at Redaktionen selv paatager sig Ansvaret for dens Indhold og derved vender et helt andet Ansigt mod Dansk Kvindesamfund og Kvindesagen, end det Ansigt, som smilede saa venlig til vore Førere og vore Forhandlinger paa Fællesmødet i Rønne. Vi kan naturligvis ikke forlange at alle, som skriver i „Hovedstaden”, skal nære venlige Følelser for Kvindebevægelsen, men vi vil henstille til den ærede Redaktion, at fremtidige Angreb paa Kvindesagen maa staa for Indsenderens egen Regning, saaledes at vi ikke skal mistænke „Hovedstaden” for at se paa denne Sag med to Ansigter.
